Tørklæder og undertrykkende beklædning

Af Torben Møller-Hansen,
Direktør, Foreningen Nydansker 

Hvorfor går et stort antal unge fra den ene dag til den anden pludselig med en ualmindeligt lidt klædelig hængerøv i bukserne? Hvorfor får de pludseligt i hobetal den fantastiske ide at smykke sig med overflødigt metal forskellige steder i ansigt og tunge? Er det fordi de er undertrykt?

Er det frivillighed, eller er det del af en bevidst identitetsskabelse overfor en omverden, som de ønsker at adskille sig fra?

Hvis man spørger de unge, så er svaret ofte, at de blot synes, det er deres eget ønske. Spørges yderligere ind til denne præference, så afsløres der ofte elementer af tilpasning i større eller mindre grad - det kan være svært at stå udenfor, så hellere hængerøv og mainstream. Bukserne de er bare symbolet i år, næste år ser moden anderledes ud. Spørgsmålet er så: er de unge undertrykte?

Tørklæder debatteres, som var vores egen påklædningskultur fuldstændig neutral. Det er langt fra tilfældet. Det ville absolut klæde debatten med lidt bredere perspektivering.

Torben Møller-Hansen
Direktør, Foreningen Nydansker

Mode eller undertrykkelse
Hvert år køber et stort antal danskere polo-shirts i standardkvalitet til en mindre formue med den ene forskel i relation til prisbillige lignende produkter, at der på brystet sidder et lille velkendt mærke. Diverse forbrugertests har for længst dokumenteret, at der ikke er sammenhæng mellem mærkevarer og kvalitet.

Design adskiller sig ligeledes i et så begrænset omfang, at man uden mærket næppe ville kunne skelne. Hvorfor er disse polo-shirts så år efter år storsælgere? Fordi mange godt kan lide det lille mærke på brystet. Den lille forskel er det eneste mulige svar. Der betales et klækkeligt bidrag til medlemskab af "klubben". Til gengæld kan man fremvise stil i et veldefineret omfang. Er dette en frivillig investering, eller er det i bund og grund udtryk for undertrykkelse?

Perspektivering af debatten
Tøj og kropsudsmykning fungerer, udover at holde det lunefulde nordiske klima behageligt i skak, som medlemskort til forskellige subkulturer. Det gælder i Gentofte, Brøndby, Ballerup og Tappernøje.

Tørklæder debatteres, som var vores egen påklædningskultur fuldstændig neutral. Det er langt fra tilfældet. Der findes veldefinerede tøjkulturer for næsten alle segmenter af arbejdsmarkedet, fritidssegmenter mm., og vi gør en dyd ud af at følge disse - frivilligt. Der er absolut ingen, der tvinger os, men det er påfaldende så ens, tøjet ser ud på en golfbane såvel som i en Moske.

Det ville absolut klæde debatten med lidt bredere perspektivering.