Direktør og professor: Dramatiske OECD-tal baseres på forkerte og forældede data

Valide data er uundværlige, når vi skal prioritere ressourcerne i sundhedsvæsnet til gavn for den danske befolkning. Det gælder ikke mindst for kroniske sygdomme, hvor det er vigtigt at overvåge udviklingen over, hvor mange der er ramt, og hvordan udviklingen fordeler sig i forhold til køn, alder, konkurrerende sygdomme, geografiske forskelle, med mere.  

Diabetesområdet er lige nu genstand for en tal-debat, som blandt andet er omtalt her i Altinget. Det sker på baggrund af en OECD-rapport om diabetesudviklingen i Europa, ifølge hvilken man skulle tro, at det for alvor står galt til i Danmark.

Rapporten hævder, at 8,3 procent af alle voksne i Danmark har diabetes. Det er langt flere end i Sverige og Norge, og når man sammenligner med alle lande i EU, ligger Danmark på en femteplads over lande med flest personer med diabetes. OECD-tallene har bragt ord som ’boom’ og ’eksplosion’ ind i diskussionen om diabetesudviklingen og hvordan, sygdommen skal prioriteres. 

Således har OECD-tallene for diabetes været anvendt af såvel politikere som NGO’er i argumentationen for nødvendigheden af såvel en sundhedsreform som en folkesundhedslov.

Ingen kan være imod behovet for hverken sundhedsreform eller en særlige forebyggende indsatser mod kronisk sygdom, men vi er nødt til at have styr på fakta.

Holder OECDs tal ved et nærmere eftersyn?
Er der virkelig tale om en eksplosion på diabetesområdet i Danmark, som OECD-rapporten hævder? Det kræver et kildekritisk blik på datamaterialet at svare på det spørgsmål.

OECD får deres tal og fremskrivninger fra den International Diabetes Federation (IDF), men i IDFs seneste Diabetes Atlas er det ikke muligt at se, hvor tallene fra Danmark stammer fra.

Mest sandsynligt har IDF anvendt det tidligere danske diabetesregister fra 2012 og ekstrapoleret derfra til den nuværende befolkningsstørrelse og -sammensætning. Dette register blev dog nedlagt, netop fordi det byggede på forældede algoritmer og beviseligt overvurderede antallet af personer med diabetes i Danmark.  

Fakta er således, at diabetesforekomsten i Danmark er fem procent, og ikke 8,3 procent som OECD beskriver,

Allan Flyvbjerg og Marit Eika Jørgensen
Hhv. direktør og professor, Steno Diabetes Center Copenhagen

En ting er dog sikkert, og det er at underbyggede tal fra såvel Registeret for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS) og Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) melder om meget lavere tal end de, OECD angiver, både når det kommer til den aktuelle forekomst og fremtidige vækst. 

Ifølge veldokumenterede SDCC-tal har fem procent af den danske befolkning diabetes. Heraf har 0,5 procent type 1-diabetes, og 4,5 procent type 2-diabetes. Hele 1,4 procent af den danske befolkning har udiagnosticeret type 2-diabetes, og 6,9 procent har prædiabetes – et forstadium til type 2-diabetes.

Der er to faktorer, der afgør hvor mange borgere, der lever med en given kronisk sygdom: antallet af nye sygdomstilfælde per år og dødeligheden. Gennem de sidste 10 år har antallet af nye diabetestilfælde i Danmark således været konstant, faktisk med et midlertidigt fald for type 2-diabetes. Til gengæld er dødeligheden per år faldet.

Dødeligheden for personer med type 1-diabetes falder med 5,5 procent om året, medens tallene for type 2-diabetes viser et fald i dødeligheden på 4,5 procent om året.

Dette skal ses i forhold til at faldet i dødelighed kun er 2,5 procent hos baggrundsbefolkningen. Disse tal betyder alt i alt at personer med diabetes i dag lever fem år længere end for 20 år siden.

Fakta er således, at diabetesforekomsten i Danmark er fem procent, og ikke 8,3 procent som OECD beskriver, og i tillæg kan vi kun forvente en stigning på cirka fire procent årligt.  

Valide diabetestal skal anvendes til skræddersyede tiltag
SDCCs tal er nye og er blevet præsenteret i de vigtigste faglige kredse gennem de seneste år, men tendensen er ikke ny. I de seneste 25 år har der været en stadig forbedring af prognosen for type 1-diabetes, og tendensen har været den samme i 20 år inden for type 2-diabetes.

Det er især en forbedret behandling og tidlig opsporing af personer med diabetes, der giver den faldende dødelighed. Og det er især den faldende dødelighed, der giver en stigning i antallet af danskere med diabetes.

Konklusionen er derfor ikke helt, som de dramatiske OECD-tal kan give indtryk af. Men betyder det så, at vi bare kan hvile på laurbærrene, og at diabetes ikke er en sundhedsmæssig udfordring? Hertil er svaret nej!

For bag diabetestallene gemmer sig forhold, vi som samfund og sundhedsvæsen er nødt til at tage fat på.

Gennemsnitstallene dækker nemlig over meget stor variation. Således ses udtalt overvægt, højt antal af nye diabetestilfælde og høj dødelighed blandt eksempelvis borgere med lav indkomst, med kort uddannelse eller med anden etnisk baggrund end dansk, for blot at nævne et par særlige risikofaktorer.