Flere ledige parkeres på passiv forsørgelse

I stedet har kommunernes jobcentre de sidste to år i stor stil flyttet kontanthjælpsmodtagerne over på passiv offentlig forsørgelse i den såkaldte matchgruppe 3.

Bliver man placeret i denne gruppe, skal man hverken stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller deltage i aktivering. Og på den måde sparer staten og kommunerne mange hundrede millioner kroner på aktiveringsindsatsen.

Refusionscirkus får skylden
Flere aktører peger på, at en stor del af årsagen skal findes i det nuværende refusionssystem, som blev ændret af den gamle VK-regering januar 2011. Systemet belønner kommunerne for at sende kontanthjælpsmodtagerne på passiv forsørgelse.

Kommunerne får nu kun den høje refusionstakst for ledige i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. De svage ledige er typisk kun parate til visse offentlige aktiveringstilbud. Men de er dyre i drift og giver nu mindre i refusion.

"Der er ingen tvivl om, at vi har fået et refusionssystem, hvor kommunerne har en klar økonomisk interesse i at nedmatche borgerne til matchgruppe 3. På den måde kan kommunerne aflaste sig selv for at give aktiveringstilbud ved at flytte flest muligt over i matchgruppe 3, hvor man hverken skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller deltage i aktiveringstilbud," siger lektor Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

Han forsker i det rummelige arbejdsmarked, og han mener ikke, at udviklingen kan komme bag på politikerne.

Man får det, man bestiller. Folketinget har skabt nogle rammer, som gør, at kommuner bliver belønnet for at bringe folk længere væk fra arbejdsmarkedet, og det får man så.

Erik Simonsen
Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

"Allerede dengang blev der advaret om, at det ville føre til svigt af de svageste ledige, fordi deres aktiveringstilbud bliver nedlagt. Og det har vist sig at være rigtigt. Derfor er der god grund til at få kigget hele refusionssystemet efter i sømmene," siger Thomas Bredgaard.

Sparer en halv milliard om året
I finanslovsaftalen for 2011 regnede den gamle regering med, at der på landsplan ville blive sparet 500 mio. kr. årligt på aktiveringsindsatsen med det nye refusionssystem.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kritiserer man ændringen for at fremme en højest uhensigtsmæssig praksis i kommunerne.

"Man får det, man bestiller. Folketinget har skabt nogle rammer, som gør, at kommuner bliver belønnet for at bringe folk længere væk fra arbejdsmarkedet, og det får man så," siger Erik Simonsen, underdirektør i DA.

"For os er det fundamentalt, at man får ændret det system, så man ikke kan få en gevinst ved at flytte folk væk fra arbejdsmarkedet. Man skal tværtimod have gevinst for det modsatte, så kommunerne får højere refusion for matchgruppe 1 og lavere, jo længere man kommer ned," siger Erik Simonsen.

KL: Ja, vi tænker på økonomien
Formanden for arbejdsmarkedsudvalget hos Kommunernes Landsforening (KL) erkender blankt, at økonomien spiller ind i en eller anden grad, når kontanthjælpsmodtagerne bliver placeret i matchgrupper.

"Jeg går ud fra, at man fortsat gør sig meget umage for at placere folk i den rigtige matchgruppe. Men hver gang Folketinget laver en ændring af incitamenterne, reagerer kommunerne selvfølgelig på det. Uanset om man gør det på pengepungen eller verbalt. Alt andet vil være i strid med god offentlig forvaltning," siger Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre.

Han mener ikke, at kommunerne kan fortænkes i at skele til økonomien.

"Det er urimeligt, at Folketinget kan kalde noget for incitamenter, og når vi så handler på dem, hedder det pludselig kassetænkning. Ja, vi tænker på økonomien. Det gør alle. Virksomhederne ansætter også flere lærlinge, når de får flere penge for at gøre det. Og det er jo helt legalt," siger Erik Nielsen.

Også hos KL opfordrer man den nye regering til at reformere refusionssystemet. Men man støtter ikke DA's forslag.

"Det er ikke relevant, hvor mange der er i hvilken matchgruppe. Vi håber, at der kommer en reform, hvor vi måles på resultater i stedet for proces. Et system, hvor refusion bliver lavere, jo længere en ledig går arbejdsløs," siger Erik Nielsen.

Sagerne skal genvurderes
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

Folketingets partier har dog gennem satspuljen netop afsat 115 mio. kr. til at få genvurderet alle de svage kontanthjælpsmodtageres arbejdsevne.

Et lignende initiativ blev lanceret i 2006 med relativ stor succes. Det, håber Venstre også, sker denne gang.

"Jeg har store forventninger til, at det viser sig, at der faktisk er ressourcer hos denne gruppe, men at de af forskellige grunde bare er havnet i den gruppe, hvor man bliver parkeret, uden at der sker noget. Det er på alle måder uværdigt. Både over for den enkelte kontanthjælpsmodtager og for samfundet. Vi kan ikke tillade os bare at parkere folk på den måde," siger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V).