Antorini: For mange børn tabes i skoleårene

Af Christine Antorini (S)
Børne- og undervisningsminister

I et land, hvor vi hylder lige muligheder til alle børn uanset deres baggrund, er det ikke i orden, at så mange hægtes af allerede i folkeskolen. I dag forlader 15-17 procent skolen uden at kunne læse, skrive og regne tilstrækkeligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og den sociale etikette er tydelig:

For mange hægtes af, hvis de kommer fra hjem, hvor mor og far ikke har en uddannelse. For mange børn med anden etnisk baggrund hægtes af. Og så hægtes stadig flere drenge af. Det sidste har ikke nødvendigvis en social etikette, men skal med i diagnosen, hvis vi skal genskabe en god folkeskole for alle børn.

Samarbejde på tværs af skel
Vi ved, at den mest effektive måde at bryde negativ social arv er gennem rigtig gode vuggestuer og børnehaver med veluddannede pædagoger, der gennem leg og læring udvikler børnenes sprog, motorik, sociale kompetencer mv.

Vi ved også, at kommuner, der tænker i børnenes samlede liv fra 0-18 år, hvor der er tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, mellem forvaltninger, mellem de forskellige voksne og fagprofessionelle om børnenes liv og med tæt forældreinddragelse hele vejen, er rigtig gode til at uddanne deres børn og unge.

Der er forbilledlige såkaldte udkantskommuner, der er virkelig gode til at nærme sig målet om, at 95 procent af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Det er netop på grund af deres systematiske samarbejde på tværs af klassiske skel.

I et land, hvor vi hylder lige muligheder til alle børn uanset deres baggrund, er det ikke i orden, at så mange hægtes af allerede i folkeskolen. I dag forlader 15-17 procent skolen uden at kunne læse, skrive og regne tilstrækkeligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Christine Antorini (S)
Børne- og undervisningsminister

Jeg vender tilbage til især daginstitutionernes afgørende rolle for at give alle børn lige muligheder ved skolestart i mit næste indlæg, men i denne uge vil jeg koncentrere mig om skolen.

Aktiv læring
Hvis børn allerede er bagud på point, fordi de starter i 0. klasse med et meget spinkelt ordforråd – og det gælder ikke kun tosprogede børn, men også flere danske børn, end vi lige tror – har de meget sværere ved at lære resten af fagene. At læse, skrive og regne er fundamentet for alle andre fag, og derfor vil vi i regeringens udspil til et løft af folkeskolen, der præsenteres inden jul, gøre alle børn dygtigere ved at fokusere på dansk og matematik.

Det gælder for eksempel gennem tidlig læseindsats i indskolingen, udvikling af nye undervisningsmetoder og nye test, der kan afdække ordblindhed allerede i 0. klasse, og det gælder flere og bedre timer i dansk og matematik, også når børnene bliver ældre i skolen.

Der skal arbejdes med faglig læsning også i historie- og natur-/tekniktimerne og med anvendt matematik i eksempelvis udeskoler eller på udflugter, hvor eleverne eksperimenterer og udforsker naturen for at blive dygtigere.

Og så skal der ske en ambitiøs indsats for efteruddannelse af lærere og pædagoger i skolen, ligesom for eksempel dansk som andetsprog, specialpædagogik og didaktik er blevet styrket for alle nye lærerstuderende i den netop indgåede læreruddannelsesreform.

 Nøgleordet for elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, især drenge, er: Konkret. Konkret matematik, hvor eleverne bygger geometriske figurer, mens de lærer geometri.

Konkret dansk, hvor de arbejder med sprog og begreber med gode it-baserede læringsprogrammer, mens de laver en multimedie-præsentation for deres kammerater om spor fra middelalderen i deres by. Anvendelsesorienteret undervisning, hvor det teoretiske og praktiske er tæt forbundet, er meget motiverende. Især hvis der også er en god portion krop og bevægelse undervejs gennem dagen.


Vi skal gøre op med boglige og ikke-boglige
Man kan spørge sig selv, hvorfor skolen ikke for længst er blevet udviklet, så der er mange flere varierede undervisningsformer. Et af svarene ligger i, at børnenes dag er blevet opdelt i en ret boglig formiddag i skolen, mens leg, værksteder og bevægelse er reserveret til fritidshjemmet om eftermiddagen.

I regeringens udspil til løft af folkeskolen vil vi skabe en sammenhængende dag for eleverne med flere timer på en mere spændende måde, så leg, læring og undervisning sker på kryds og tværs gennem dagen. I et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det er godt både for elever fra uddannelsesfremmede hjem. Det er godt for drengene – og det er motiverende og udfordrende for alle elever, også de dygtigste.



Vi skal nemlig have gjort op med myten om, at nogle er til håndens arbejde (dem der ikke er så dygtige) og nogle er til åndens arbejde (de dygtige). Danmark er både et produktions- og vidensamfund, og grunden til – at vi alt andet lige klarer os så godt – er, at vi netop kombinerer håndens og åndens arbejde fremragende, når vi er bedst.

Det skal også afspejle sig i vores skole, hvor det praktiske og teoretiske skal kombineres lige fra 0. - 9. klasse. Understøttet af nye projekt- og prøveformer i udskolingen, hvor eleverne også skal skabe et produkt, arbejde sammen med virksomheder og anvende den viden, de tilegner sig, så de er med til at skabe værdi ikke alene for sig selv, men også for andre.


Og så skal de gode erfaringer med eksempelvis familievejledere, forældreklasser og trivselskontrakter styrkes, så forældrene inddrages mere i deres børns læring. Alle forældre ønsker uddannelse til deres børn, men der er nogle forældre, som har brug for meget konkret vejledning til, hvordan de kan understøtte deres børn. Både hvis de ikke selv har en uddannelse, og hvis de kommer fra lande, der har helt andre uddannelsestraditioner, end vi har i Danmark.