Danskere dropper medicin af frygt for bivirkninger
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørLæger er skolet i at tænke i effekter og ikke i bivirkninger, og bør de blive bedre til at forklare sammenhængen mellem effekter og bivirkning til patienterne.
Kim Brøsen
Dr.med og professor ved Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi ved Syddansk Universitet
"Medicinskeptikere":
- 23 % har én gang afholdt sig fra at tage medicin, fordi de var bekymret for bivirkninger
- 18 % har flere gange afholdt sig fra at tage medicin, fordi de var bekymret for bivirkninger
I alt 41 %
Forskellen i de to gruppers holdning til betydningen af bivirkninger afspejler sig tydeligt i deres tillid til myndighedernes håndtering af og information om bivirkninger:
a) Andelen af danskere med høj eller meget høj tillid til, at myndighedsgodkendt medicin er tilstrækkelig sikker for patienterne er markant lavere i gruppe 1 (46%)
b) Andelen af danskere med høj eller meget høj tillid til, at myndighederne informerer korrekt og fyldestgørende om risikoen for bivirkninger er markant lavere i gruppe 1 (42 %)
c) Andelen af danskere med høj eller meget høj tillid til, at myndighederne vil informere om nyopdagede hyppige eller alvorlige bivirkninger er markant lavere i gruppe 1 (44 %)
d) Andelen af danskere med høj eller meget høj tillid til, at myndighederne om nødvendigt vil forbyde en medicin, der viser sig at have hyppige eller alvorlige bivirkninger, er markant lavere i gruppe 1 (49 %)
Undersøgelse er foretaget elektronisk med et repræsentativ udsnit af befolkningen på 1.036 personer i alderen 15-64 år.
Vi kender alle til bekymringen for at få bivirkninger ved at tage medicin. Men hos 41 pct. af den danske befolkning er bekymringen så udtalt, at de kan betegnes som "medicinskeptikere". De har således én eller flere gange undladt at tage medicin af bekymring for bivirkninger. Det viser en ny måling fra analyseinstituttet Zapera.
Det billede skal forbedres mener dr.med. Jens Peter Kampmann, institutchef ved Institut for Rationel Farmakoterapi, der hører under Lægemiddelstyrelsen.
"Ja, jeg synes, det er mange. Vi må gøre det bedre - både læger og pressen må gøre det bedre," siger Jens Peter Kampman.
I dag er der to pct., der får bivirkninger ved medicinsk behandling, men langt størstedelen af bivirkningerne er ufarlige.
Uddannelsesefterslæb og kultur
Trods skarp kritik af overvågningen og indberetningen af bivirkninger på lægemiddelområdet over en længere periode, så er Kim Brøsen, der er dr.med og professor ved Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi ved Syddansk Universitet, overrasket og bekymret over det høje antal af danske "medicinskeptikere".
Ifølge ham er især lægeuddannelsens manglende fokus på bivirkninger et stort problem.
"Der er et uddannelsesmæssigt efterslæb. I dag kan man praktisk talt komme igennem lægeuddannelsen uden at læse en bog om bivirkninger," siger han og fortsætter:
"Læger er skolet i at tænke i effekter og ikke i bivirkninger, og derfor bør de blive bedre til at forklare sammenhængen mellem effekter og bivirkning til patienterne."
Det er Jens Peter Kampmann enig i, men han påpeger også, at der skal en kulturændring til ude på de enkelte afdelinger.
"Bivirkninger er ikke rigtigt noget, man taler så meget om ud på afdelingerne. Derfor er det vigtigt, at det er noget, der implementeres oppe i ledelsen. Bivirkninger skal indtænkes i hverdagen på samme måde, som effekter er det. Ildsjæle er vigtige for denne proces," siger Jens Peter Kampman.
Antallet af indberetninger af bivirkninger fra hospitalslæger er faldet fra 700 om året til 300 i 2008. Lægerne skal derfor ifølge både Jens Peter Kampman og Kim Brøsen være bedre til at indberette bivirkninger.
Størst tillid til myndighederne
Et nyt lægemiddel har typisk været testet på ca. 2-5.000 personer over en periode på 10-12 år før det kommer ud til patienterne. Alligevel er danskernes tillid blandet i forhold til myndighedernes og industriens overvågning og information på området.
Generelt afslører undersøgelsen fra Zapera, at danskerne har stor tillid til myndighedernes overvågning af og information om bivirkninger ved medicin, men i gruppen af "skeptikere" er tilliden til såvel myndighederne som medicinalindustriens bivirkningshåndtering dog markant lavere end blandt de øvrige danskere.
Især tilliden til industriens overvågning og information er lav for denne gruppe, men tendensen er generel i hele befolkningen.
"Selvfølgelig kan jeg forstå, at folk er mere bekymrede for industriens kontroller. Industrien har en bagtanke med at tjene penge, det har vi i lægemiddelstyrelsen ikke. Når man vil tjene penge, så er der altid muligheder for mere urent trav," pointerer Jens Peter Kampmann.
Pressen har en stor rolle
Jens Peter Kampman har siddet i bivirkningsnævnet, der varetog overvågning af nyindberettede bivirkninger i Danmark frem til 2004, påpeger, at det er en svær balancegang i forhold til, hvornår man skal gribe ind mod nyopdagede bivirkninger, som pressen ikke er sen til at udnytte.
"Enten var vi for hurtigt ude og blev kaldt "nervøse kællinger", eller også var vi for langsomt ude efter grundige studier og blev kaldt "ligeglade kynikere, der forlanger lig på bordet"," siger Jens Peter Kampman.
Også Kim Brøsen giver pressen en del af skylden for udviklingen.
"Journalistik handler jo ikke om at skrive lærebøger. Nej, det handler om at finde helte og skurke, og derfor er pressens håndtering af bivirkningsager vigtige for den almindelige danskers holdning til medicin og bivirkninger. Det er vigtigt at pressen bliver bevidst om, at bivirkninger er naturlige," slutter Kim Brøsen.
Lægemiddelstyrelsen iværksatte i januar 2009 en ny handlingsplan, der skal gøre det lettere og hurtigere at indberette nye bivirkninger. Hele planen forventes at være fuldt ud implementeret i løbet 2010.
Sundhed
