Barnepige, Big Mother – eller bare sund fornuft?

Forebyggelseskommissionen kom for et år siden med 52 forslag til, hvordan vi kan forebygge de alvorlige livsstilssygdomme, der koster 25.000 danskere livet hvert år. En sjettedel af forslagene var forbud og afgifter, fx rygelov, tobaksafgifter eller forbud mod salg af alkohol til unge.

Selvmodsigende debat om afgifter
Selv om forbud og afgifter er langt de mest effektive og helt nødvendige for at nå regeringens mål om flere sunde og gode leveår til befolkningen, udløste det en heftig debat om grænserne for, hvor meget staten skal blande sig i. I dag er de fleste af forslagene ved at blive virkelighed, også afgifterne og forbuddene. Men vejen derhen har været præget af en selvmodsigende debat.

De fleste kan nok blive enige om, at folk skal have lov at gøre, som de vil, hvis bare det ikke generer andre. Hvorfor skal man blande sig; de vælger jo selv? De fleste kan nok også blive enige om, at grænsen går dér, hvor nogen tager skade af andre folks adfærd.

Liberalt at beskatte uhensigtsmæssig adfærd
Det er da også en grundregel inden for økonomisk teori - og i øvrigt inden for al liberalistisk tænkning: Hvis folks adfærd påvirker andre negativt, skal det offentlige gribe ind og regulere den skadelige adfærd. Det gælder fx, hvis en virksomhed forurener, så omgivelserne bliver syge. Eller hvis en ryger udsætter andre for passiv rygning, så de bliver syge af det.

Det er tankevækkende, at når man beslutter sig for at regulere, kommer der et ramaskrig. Men når lovgivningen er indført, ønsker ingen at ophæve den.

Mette Wier
Direktør i AKF

Vores samfund er gennemsyret af disse former for regulering. Vi beskatter fx biler, benzin og CO2, vi påbyder virksomheder at rense deres røg, vi forbyder forskellige sprøjtemidler i landbruget, der er strikse regler for opbevaring af fødevarer, hundeejere skal føre deres hunde i snor, vi forbyder børneporno - fortsæt selv. Dertil kommer, at vi har en masse lovgivning, der "kun" har til formål at beskytte os mod os selv: Vi skal køre med sikkerhedssele, vi skal have styrthjelm på, vi skal have lys på cyklen, heroin er forbudt, og meget mere.

Modstand mod forbud og afgifter forsvinde
Men med forebyggelse af sygdomme er det bare helt anderledes, fordi ... - ja, fordi hvad? Hvad er helt præcist forskellen på en benzinafgift og en tobaksafgift? Det handler i begge tilfælde om at reducere en skadelig adfærd, der går ud over andre, og indkassere nogle af de omkostninger, adfærden koster samfundet. Selv den mest forhærdede liberalist burde være enig i dette synspunkt.

Den ophedede debat på forebyggelsesområdet er uforståelig set i lyset af, at tobak, alkohol og fedme er så dødbringende, som det er. Diabetes, fedmeoperationer, hjerte-kar-sygdomme, kræft og rygerlunger koster samfundet store summer og patienterne store lidelser. Vi har haft afgifter på tobak, alkohol og sukkervarer siden Ruder Konges tid, uden en eneste politiker nogensinde har argumenteret for, at vi skal droppe disse skatter af ideologiske grunde. Vi har heller aldrig hørt nogen tale for at droppe afgifterne på benzin eller CO2, med henvisning til "folks personlige ansvar".

Det er tankevækkende, at når man beslutter sig for at regulere, kommer der et ramaskrig. Men når lovgivningen er indført, ønsker ingen at ophæve den. Tænk på rygeloven: Hvor mange danskere savner tiden før? Tænk på sikkerhedsselerne: Mange var imod påbuddet i sin tid. Tænk på ophævelse af revselsesretten: Toneangivende politikere gik dengang imod, men i dag vil de allerfærreste mene, at det er et privat anliggende, om man vil slå sine børn.

Brug kendte virkemidler mod dødelige sygdomme
Argumenter såsom "skal staten være barnepige", "folk må selv tage ansvar", "det kan familierne godt selv finde ud af" er dybest set værdiløse. Man kunne argumentere for at lovliggøre farligt fyrværkeri eller narkotika - kan folk ikke selv finde ud af det? Man kunne argumentere mod lovgivning omkring hastighedsgrænser eller promillegrænser på vejene. Og skal vi ikke gøre det lovligt igen at slå vores børn? Folk kan vel selv tage ansvar - hvorfor skal vi have en lovgivning, bare fordi nogle få ikke kan finde ud af det?

Nej, det holder ikke rigtigt, vel? Og det gør det heller ikke ved de dødsensfarlige sygdomme, som vi nemt kan forebygge ved at benytte nogle af de virkemidler, vi i forvejen bruger på så mange andre områder. Sundhedsforebyggelse bør ikke blive en ideologisk kampplads - folk dør af det.