Arbejdsgruppe på høreområdet: Vi har ventet på kvalitetskrav i tre år. Nu må ministeren tage ansvar

Nok så vigtigt er det imidlertid, at afprøvning af digital visitation i Region Nord som led i det såkaldte InHEAR-studie har baseret sig på en fotografisk gengivelse af trommehinden i forundersøgelsen. Først til allersidst foretog medicinske audiologer på en hospitalsafdeling som led i undersøgelsens design en undersøgelse med otomikroskop for at validere resultaterne fra de forskellige aktører, såfremt dette viste sig at være nødvendigt.

Resultaterne fra den kliniske afprøvning af digital fjernvisitation på høreområdet i InHEAR-projektet er, at modellen for digital fjernvisitation med anvendelse bl.a. af videootoskopi er mindst lige så sikker som traditionel visitation hos voksne med hørevanskeligheder. Samtidigt er den patientoplevede behandlingseffekt og tilfredshed mindst lige så høj ved digital fjernvisitation som ved traditionel visitation.

Arbejdsgruppen fandt således ikke i sit høringssvar – og ej heller nu – tungtvejende argumenter for, at der skal gennemføres otomikroskopisk undersøgelse i dette led af undersøgelsesproceduren, dvs. som led i forundersøgelsen med vurdering og visitation af personer med høretab. Det vil være fuldt tilstrækkeligt at gennemføre en såkaldt videootoskopi, hvorved undersøgelse af trommehinde og øregang visualiseres og kan dokumenteres. Således opfordrer Arbejdsgruppen fortsat til, at otomikroskopi ikke bliver et krav, men en mulighed som en del af speciallægevisitationen.

Sundhedsstyrelsen endnu ikke har udsendt nye, faglige kvalitetskrav, som er en forudsætning for at tage digital visitation i brug og tage den danske hørerehabilitering ind i fremtiden.

Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering

Samlet set er det derfor afgørende for borgere med høreskader og høretab i Danmark, at et løft i kvaliteten i behandlingen samt digitaliseringen af høreområdet ikke bremses. Og i den henseende står en manglende opdatering og offentliggørelse af de faglige kvalitetskrav i vejen for, at vi kan komme videre med digitaliseringen af høreområdet.

I Danmark anslår Sundhedsdatastyrelsen at mellem 500.000 og 800.000 danskere lider af hørenedsættelse i større eller mindre grad, mens cirka 300.000 skønnes at have høreapparat. Det tal vil vokse med cirka 100.000 frem mod 2030, hvor cirka 200.000 flere ældre vil være +65 år. I et samfund, hvor vi beder danskerne blive længere på arbejdsmarkedet, og hvor kommunikation spiller en stadig større rolle på jobbet, må vi også sikre den mest optimale behandling af høretab.

I en tid, hvor der mangler hænder, presser den ændrede demografi både kapaciteten, ventelisterne og økonomien. Hvis det antages, at udgiften per patient vil være uændret, og der vil være en årlig tilgang af høreapparatsbrugere, som svarer til væksten i perioden 2014-2020, estimerer Arbejdsgruppen at høreområdet i 2030 – alt andet lige – mangler 337 millioner kroner.

Den udvikling kan vi imidlertid imødegå ved at digitalisere høreområdet og genbruge frem for at gentage valide undersøgelser. Men udbredelsen af digital visitation som et tilbud på tværs af de fem regioner kræver, at retningslinjerne med de faglige kvalitetskrav opdateres, så de seneste InHEAR-resultater afspejles i retningslinjerne. Og så kræver det, at retningslinjerne med de faglige kvalitetskrav rent faktisk offentliggøres og kommer ud og leve som en del af den kliniske praksis.

Digital visitation på høreområdet kan dog endnu ikke implementeres og dermed gøre konkret gavn for patienterne, selvom InHEAR-projektet blev afsluttet for over et år siden i maj 2022. Det skyldes, at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har udsendt nye, faglige kvalitetskrav, som er en forudsætning for at tage digital visitation i brug og tage den danske hørerehabilitering ind i fremtiden.

Tid til nye, faglige kvalitetskrav
Forløbet belyser dermed vigtigheden af, at sundhedsmyndighederne opdaterer og offentliggør de faglige kvalitetskrav, så borgere med høretab i højere grad end i dag kan nyde gavn af smarte løsninger på sundhedsområdet. Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering appellerer derfor til sundhedsministeren om at prioritere at få opdateret og offentliggjort de nye, faglige kvalitetskrav.

Det er afgørende, at patienter med høretab ikke bliver glemt og skal vente endnu længere på at nyde godt af mulighederne i digital visitation. Det skal ikke kun være i skåltaler om digitalisering, innovation og sundhedsteknologi, at vi husker patienter med høretab.

Vi skylder både patienterne, deres pårørende og sundhedspersonalet at sætte lyd på livet, som en tidligere sundhedsminister en gang formulerede det. Opdaterede faglige kvalitetskrav, der bl.a. muliggør digital visitation, vil være et vigtigt skridt i den retning. Det håber vi, sundhedsministeren vil tage politisk ansvar for. Vi er mange, der er trætte af at vente på Godot.