6 A'er: Ny bog kan starte vigtig snak om, at vi alle skal dø en dag

Uanset, hvilken position man indtager i den debat, så har 'Anekdota' - helt på eget initiativ og uden politisk indblanding - udgivet en varm, orange bog, som muligvis ikke kan løse alle tidens store kriser, men som med dens nøje kuraterede tekstuddrag helt sikkert kan lindre den personlige.

Selvom der ikke er tvivl om, at bogen er oplagt til netop patienter og deres pårørende, som vil kunne spejle sig i teksterne, er det er en ydmygt lille målgruppe, redaktørerne henvender sig til

Ida Elmdal Thagesen

I bogen finder man stærke uddrag: Eksempelvis fra 'Transfervindue' af Maria Gerhardt, som fra et patientperspektiv har skrevet lindrende ord om at være uhelbredeligt syg af kræft. Og fra 'Carls Bog' af Naja Marie Aidt, som fra et pårørendeperspektiv har skrevet lindrende ord om at miste sin 25-årige søn.

De er brudt op i små stykker og fungerer dermed som et glimrende samtaleværktøj, som man kan slå op i, læse et uddrag fra og så lægge fra sig, når det bliver for hårdt.

Lad os alle sammen tale om døden

Redaktørerne selv skriver, at tekstsamlingen er tænkt som "et værktøj, ikke kun for de uhelbredeligt syge og deres pårørende, men også for sundhedspersonale."

Og selvom der ikke er tvivl om, at bogen er oplagt til netop patienter og deres pårørende, som vil kunne spejle sig i teksterne, er det er en ydmygt lille målgruppe, redaktørerne henvender sig til.

For som overlægen Morten Zeibel påpegede under coronakrisen, så er vi i Danmark generelt berøringsangste, når det kommer til at starte en samtale om døden: "Jeg oplever gang på gang, at vi ikke tør gå ind i dialogen om det udsigtsløse. Vi kan ikke redde alle. Nogle vil dø," skrev han i en kronik på Altinget, hvori han adresserede både borgere og politikere.

Han sparkede gang i en debat om prioritering i vores sundhedsvæsen, som kun bliver mere og mere relevant i takt med, at vi bliver flere og flere ældre, og at presset stiger på vores sundhedssystem.

Siden da har både tidligere S-politiker Ritt Bjerregaard og forfatter Kirsten Jacobsen kastet sig ind i debatten med argumenter for, at det skal blive nemmere at få hjælp til assisteret selvmord og aktiv dødshjælp.

Ikke nok med det - torsdag brugte Mette Frederiksen åbningen af Folkemødet på at erklære sig selv som fortaler for aktiv dødshjælp. Senere tog Lars Løkke samme emne op i sin partiledertale og understregede behovet for en grundig samtale om emnet. Med ét har de to partiledere gjort aktiv dødshjælp til et stort tema i dansk politik.

Med andre ord: Bogen kan meget mere end at starte en samtale om døden for patienter, pårørende og sundhedspersonale. Bogen kan starte en tiltrængt debat i alle mulige afkroge af det danske samfund. Om, at vi alle sammen skal dø en dag. Om, at vi alle sammen skal forholde os til døden.

Bogen kan starte en tiltrængt debat i alle mulige afkroge af det danske samfund - om, at vi alle sammen skal dø en dag

Ida Elmdal Thagesen

En vigtig samtale

Amalie Langballes ord gjorde i hvert fald så stort indtryk på mig, at jeg nærmest per automatik fik brug for at læse dem højt for min mor:

"… Hvordan står I i kø i Netto for 23. år i træk uden at dø. Hvordan ringer I til jeres pensionsselskab og forhandler, hvad end man forhandler med et pensionsselskab, uden at dø. Hvordan ringer I til banken og omlægger jeres lån uden at dø … "

Vi begyndte begge to at græde, det fik os til at tale om livets uforudsigelighed - og om vi egentlig har husket at skrive testamente? - og jeg havde pludselig mascara på min hvide skjorte.

Hvordan et kulturråd skal kunne løse samtlige af tidens store kriser, fra klimakrisen til velfærdskrisen, håber jeg på at kunne forstå om et par dage. Men mascarapletterne på min hvide skjorte må om ikke andet være beviset på, at det – helt uden politisk indblanding - er muligt at skabe kunst, der kan lindre den personlige krise.

Og måske endda starte en tiltrængt samtale om døden i alle mulige andre afkroge af det danske samfund.