Kommentar af 
Lars Kunov

Langt flere unge med handicap kan få en erhvervsuddannelse, hvis vi tør give dem et ordentligt tilbud

Vi kan få langt flere unge med handicap til at gennemføre en erhvervsuddannelse, hvis vi får dem frem i lyset, giver dem et ordentligt tilbud og fjerner de barrierer, de i øjeblikket slår sig på, skriver Lars Kunov.

Der er brug for en erhvervsskole, der kan være med til at drive en udvikling, der sikrer, at flere unge med handicap får en uddannelse og et job, skriver Lars Kunov.
Der er brug for en erhvervsskole, der kan være med til at drive en udvikling, der sikrer, at flere unge med handicap får en uddannelse og et job, skriver Lars Kunov.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Lars Kunov
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er langt imellem de tiltag, der kan hjælpe flere unge med handicap til at gennemføre en uddannelse og efterfølgende få et job.

Folketinget har netop besluttet at styrke den treårige hf, og det er rigtigt godt, men der er stadig langt fra en hf til en kompetencegivende uddannelse og til et job.  

På erhvervsuddannelserne er der gjort meget lidt.

Der blev i 2021 åbnet op for et forsøg med at forlænge grundforløbet, men vejledning, matchning med læreplads, undervisning på hovedforløb og oplæringen i virksomhederne er stadig fyldt med barrierer.

Læs også

Mange af barriererne gælder for alle unge, men for unge med en funktionsnedsættelse er de bare meget større. Frafaldstallene på erhvervsuddannelserne er høje, men for unge med handicap er de dobbelt så høje. 

Erhvervsuddannelserne rummer fantastiske muligheder. Der er mere end 100 uddannelser med gennemsnitligt tre specialer. De kan tages i trin, og der kan også etableres særlige tilrettelagte erhvervsuddannelser tilpasset den unge og den jobfunktion, der er i oplæringsvirksomheden. 

Hvis vi arbejder seriøst med det, så er der en stor sandsynlighed for, at der kan skabes et match mellem den unge, en uddannelse og en virksomhed. Men det kræver håndholdte løsninger og en særlig viden om både handicap, erhvervsuddannelserne og virksomhederne. 

Vi skal turde give en realistisk vejledning, hvor vi vejleder til uddannelser, hvor der faktisk er god mulighed for, at man med sin funktionsnedsættelse kan få et job

Lars Kunov

Vi har i Danmark en lang tradition for uafhængig og neutral vejledning, som skal åbne døre for den unge.

Problemet er bare, at det er fint at skabe motivation, men hvis den uddannelse, man vælger og måske endda med god støtte gennemfører, ikke leder til et job, så ender den unge med handicap alligevel med at være ekskluderet.  

Der er brug for, at vi tør give en realistisk vejledning, hvor vi vejleder til uddannelser, hvor der faktisk er god mulighed for, at man med sin funktionsnedsættelse kan få et job. Vi skal åbne realistiske døre og ikke døre til blindgyder.  

Ikke dermed sagt at vi skal tilbage til en tid, hvor man med en bestemt funktionsnedsættelse på forhånd var dømt til et bestemt job. Men der er også en vej et sted midt imellem. 

Mange elever efterspørger mere tid på erhvervsuddannelserne. Tiden på grundforløbet er meget presset. For at øge mulighederne for, at unge med handicap gennemfører grundforløbet, er det som et toårigt forsøg blevet muligt at forlænge grundforløbet. Men hovedforløbsundervisningen, hvor faget rigtigt skal læres, kan ikke forlænges.

Læs også

Det er sigende, at man kun tør lave et forsøg, som udløber i år. Det er, som om man også på dette område håber, at problemerne forsvinder af sig selv.

Der er mangel på faglærte, og virksomhederne tørster efter medarbejdere. I sådanne tider er der gode muligheder for at få virksomhederne og de offentlige arbejdspladser til at være ekstra rummelige. Det forudsætter dog, at de får den nødvendige opbakning.  

Det er i dag ikke muligt at ansætte lærlinge på særlige vilkår. Der skal findes en mulighed for at skabe en slags flekslærepladser. Det kan være, at arbejdsdagen skal være lidt kortere, eller at det skal accepteres, at der arbejdes i et lavere tempo. Der vil også være unge, som skal til behandlinger og undersøgelser oftere end andre medarbejdere. 

Ovennævnte opleves nok som en stor mundfuld for i forvejen pressede erhvervsskoler. Der er derfor brug for, at vi tænker tilgængelighed ind i det, som vi skal gøre for alle andre elever.

Vi bør bygge en erhvervsskole, der opleves tilgængelig fra det øjeblik, man søger den første vejledning, og indtil man har sit svendebrev og et fast arbejde

Lars Kunov

Man taler i byggeri om universelt design, som er en måde at bygge på, så der ikke skal tages særlige hensyn til personer med handicap, men at man som en naturlig ting har gjort byggeriet tilgængeligt for alle. Det bør vores uddannelser også være. 

Men der er et godt stykke vej endnu, før vi når dertil. Derfor er der også brug for specialiserede tilbud. En erhvervsskole, der går i spidsen med ovenstående og dermed kan være med til at drive en udvikling, der sikrer, at flere unge med handicap får en uddannelse og et job. 

Vi bør bygge en særlig tilgængelig erhvervsskole, der opleves tilgængelig fra det øjeblik, man søger den første vejledning, og indtil man har sit svendebrev og et fast arbejde. En skole, hvor barriererne for at lære minimeres gennem omtanke og den nyeste viden inden for teknologi, pædagogik og hjælpemidler.  

En skole, som gennem en ærlig vejledning og realistisk rådgivning hjælper den unge med at træffe de valg, som gør, at den unge efterfølgende får et job. En skole, hvor det er let at skabe gode og varige sociale relationer og netværk. 

Langt flere unge med handicap kan gennemføre en erhvervsuddannelse, hvis vi vil. Der er brug for at få de unge med handicap frem i lyset, og at vi giver dem et ordentligt tilbud.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Kunov

Rådgiver, KunovConsult, fhv. direktør, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
major (1997), cand.jur. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00