Om  
Jesper Vuust Møller

Dødsfald: Professor em, dr.med. Jesper Vuust Møller (85)

Professor em. ved Aarhus Universitet, dr.med Jesper Vuust Møller, Randers NV; er død efter sygdom, 85 år gammel. Bisættes 23. november 2023.

Redaktionen

Jesper Vuust Møller, der er død, 85 år gammel, blev medicinsk kandidat i 1963 og fik efter embedseksamen ansættelse ved Aarhus Universitets medicinsk-biokemiske institut, først som adjunkt og i 1966 som lektor og afdelingsleder sammesteds. Det var en stilling, som han havde til 1989.

I 1989 fortsatte han ved Aarhus Universitet som docent, og 1990-2008 fungerede han som professor i biofysik.

Jesper Vuust Møller skrev talrige videnskabelige arbejder til internationale tidsskrifter og reviews. Et gennnemgående tema har været undersøgelser af, hvordan celler er i stand til gennem deres cellemembraner at optage og udskille stoffer af medicinsk og fysiologisk betydning.

Lægen efterlader sin kone siden 1987, Birgit. Han var bedstefar og oldefar.

Bisættelsen er torsdag 23. november 2023 kl. 11 fra Sct. Clemens Kirke i Randers.

 
 
 
 
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Vuust Møller

Professor em., dr.med.
Med.eks. fra Aarhus Universitet 1963

0:000:00