Etisk Råd: Nej til aktiv dødshjælp
Anne Justesen
Chef for medie- og forretningsanalyse Det Etiske Råd blev oprettet i 1987 med det formål at rådgive Folketinget og offentlige myndigheder.
Rådet er et uafhængigt råd, hvilket indebærer, at Rådet - inden for lovens rammer - er selvstændigt.
Medlemmerne, der er udpeget af henholdsvis Folketinget og relevante ministerier, bliver beskikket af ministeren for sundhed og forebyggelse for tre år ad gangen.
Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF) bad tilbage i juli om Rådets holdning til en eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark. Det Etiske Råd har i de seneste måneder debatteret og diskuteret spørgsmålet. Dette har resulteret i en udtalelse fra Rådet, som blev offentliggjort tirsdag. Heri siger et overvejende flertal nej til en lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark. Fokus skal i stedet være på smertelindrende behandling til døende patienter.
Ikke fuldstændig enighed
Der er dog ikke fuldstændig enighed i Rådet. To af Rådets medlemmer, Rikke Bagger Jørgensen og Jørgen Carlsen, mener nemlig, at det i nogle ganske få tilfælde kan være etisk acceptabelt at udføre aktiv dødshjælp. Det gælder, når patienten selv ønsker det og samtidig er udsat for ubærlige lidelser, som en optimal palliativ (smertelindrende, red.) indsats hverken på kort eller lang sigt kan reducere til et acceptabelt niveau. En eventuel lovændring på området skal dog kun finde sted efter et gennemgribende udredningsarbejde.
Desuden mener Rikke Bagger Jørgensen og Jørgen Carlsen, at man som supplement eller alternativ til aktiv dødshjælp bør overveje en lovliggørelse af assisteret selvmord.
Fem ud af Rådets i alt 17 medlemmer mener ligesom Rikke Bagger Jørgensen og Jørgen Carlsen, at aktiv dødshjælp i helt særlige tilfælde kan være etisk i orden. Men de støtter ikke en lovændring. De frygter nemlig, at en sådan lovliggørelse vil have alt for store negative følgevirkninger, som ikke vil opvejes af de eventuelt positive effekter af en lovændring.
Sundhed
