Indsats bør starte allerede i dagtilbud

Af Bente Jensen
Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet

Negativ social arv, defineret som uddannelsesmæssig ulighed, kan brydes, hvis samfundet sætter ind med en målrettet indsats, der starter allerede i dagtilbuddene. Forudsætningen for at nå dette mål er dygtige og veluddannede pædagogiske medarbejdere, der kan arbejde innovativt og sætte helt nye dagsordener i fremtidens dagtilbud.

Opgaven drejer sig om at indrette dagtilbuddet på at give de mange børn lige mulighed for læring på nye måder, som både imødekommer børns nysgerrighed og motivation og mere konkrete færdigheder såsom sproglige og sociale kompetencer. Mange børn hægtes nemlig af – hvis ikke de kan indgå i børnefællesskaber på ligeværdig måde med et sprog, kommunikative færdigheder og andre kompetencer, som er relevante for at begå sig i konteksten.

At arbejde vidensbaseret og systematisk
Vi ved fra både dansk og international forskning, hvor vigtigt det er, at de pædagogiske medarbejdere - uanset om de arbejder i vuggestuen, dagplejen eller børnehaven – er i stand til at arbejde vidensbaseret, målrettet og systematisk med børns læring og trivsel på måder, så alle børn inddrages i fællesskabet og føler sig værdsat. En sådan dagtilbudsindsats, der styrker børns trivsel og læring og sigter mod inklusion, kan ligefrem forebygge en dårlig skolegang, give motivation for videre uddannelse og derved blive starten på en livslang læringsproces.

Den internationale forskning kan give os inspiration til at arbejde mere målrettet og systematisk med læring og lærende fællesskaber i dagtilbud i Danmark – og for at kunne gøre dette, må vi som samfund sikre os, at de pædagogiske medarbejdere får muligheder for at blive kvalificeret til opgaven. 

Fornyelse på flere niveauer
Nye udfordringer og mange års erfaringer viser, at det ikke er lykkedes tilstrækkeligt i vores samfund at ’knække’ kurven med hensyn til ulige vilkår i samfundet. Derfor kan vi ikke bare henvise til internationale erfaringer og gode eksempler, men må også især satse på fornyelse på flere planer:

Samfundet skal være bedre til at give alle børn muligheder uanset baggrund allerede gennem dagtilbuddene, og dette skal ske ved at opprioritere reformer af pædagoguddannelsen og dertil supplere med uddannelses- og efter/videreuddannelsesformer, der styrker medarbejderes innovative kompetencer. Målet er pædagogisk kvalificering, der skaber fornyelse og reelt flytter noget for det enkelte barn.

Bente Jensen
Lektor ved Aarhus Universitet

Fra fornyelse gennem reformer af pædagoguddannelser og gennem målrettede efteruddannelsesforløb til fornyelse gennem lokale tiltag i kommuner og ved pædagogiske konsulenters støtte og support. Det enkelte dagtilbud og den enkelte pædagogiske medarbejder skal opleve, at dette er et højprofileret område, og som sådan også mødes med support til at indgå i en kvalificeringsproces, der kan styrke medarbejderes innovative kompetencer og ikke blot deres viden om gængse metoder og rutiner.

Da det ofte er disse rutiner, der ser ud til at komme til kort, bliver opgaven i alle instanser at søge nye veje og udvikle ny praksis, der rækker videre og søger nye kreative løsninger på de kendte sociale problemstillinger.

Pædagogisk kvalificering til øget refleksion
Fornyelsen drejer sig mere konkret om at arbejde målrettet med vidensdeling, refleksion og forandringsprocesser i fællesskab med andre. Det bliver således nødvendigt, at pædagogerne for det første baserer arbejdet på en teori om et dynamisk læringsbegreb og på viden om, hvori social arv består. For det andet skal de opstille pædagogiske principper for, hvordan de når derhen.

Det indebærer, at pædagogiske medarbejdere i det daglige arbejde indarbejder en systematik og didaktiske refleksioner over indhold og forløb. Denne refleksion sætter spørgsmål i spil som:

Hvad skal børnene lære, hvorfor, hvornår og på hvilket værdigrundlag? Hvilken betydning har børnegruppens sammensætning og gruppestørrelse? Hvilken betydning har den lokale situation, det omgivende miljø, strukturen og den indre læringskultur i institutionen? Hvilke rutiner fastholder de kendte sociale uligheder, og hvordan skabes nye betingelser for alle børns læring og trivsel? Endelig for det tredje bliver det vigtigt, at pædagogiske medarbejdere udvikler en evalueringskultur, der gør det til en vane fortløbende at analysere praksis og fornyelsens resultater og herigennem undersøge, hvad gik godt og mindre godt.

Et flow i evaluering og refleksion er vigtigt for den pædagogiske kvalificering og giver både synergi til videre forløb og skaber ny viden i den pædagogiske proces, hvilket er en forudsætning for reel fornyelse.

Uddannelse og ledelse
To forhold er afgørende i den sammenhæng. For det første er det fundamentalt, at de pædagogiske medarbejdere indgår i uddannelsesforløb, der ikke bare består i at tilføre dem ny viden og metoder, de ureflekteret skal omsætte i hverdagen, men derimod at tilbyde uddannelsesforløb, der kvalificerer de pædagogiske medarbejdere til at arbejde aktivt med viden, refleksion og analyse. I den sammenhæng bliver didaktiske refleksioner og løbende evaluering lokalt centralt.

For det andet er ledelse af sådanne processer helt afgørende. Pointen er, at ledelse spiller en rolle på flere niveauer. Den forvaltningsleder, der tilskriver indsatsen værdi og gør forebyggelse af social arv til et højt profileret område i sin kommune, skaber motivation og grundlag for innovation ude i de enkelte dagtilbud. På samme måde opnår den dagtilbudsleder, der formår at samle medarbejderne om professionel kompetenceudvikling og at facilitere en læringskultur i den samlede organisation, også gode implementeringsbetingelser.

Reformer som samlet strategi
Samfundet skal være bedre til at give alle børn muligheder uanset baggrund allerede gennem dagtilbuddene, og dette skal ske ved at opprioritere reformer af pædagoguddannelsen og dertil supplere med uddannelses- og efter/videreuddannelsesformer, der styrker medarbejderes innovative kompetencer. Målet er pædagogisk kvalificering, der skaber fornyelse og reelt flytter noget for det enkelte barn.

Det er ikke den enkelte medarbejder, der skal gøres ansvarlig for denne gennemgribende fornyelse af dagtilbud i en forebyggende indsats mod negativ social arv. Dette sker derimod gennem en samlet uddannelsesstrategi, der sikrer, at både ledere og medarbejdere på alle niveauer bliver i stand til at skabe aktiviteter, der styrker børns trivsel og læringspotentialer uanset deres baggrund.