Hjertepakker er kommet godt fra start

HJERTER: Eksperter roser implementeringen af hjertepakkerne efter de første tre måneder. Regionerne peger dog på risiko for kapacitetsproblemer i statusrapporten.
Foto: colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Der er ingen tvivl om, at hjertepakkerne måned for måned vil sikre, at færre og færre dør af deres hjertesygdom.

Peter Clemmensen
Formand, Hjerteforeningen
Fakta
Hvad er hjertepakker?

Pakkerne skal sikre patienterne optimal behandling i et samlede forløb med kort ventetid mellem undersøgelse og behandling. Patienterne bliver behandlet via de ens retningslinjer over hele landet.

Retningslinjer betyder blandt andet, at der er tidsfrister for de forskellige forløb i form af forundersøgelse, behandling og rehabilitering.

Forløbene skal også sikre bedre koordination mellem sygehusene og de praktiserende læger, som kan henvise til forundersøgelser og fremover hurtigere bliver orienteret, hvis en patient har været indlagt på et pakkeforløb.

Hjerteforeningen har tidligere betegnet hjertepakkerne som den største forbedring af hjertepatienternes behandling i 20 år.

Hjertepakkerne redder liv. Det er formanden for Hjerteforeningen, dr.med. Peter Clemmensen, overbevist om efter at have set den rapport, som Danske Regioner har udarbejdet på baggrund af en rundspørge til regionerne om en status på hjertepakkerne.

Tilbagemeldingerne er, at tidsfristerne for udredningerne og behandlingerne for de hjertesygdomme, pakkerne omhandler, bliver overholdt med få undtagelser.

"Det er positivt, men også forventeligt, fordi der var lavet et grundigt forarbejde, inden pakkerne blev indført. Der er ingen tvivl om, at hjertepakkerne måned for måned vil sikre, at færre og færre dør af deres hjertesygdom," siger Peter Clemmensen om hjertepakkerne, som først blev indført 1. januar 2010.

0:000:00