S: Kulturel ulighed skal bekæmpes i klasseværelset

Sammen med etablerede forfattere kan skolerne oprette forfatterskoler og lade eleverne fordybe sig i litteratur og kreativ skrivning.

Troels Ravn (S)
Kulturordfører

Af Troels Ravn (S)

Kulturordfører

Danske børn og unges adgang til kunst og kultur er stadig stærkt afhængig af deres sociale baggrund.

Det er bekymrende, for det er vigtigt for vores samfund, at alle børn jævnligt møder kunst og kultur gennem deres barndom. For i det møde udvikler de personlige kompetencer, der på sigt er med til at gøre dem til sansende, innovative og selvstændige medborgere.

Derfor skal vi bekæmpe den kulturelle ulighed, og vi skal blandt andet gøre det ved at lade kulturen møde vores børn der, hvor de er. Kunst og kultur skal være en integreret del af børnenes hverdag i landets institutioner og skoler.

Kunst og kultur i klasseværelset

Folkeskolereformens mere åbne skole lægger i høj grad op til at invitere kulturen og kunsten ind i klasseværelset og giver landets skoler nye muligheder for at samarbejde med professionelle kunstnere og kulturinstitutioner om undervisningen af eleverne.

Sammen med etablerede forfattere kan skolerne oprette forfatterskoler og lade eleverne fordybe sig i litteratur og kreativ skrivning. Musikskoler og professionelle musikere kan inspirere og undervise eleverne i alt fra den danske sangskat til beherskelsen af et instrument.

Og elevernes viden om dansk kulturarv kan styrkes gennem undervisningsforløb skabt i samarbejde med landets mange museer og deres enorme viden og stærke formidlingskompetencer.

Kommunale kulturskoler

Kommunerne er også afgørende for, at børn og unge jævnligt kommer i kontakt med kunst og kultur. Det er de kommunale musikskoler og deres enorme succes et godt eksempel på. Hvert år bliver tusindvis af børn introduceret til musikkens univers og opnår musikalske kompetencer på landets musikskoler.

Musikskolernes succes gør det oplagt at tænke i, hvordan børn og unge kan få lignende tilbud inden for drama, billedkunst, dans, litteratur eller andre af kulturlivets mange facetter. Etablering af kommunale kulturskoler kunne være én måde at gøre det på.

Med en folkeskole, hvor kultur og kunst er en integreret del af skoledagen, og kommunale kulturskoler, der fremmer vores børn og unges skabende og kreative evner, er vi med til at give dem og Danmark et stærkt udgangspunkt i en globaliseret verden, hvor kreativitet og innovation er i høj kurs.

Fremtidens kulturforbrugere

Børn og unge er både nutidens og fremtidens kulturforbrugere. Derfor skal børnekulturen også prioriteres på lige fod med de voksnes kulturliv. Alle danske børn og unge fortjener ligesom alle danske voksne at blive mødt og udfordret af kulturens æstetik og mange forskellige udtryksformer. Men børn og unge er en anden type kulturforbrugere end deres forældre og bedsteforældre. 

De yngre generationer vil ikke være passive modtagere af kultur, men vil istedet være deltagende og have mulighed for selv at udtrykke sig. Det stiller nye krav til kulturen og kunsten om i højere grad at involvere børn og unge for at fange deres interesse. Disse krav må vi som samfund hjælpe til med at opfylde, hvis vi ønsker, at kunst og kultur fortsat skal være med til at forme de kommende generationer.