Stifter af Frijobberne: Absurd statslig administration spænder ben for udsattes adgang til arbejdsmarkedet

Danskerne indsamlede via Danmarks Indsamling i løbet af et par timers primetime-show i omegnen af 100 millioner kroner, der skal hjælpe udsatte børn. Bidragene kom fra både borgere og virksomheder.  

Nogle af dem, der sikkert så med, er forældre til børn, de sjældent ser eller har god kontakt med. Ellers har forældreskab, velfungerende netværk og familieliv været uden for skiven af deres egen barndoms drømme. De er nogle af systemets forsømte børn, der som 18-årige pludselig skal være blevet voksne. 

Ordningen markedsføres ikke

8000 af dem – 70 procent på årelang kontanthjælp, med flere diagnoser, misbrug, kriminalitet og uden andet end folkeskolen som højeste uddannelsesniveau – har fået mulighed for at opnå arbejdsidentitet og noget meningsfuldt at stå op til gennem det Sociale Frikort.

En mulighed for at gå på arbejde – og få penge for det – som alle os andre. Og mulighed for at tjene op til 20.000. kroner om året eller 1.666 kroner per måned – uden at blive trukket i andre ydelser eller anden offentlig hjælp.  Penge, som også kunne hjælpe til at give indhold og samvær i forsømte familierelationer eller til at opbygge netværk. 

Staten har ikke afsat midler til at markedsføre ordningen og gøre ordningen kendt og tilgængelig for potentielle arbejdsgivere.

Thomas Hye-Knudsen
Stifter, Frijobberne

Et samlet folketing står bag ordningen, og de har brugt i omegnen af 50 millioner offentlige kroner til en it-løsning for dels at sikre, at frijobbernes dagløn ikke per automatik går ud over normale udbetalinger (boligstøtte, medicin eller andre hjælpeforanstaltninger). En anden del af statens udgifter går til kommunerne, der skal kompenseres for manglende skattebetaling for frijobbernes mulige indkomst.

Staten har ikke afsat midler til at markedsføre ordningen og gøre ordningen kendt og tilgængelig for potentielle arbejdsgivere.

Private kan ikke hyre udsatte i lokalområdet. Og de NGO'er, som er i berøring med målgrupperne, kan ikke få offentlig støtte til at implementere lokale frijob-baser, der kan organisere jobformidlingen. 

Kommunerne, der udsteder frikortene, har intet incitament til at promovere ordningen, fordi jobcentre og private aktører belønnes for at finde småjobs, skånejobs, fleksjobs og andre jobtyper til tilsvarende målgrupper. 

Plads til forbedringer

Arbejdsgiverne er dels udfordret af, at de ikke kender ordningen. Og dels af, at de ikke har et sted eller en let tilgængelig platform, hvor de kan søge efter frijobberne – ud over i jobcentrene, hvor frijobberne skal slås med alle de andre på jobmarkedet.

Lige nu står 4000 frijobberne tilbage med et socialt frikort, som de ikke kan gøre brug af – fordi ingen aner, at de har det. Og ingen kan finde dem.

Thomas Hye-Knudsen
Stifter, Frijobberne

Sidst men ikke mindst står lige nu 4000 frijobberne tilbage med et socialt frikort, som de ikke kan gøre brug af – fordi ingen aner, at de har det. Og ingen kan finde dem. 

De udsattes og frijobbernes mulige lønindkomst kunne potentielt have været 160 millioner kroner om året siden 2020 – knapt 480 millioner kroner. Penge, som virksomheder og private ikke bare som i en landsindsamling kunne donere, men som de rent faktisk kunne få mindre arbejdsopgaver udført for.

Yderligere give de nye 'lønmodtagere' mulighed for både at føle sig værdsat og ansat og ikke bare passive modtagere af almisse, nødhjælp eller tilfældige inflationspakker. Måske give dem mulighed for at fortælle deres børn eller familie, at 'jeg har arbejde – eller 'jeg skal på arbejde'.

Så kære social- og beskæftigelsesordførere: Inden en revision og en videreførelse af loven om det sociale frikort forhåbentlig bliver vedtaget inden sommerferien, er der plads til forbedringer, før der reelt bliver plads til begejstring for de mest socialt udsatte.