Vækstforum: Forskningsstøtte skal omlægges til skattekreditter
Jørgen Skadhede
JournalistDe bør alle sammen gennemgås med en tættekam med henblik på at omlægge flere af dem til mere generelle virkemidler som eksempelvis skattekreditter, foreslår Vækstforum i sit endelige udspil.
Skattekreditter adskiller sig fra skattefradrag, ved at virksomheder, der endnu ikke har et overskud, og som derfor ikke betaler selskabsskat, kan få et decideret tilskud.
"Et sådant tilskud, der betales til en virksomhed uden fortjeneste, kan være en afgørende kapitalindsprøjtning for nyetablerede virksomheder, der endnu ikke betaler selskabsskat. Et skattefradrag får virksomheden derimod først gavn af i den situation, hvor driften begynder at give overskud. På dette tidspunkt vil behovet for støtte imidlertid være mindre relevant," skriver Vækstforum i sit udspil.
Begejstring hos Dansk Erhverv
Dermed ønsker Vækstforum et delvist opgør med den strategisk prioriterede forskningsstøtte, der ofte kommer store og veletablerede virksomheder til gode.
Vækstforums anbefaling
Forsknings- og udviklingsstøtteordninger skal omlægges. Alle forsknings- og udviklings-støtteordninger skal gennemgås for at vurdere, hvilke der mest hensigtsmæssigt kan omlægges til mere generelle virkemidler som f.eks. skattekreditter.
En omlægning til skattekreditter vil altså omfordele støtte fra de store virksomheder til små og nyetablerede virksomheder. Udspillet vækker begejstring hos Dansk Erhverv, der især organiserer servicevirksomhederne.
"Vi er positive over tanken om at give et reality-tjek til disse støtteordninger og se på, hvilke der kan omlægges. Skattekreditter har den fordel, at flere virksomheder kommer i betragtning," siger Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Demokratisering af forskningsstøtten
Han kalder Vækstforums forslag for en demokratisering af udviklings- og forskningsstøtten.
"I dag er det virkeligt et nøleøje, man skal igennem for at få forskningsstøtte, og det er ofte de samme virksomheder, der går igen. Med skattekreditter sker der en demokratisering af støtten, så mindre og nystartede innovative virksomheder, der ofte har underskud de først år, også kan få støtte," siger Jannik Schack Linnemann.
Han understreger samtidig, at man skal holde øje med effekten af skattekreditter, så man ikke bare støtter noget udvikling og forskning, som virksomhederne alligevel ville have foretaget.
De seneste års øgede offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation er bl.a. gået til at løfte forskningen og dermed også kvaliteten i uddannelserne.
Derudover er investeringerne især foretaget inden for prioriterede områder med fokus på grøn omstilling og velfærdsteknologi. Indsatsen kan dog samles i større programmer, så der skabes overskuelighed for virksomhederne og mere ens ansøgnings- og tildelings-kriterier mv., så midlerne anvendes mere effektivt.
Tilsvarende kan en del af de eksisterende danske støtteordninger til forsknings- og udviklingsaktiviteter med fordel omlægges til generelle virkemidler, så der opnås et større afkast af de offentlige investeringer.
I den forbindelse har skattekreditter den fordel i forhold til skattefradrag, at virksomheder, der endnu ikke har et overskud, og som derfor ikke betaler selskabsskat, får et decideret tilskud.
Et sådant tilskud, der betales til en virksomhed uden fortjeneste, kan være en afgørende kapitalindsprøjtning for nyetablerede virksomheder, der endnu ikke betaler selskabsskat. Et skattefradrag får virksomheden derimod først gavn af i den situation, hvor driften begynder at give overskud. På dette tidspunkt vil behovet for støtte imidlertid være mindre relevant.
