Anmeldelse af 
Erik Holstein

Meier Carlsen i eventyrland

ANMELDELSE: Erik Meier Carlsens nye bog "Den fjerde alliance" er mere præget af luftkasteller end af realistiske analyser.
Erik Holstein

Hovedproblemet ved Erik Meier Carlsens bog er således en manglende erkendelse af, at der også findes uforenelige modsætninger, man ikke kan forhandle sig ud af.

Erik Holstein
Redaktør af Altinget|Integration
Fakta

"Den fjerde alliance" har undertitlen - "Om demokrati og religion i de nye danskeres Danmark."

Bogen er udkommet på Gyldendal, er på 128 sider og koster 169 kr.

 


Kilde: Gyldendal

Han er en sjov fisk, Erik Meier Carlsen. Den politiske debattør, journalist og tidligere medlem af B.T.'s chefredaktion kan være en fremragende og skarp analytiker med en overbevisende medieoptræden. Men han kan også være flyvsk, virkelighedsfjern og ivrig efter at tage "det ledige standpunkt". Desværre er det mere den sidste end den første udgave af Meier Carlsen, der præger hans nye bog "Den fjerde alliance".

Meiers grundsynspunkt i debatbogen er, at der skal etableres "en ny alliance" mellem danskerne og det muslimske mindretal, herunder islamisterne. Den "fjerde alliance" skal efterfølge de forrige tre succesfulde alliancer i Danmark.

Forfatteren beskriver den første alliance som 1800-tallets samarbejde mellem forskellige befolkningsgrupper hen imod demokratiets indførelse i Danmark. Her tillægger han de religiøse vækkelsesbevægelser afgørende betydning. Den anden alliance skildres som alliancen mellem arbejdere og bønder, der førte til den spæde begyndelse på velfærdssamfundet, mens Meier - lidt søgt - beskriver den tredje alliance som værende mellem kvinderne og de hidtidige magthavere.

0:000:00