Vesselbo: Kommunerne har svigtet

Der har været alt for mange eksempler på, at selv efter, at der er konstateret kritisable forhold i en plejefamilie eller et opholdssted, så har kommunerne forsat med at placere børn og unge på disse steder. Det må ikke ske mere. Vi må skal tage udgangspunkt i at hjælpe disse børn og unge, så godt som overhovedet muligt.

Eyvind Vesselbo (V)
MF og socialordfører

Af Eyvind Vesselbo
Medlem af Folketinget og socialordfører for Venstre.

Det sidste års tid har bragt den ene skrækkelige sag frem efter den anden om børn og unge, som er blevet misbrugt, eller som har levet under forhold, som har været helt uacceptable.
Det har i mange tilfælde været børn, som har været anbragt uden for hjemmet enten i familiepleje eller på i et opholdssted.

Denne situation kan ikke fortsætte. Selv om der er vedtaget lovgivning, som skulle give børnene og de unge en stor grad af sikkerhed og muligheder for at få nogle gode vilkår, hvis de ikke har mulighed for at bo hos deres forældre, så har vi måttet konstatere, at på trods af lovgivningen, så har tingene ikke fungeret, fordi mange kommuner ikke har levet op til deres ansvar på dette område.

Derfor har alle Folketingets partier nu lavet en tilsynsreform, som bør kunne sikre, at loven bliver overholdt således, at de nødvendige tilsyn med opholdsstederne bliver gennemført. Men samtidig også, at der bliver taget fat i sagerne med det samme, hvis der er noget, der ikke er i orden på et opholdssted.

Et personligt ansvar
Der har været alt for mange eksempler på, at selv efter, at der er konstateret kritisable forhold i en plejefamilie eller et opholdssted, så har kommunerne forsat med at placere børn og unge på disse steder. Det må ikke ske mere. Vi må skal tage udgangspunkt i at hjælpe disse børn og unge, så godt som overhovedet muligt. Vi skal sikre, at de føler sig trygge og bliver behandlet ordentligt.

Samtidig må vi sikre, at de, der arbejder med disse børn, har de nødvendige kvalifikationer til at tage sig af disse sårbare børn og unge mennesker. Vi har set alt for mange eksempler på, at det har virket som om, det var vigtigere for opholdsstederne at skrabe en masse penge sammen til sig selv, i stedet for at bruge de økonomiske midler på de børn og unge, som de var tiltænkt.

Vi har også set alt for mange kommunale ledere, som gang på gang har benægtet, at der er gjort nogle fejl i deres kommune. Men efter, at sagerne er blevet undersøgt, så har det vist sig, at der var fejl på fejl i behandlingen af de sager, som kommuner skulle tage sig af. Derfor er det nu slut med, at kommunerne fører tilsyn med sig selv, når det drejer sig om plejefamilier og opholdssteder.

Samtidig er det vigtigt, at vi som politikere i langt højere grad end tidligere sætter fokus på det personlige ansvar i disse sager. Vi kan ikke acceptere, at medarbejdere og ledere ikke udfører deres arbejde på ordentlig vis. Det kan ikke bare være sådan, at en direktør eller børnechef mv. kan slå ud med armene og fralægge sig et ansvar for, at børn og unge har været udsat for nogle grusomme ting, som har betydning for dem hele livet. Disse chefer skal mærke konsekvenserne af deres utilfredsstillende indsats.
 
Ingen undskyldninger
Sammenholdt med den nye tilsynsreform har alle Folketingets partier lavet en overgrebspakke, som skal være med til at sikre, at børn og unge ikke lider overlast de steder, de er anbragt. Den skal sikre, at kommunerne tager fat i indberetninger om mulige uregelmæssigheder så hurtigt som muligt, inden for 24 timer. Der har været alt for mange eksempler på, at kommuner bare har ladet disse indberetninger ligge i skuffen eller vindueskarmen uden at foretage sig noget. Det har haft store konsekvenser for børnene og de unge. Det er helt ufatteligt, at nogle medarbejder kan opføre sig på den måde.

Det er ikke nogen undskyldning, at man har mange sager, så det er svært at nå dem alle. Her må ledelserne i kommunerne træde i karakter og prioritere disse sager højt. Det er heller ikke nogen undskyldning, at kommunerne har en stram økonomi. Disse sager skal tages seriøst, og derfor prioriteres højt. Det er jo børnenes fremtid, der står på spil.

Med de to reformer, vi har vedtaget i Folketinget, og med de mange millioner kroner, vi har sat af til projekterne, kan vi nu bare håbe, at kommunerne vil arbejde konstruktivt med på at gøre det så ordentligt som muligt. Det vil være en stor ting på det menneskelig plan, men det vil også betyde store økonomiske fordele i årene fremover for kommunerne og staten.