V: Embedsmænd styrer satspuljen

Størstedelen af bevillingerne styres af embedsmændene. Kun en meget lille del overlades til politiske forhandlinger. Allerede inden de såkaldte forhandlinger går i gang har embedsmændene placeret ansøgningerne i grupper, som betyder, at nogle er sorteret fra og andre er inde i varmen

Eyvind Vesselbo
Socialordfører for Venstre

Af Eyvind Vesselbo
Socialordfører for Venstre

Fordelingen af midlerne i Satspuljen sker gennem forhandlinger mellem satspuljepartierne, hedder det sig.

Men historien er en ganske anden. Størstedelen af bevillingerne styres af embedsmændene. Kun en meget lille del overlades til politiske forhandlinger. Allerede inden de såkaldte forhandlinger går i gang har embedsmændene placeret ansøgningerne i grupper, som betyder, at nogle er sorteret fra og andre er inde i varmen.

Vælger ud fra eget ønske
Argumentet for denne fremgangmåde er, at embedsmændene i første omgang skal vurdere ansøgninger ud fra faglige kriterier, og på den baggrund give dem nogle ord med på vejen.

Problemet er, at disse faglige vurderinger ikke kan bruges til en vurdering af, om et projekt skal have støtte eller ej. De såkaldt faglige vurderinger stemmer i alt for høj grad overens med de ønsker, som embedsmændene og ministeren har til hvilke projekter, der skal ind i varmen.

Et godt eksempel på denne helt specielle procedure med en faglig vurdering kom til udtryk i en ansøgning for et par år siden, som blev afvist med begrundelsen, at den ikke havde tilstrækkelig nyhedsværdi.

Organisationen, som havde ansøgt, lod sig ikke slå ud af denne afvisning, idet den sendte den eksakt samme ansøgning året efter. Her blev den godkendt med den faglige vurdering, at det ansøgte projekt havde en meget stor nyhedsværdi. Da et af embedsmændenes vigtige faglige kriterier netop er nyhedsværdien i et projekt, er det jo ikke særligt betryggende, at man kan bedømme samme projekt så forskelligt fra et år til et andet.

Behov for mere gennemsigtighed
Embedsmændenes styring bliver endnu mere markant, fordi hele proceduren omkring godkendelse af projekterne er noget rod, og derfor gør hele beslutningsprocessen uoverskuelig.

Efter at satspuljepartierne har vedtaget de overordnede rammer for de områder, som skal tilgodeses af satspuljemidlerne, går arbejdet i gang med at præcisere detaljerne i udmøntningen af de enkelte projekter. Når dette arbejde er udført af embedsmændene, bliver projektet sendt til de enkelte ordfører med en besked om, at det drejer sig om en høring omkring det nævnte projekt, som ministeriet gerne vil have en tilbagemelding på inden for en meget kort tidsfrist.

I andre ministerier bliver der indkaldt til reelle forhandlinger, når man skal udmønte afsatte puljemidler vedtaget i et forlig. Sådan foregår det ikke i Social- og integrationsministeriet. Det betyder, at hvis man ikke er enig i udmøntningen af det foreslåede projekt, skal man enten bede om et ordførermøde om sagen, eller skrive nogle bemærkninger om de ting man er uenig i. Det tager så ofte flere uger før der kommer svar, og i nogle tilfælde kan man fortsætte med at skrive til hinanden før, der om muligt er en løsning. Det er en helt håbløs procedure, som Venstre har forsøgt at få ændret på.
 
Med denne procedure er det meget nemt at miste overblikket over de ting, man i givet fald er med til at vedtage. Når det samtidig forholder sig sådan, at der pludselig på et tidspunkt i slutningen af juni og starten af juli bliver sendt et meget stort antal projektforslag til godkendelse i løbet af ganske få dage, så er der virkelig et behov for at få mere politisk styr på hele processen.
 
Derfor går Venstre til de nye forhandlinger om satspuljen med et krav om, at proceduren bliver strammet op. Det er vigtigt, at vi som politikere tager styringen. Samtidig er det vigtigt, at der i langt højere grad end nu skabes gennemsigtighed i beslutningsprocessen, så det er de rigtige projekter, der bliver støttet, og ikke bare de projekter som embedsmændene har set sig varm på.