Kommunikationsdirektør: Sundhedsvæsenet kommunikerer til de ressourcestærke

Folketingets Sundhedsudvalg holdt i november høring om social ulighed i sundhed. Her malede den ene ekspert efter den anden den brændende platform op.

Uligheden i sundhed er i voldsom vækst – og særligt for mænd. Hvor fattige mænd i 1986 levede godt fem år kortere end rige mænd, var det vokset til ti år i 2018. Man behøver ikke at være socialist for at synes, at den er gal. 

At knække den voksende ulighed i sundhed er snørklet. Uligheden sniger sig ind alle vegne på hvert trin gennem livet – fra første celledeling i mors mave over skole til voksen og gammel. Den stikker sit grimme fjæs frem eksempelvis i alle faser af et kræftforløb – fra diagnostik til rehabilitering. Men én ting gik igen på høringen: Kommunikationen til og med patienterne gnaver i midten af det hele.

Den kortuddannede får færre oplysninger, involveres mindre og ofte venter længere

Charlotte Fischer
Kommunikationsdirektør, Oxymoron og fhv. MF (R)

Fejlslagen kommunikation har i dag gravalvorlige konsekvenser. Den fører til diagnoseforsinkelser – til skade for de kortuddannede patienters behandlingsmuligheder. Den betyder, at den kortuddannede får færre oplysninger, involveres mindre og ofte venter længere. Er man samtidig ensom - og det er 350.000 - er djævlen løs. Ensomhed forkorter i sig selv livet lige så meget som 15 cigaretter dagligt.

Læg det hele sammen, og man har en ond spiral, hvor de, der er mest truet på liv og helbred, samtidig er dårligst til at forstå deres sygdom, muligheder og rettigheder, inddrages mindre, får flere sygdomme og bivirkninger for i sidste ende at dø hurtigere end de bedrestillede. 

Den sundhedskompetente borger

Vi ved bedre. 600.000 voksne danskere er læsesvage. Det vil sige, at de har svært ved at læse bare en overskrift i avisen eller undertekst på filmen. Op til 40 procent i den danske befolkning har svært ved at forstå sundhedsinformation og navigere i sundhedsvæsenet.

I Sundhedsstyrelsens ulighedsrapport fra 2020 konstateres, at der er moderat til høj grad af social ulighed i andelen af ældre med få kommunikationsfærdigheder. Derudover nævner den ikke sundhedskompetence. Og politikerne taler heller ikke meget om det. Med den enorme betydning, kommunikation har for den voksende ulighed, begriber man den ikke. 

Men måske kan det forklare, at man som patient stadig får bjerge af pjecer fyldt med tekst. Også selv om det for længst er påvist, at kommunikation båret af foto, billeder, lyd og videoer ofte er klart bedre for dem, der har svært ved at læse.

Som et greb i lommen falder jeg for eksempel i nogle få patientinformationer over lange ord som ”røntgengennemlysning””, luftvejsudvidende” og ”impulsfunktioner”. Eller lægelige termer som ”delirøs”, ”ventrikulær” eller ”ablationsforsøg”.

Danmark mangler en national ambition om den sundhedskompetente borger. Ja, sundhedskompetencer, patientinformation og sundhedskommunikation fortjener sin egen plads højt på den sundhedspolitiske dagsorden – som en kritisk ingrediens i et godt dansk sundhedsvæsen for alle.

Høringen på Christiansborg bekræftede, at det er en haster. Også fordi vores sundhedsvæsen konstant knobskyder i stadig nye og mere og mere snirklede tilbud, rettigheder og instanser. Her farer man ekstra let vild.

Oveni tales der mere og mere om, at vi alle sammen skal være mestre i ”egenomsorg”. Ja tak, hvis man er cand.mag, kender sundhed.dk som sin baghave og har en læge på den anden side af hækken. For andre måske snarere en gyser.