Antorini: Dagtilbuddene skal også have et løft

Af Christine Antorini (S)
Børne- og undervisningsminister

Jo tidligere børn kommer i et godt dagtilbud, jo bedre klarer de sig resten af livet. Det er godt for alle børn, og det gør en verden til forskel for små børn, der kommer fra socialt udsatte hjem eller fra familier med anden etnisk baggrund, hvor sprog og kultur også kan give en vanskeligere start i et dansk dagtilbuds- og skolesystem.

I regeringens nye udspil til at gøre en god skole bedre gennem et fagligt løft af alle børn uanset deres baggrund er værdien af gode dagtilbud også nævnt. Fokus i udspillet ligger på en anderledes skoledag med flere timer, lektiehjælp, it, bevægelse, praktiske fag mv. Men forudsætningen for, at børn får den bedste skolestart er, at de har været i et godt dagtilbud.

Indsatsen skal starte i daginstitutionerne
Der har været en mærkværdig diskussion om vores små børn, om de enten skulle lege eller lære i vuggestuen og børnehaven, og om de enten skulle udvikles til trygge og socialt kompetente børn eller gøres skoleparate.

Jeg er stærk tilhænger af både-og. Når vi ikke bare i Danmark, men i de nordiske lande vægter dagtilbud med veluddannede pædagoger så højt, er det af mange grunde. Det er godt for børnene, at de både er trygge, trives, er sociale og udvikler deres sprog, nysgerrighed gennem legen - og lærer en masse hele tiden.

Leg og læring er hinandens forudsætning, og gennem systematisk pædagogisk arbejde med børnene, når alle - og især børn, som ikke får den samme stimulering hjemmefra - meget længere i deres udvikling, så de er sprængfyldt af lyst til at lære, når de starter i 0. klasse. Og omvendt:

Bleskift, spise- og sovetider er ikke blot rutiner, det er også tidspunkter, hvor tæt kontakt og stimulering af børnene på deres niveau skal sættes i spil. Et øget fokus på denne målgruppe er vigtig, og jo tidligere vi får styrket alle børns selvværd og potentialer, jo mere kan vi mindske den sociale ulighed.

Christine Antorini (S)
Børne- og undervisningsminister

Hvis et barn hægtes af sprogligt allerede fra 0. klasse, eller hvis barnet mangler de sociale koder i samværet med andre børn i klassen, så får barnet fra dag et nederlag, som er dræbende for lysten til at lære mere.

Vi ser det tydeligt i statistikkerne. For mange børn med anden etnisk baggrund og for mange børn fra hjem uden uddannelsestraditioner hægtes af undervejs i folkeskolen. Og det sker allerede fra de mindste klasser. Det sætter vi nu særligt ind over for i vores folkeskoleudspil. Men indsatsen starter allerede før skolen i daginstitutionerne.

Nu har det nye Ministeriet for Børn- og Undervisning haft lidt over et år på bagen. Og det giver i den grad mening at se på et sammenhængende børneliv fra 0-18 år, hvis vi for alvor skal bryde negativ social arv.

Læring er en selvforstærkende proces
Men det ikke er nok at løfte børnene fagligt, når børnene fylder seks år og starter i skolen. Det starter allerede med sundhedsplejersken, der er den første fagprofessionelle, der møder familierne lige fra barnets fødsel.

Kan vi sætte sundhedsplejersken endnu mere i spil til at motivere til valg af dagtilbud allerede fra 1-års alderen? Langt de fleste børn starter i dagpleje eller vuggestue, men der er stadig mange børn med anden etnisk baggrund, der først starter, når de er tre år i børnehaven. Allerede her sættes de bagud på point i forhold til deres kammerater i deres udvikling.

Der er også solid forskning, der dokumenterer værdien af pædagogiske tilbud så tidligt som muligt. En af de mest omtalte undersøgelser stammer fra nobelprismodtager James Heckman, der viser, at økonomisk investering i human kapital i de tidlige år er mere indbringende end senere i livet.

Dagtilbud af høj kvalitet er mere omkostningseffektive end senere indsatser. Og indsatsen fra 0-2 år er den allervigtigste investering, hvis man skal se på barnets læring og udvikling ud fra et økonomisk perspektiv.

Heckmans resultater viser, at læring er en selvforstærkende proces, fordi læring resulterer i mere læring. Det betyder, at et barn med veludviklede sprogkundskaber før skolestart vil lære mere i skolen, fordi god sprogforståelse vil lette læreprocessen. Det samme gælder også andre kompetencer. Hvis et barn for eksempel allerede før skolestart har nemt ved at koncentrere sig, vil barnet lære mere i skolen, og overgangen fra dagtilbud til skole bliver nemmere.

En dansk undersøgelse viser tilsvarende, at effekterne af et dagtilbud af høj kvalitet og børns karakterer fra afgangsprøven i 9. klasse i skriftligt dansk kan måles ti år efter.

Ingen redskaber til særlige behov
Og der er gode dagtilbud i Danmark. Vi har en høj grad af uddannet personale i daginstitutionerne og gode normeringer sammenlignet med de fleste andre lande. Der er krav om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud og obligatoriske sprogvurderinger for 3-årige børn i dagtilbud, hvor personalet er bekymret for den sproglige udvikling og de børn, der ikke går i dagtilbud.

Undersøgelser viser, at personalets faglighed er øget, og der arbejdes meget med sprog i dagtilbuddene. Samtidig er forældre meget tilfredse med deres dagtilbud. Men der er også udfordringer.

Det igangværende VIDA-projekt påviste ved projektets start, at under halvdelen (43 procent) af pædagogerne arbejdede med konkrete teorier og værktøjer i forhold til børn i udsatte positioner.

Godt halvdelen af de tosprogede børn med ikke-vestlig baggrund har problemer med at tale dansk, når de starter i 0. klasse og EVA's evaluering af dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner viser, at konsulenter og pædagoger ikke finder, at læreplanerne er et brugbart redskab til at sætte fokus på børn med særlige behov.

Så der er plads til forbedringer i forhold til arbejdet med børn, der kan have det svært. Vi ved, at læring er en selvforstærkende proces, da læring resulterer i mere læring. Et barn med eksempelvis veludviklede sprogkundskaber før skolestart vil lære mere i skolen, fordi god sprogforståelse vil lette læreprocessen. Det er veldokumenteret, at tidligt fokus på børns sprog har stor betydning for børnenes videre skrive- og læsefærdigheder.
Derfor skal vi gøre noget. Dagtilbuddene skal blive endnu bedre.

Fremtidens Dagtilbud
Med udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud er målet, at alle børn i dagtilbud skal trives og udfordres, så de lærer så meget, de kan, og at betydningen af negativ social arv skal mindskes.
Task Force om Fremtidens Dagtilbud har fremhævet, at hvis vi skal have endnu bedre dagtilbud, der har fokus på netop læring og inklusion, skal der være en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med en stærk evalueringskultur, målrettet forældresamarbejde og en klar pædagogisk ledelse.

Forandringen skal drives af dygtige pædagoger og ledere. Løsningen er blandt andet kompetenceforløb, centralt læringsteam, materialer og lokale netværk, der skal understøtte og kvalificere personale og ledere i arbejdet med pædagogiske læreplaner og forældreinvolvering.

Målrettet forældreinvolvering er afgørende. Både forældrenes forening FOLA og fagforbundet FOA har nævnt vigtigheden af at inddrage alle forældre. Der er i dag en tæt daglig kontakt, men forældresamarbejdet foregår ikke altid særligt målrettet i forhold til at understøtte læring og inklusion. Vi skal derfor i højere grad inddrage forældrene, så familiens økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer ikke bestemmer, hvordan barnet klarer sig.

Udviklingsprogrammet sætter også fokus på it og digitale medier i dagtilbuddene. Der er kommuner, der allerede i dag ved hjælp af it inkluderer og læringsdifferentierer i dagtilbud. Børnene oplever på denne måde flere og ligeværdige udtryksformer, og børn, der har brug for andre læringsformer, får nye muligheder.

Gode børnehaver har været højt på dagsordenen. Måske skal vi nu give et ekstra blik på dagpleje og vuggestuer, så vi også her ser på leg og læring og ikke bare tænker 'tryg pasning'.

Lad os give de helt små børn den bedst mulige start på livet. Bleskift, spise- og sovetider er ikke blot rutiner, det er også tidspunkter, hvor tæt kontakt og stimulering af børnene på deres niveau skal sættes i spil. Et øget fokus på denne målgruppe er vigtig, og jo tidligere vi får styrket alle børns selvværd og potentialer, jo mere kan vi mindske den sociale ulighed.