Lægeforeningen: Øremærk midler til forskning i sammenhænge mellem klima, sundhed og forebyggelse

Med et nyt politisk udspil går vi i Lægeforeningen ind i kampen mod klimaforandringerne. Det er i dag den største trussel mod den globale sundhed overhovedet, og derfor er klimapolitik også sundhedspolitik.

Konsekvenserne af klimaforandringerne for folkesundheden er desværre tydelige. Det estimeres, at 250.000 mennesker dør om året som følge af klimaforandringerne, og hvis ikke vi som verdenssamfund sætter ind med en ambitiøs klimaindsats, ser fremtiden dyster ud.

Vi har udsigt til ekstreme hedebølger, oversvømmelser og voldsommere storme, som blandt andet vil medføre mangel på afgrøder mange steder i verden. Derudover vil eksisterende sygdomme forværres, og nye sygdomme vil komme til – også på vores breddegrader.

Klimaforandringer og dårligere sundhed hænger sammen
I løbet af de seneste år har flere internationale sundheds- og forskningsorganisationer som WHO og FN's klimapanel publiceret forskning, der peger på tydelige sammenhænge mellem klimaforandringer og dårligere sundhed.

De fleste studier ser dog primært på de lande, der er mest udfordrede i forhold til temperaturstigninger og klimaforandringer, og vi mangler derfor stadig viden om, hvordan klimaforandringerne påvirker folkesundheden i en nordeuropæisk sammenhæng.

Klimaforandringer og sundhed bør allerede på medicinstudiet indgå i undervisningen

Camilla Noelle Rathcke
Formand, Lægeforeningen

Det er et problem. For denne viden er i høj grad en forudsætning for at kunne forebygge og imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne også på vores breddegrader.

Lægeforeningen opfordrer derfor til, at regeringen øremærker midler til forskning og uddannelse i sammenhænge mellem klima, sundhed og forebyggelse.

Sundhedsgevinster kan hjælpe på den politiske prioritering
Det er selvfølgelig ikke nok, at vi bliver klogere på, hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke folkesundheden herhjemme.

Der er også brug for forskning, der bedre identificerer sammenhænge mellem klimaindsatserne og folkesundheden i fremtiden.

Bæredygtig og sund adfærd går ofte hånd i hånd, og her vil forskningen kunne bidrage med ny viden om, hvilke indsatser der skal implementeres for at gavne både klima og sundhed.

Her kan også nævnes de officielle kostråd som et lysende eksempel på en indsats, der giver gevinst på begge områder: Hvis man følger Fødevarestyrelsens officielle kostråd, opnår man ikke kun et mindre årligt CO2-aftryk, man får også en sundere livsstil, fordi en kost, der i højere grad er plantebaseret, forebygger en lang række sygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og kræft.

Sundhedsgevinster i form af for eksempel færre allergiske lidelser, der skal udredes og behandles, og færre luftvejsrelaterede indlæggelser kan i sig selv også virke som et incitament for at lave en klimapolitisk prioritering. Så forskning i og kortlægning af andre eksempler, der giver en lignende dobbeltgevinst, vil også kunne styrke den politiske vilje til at implementere indsatserne.

Læger har en nøglerolle
Vi ser derudover et behov for forskning, der kan bidrage til at mindske sundhedsvæsenets eget CO2-aftryk.

I dag er sundhedsvæsenet paradoksalt nok indirekte med til at skade borgernes sundhed, da udenlandske beregninger estimerer, at sundhedsvæsenet står for omkring seks procent af Danmarks samlede CO2-aftryk.

Det skal vi have ændret på, og der er derfor behov for viden om, hvordan vi kan gøre sundhedsvæsenet mere bæredygtigt.

Hvis vi skal have en chance mod klimaforandringernes skadelige effekt på folkesundheden, skal der viden til, som kan bidrage til løsninger og forbedringer

Camilla Noelle Rathcke
Formand, Lægeforeningen

Der bør blandt andet forskes i og udvikles nye bæredygtige behandlingsformer, der ikke går på kompromis med kvaliteten, patientsikkerheden eller arbejdsforholdene.

I forbindelse med at der bliver sat ind over for spild og overforbrug i sundhedsvæsenet, bør vi også se på de lange forsyningskæder for medicin og medicinsk udstyr med henblik på at nedbringe CO2-udledningen.

Klimaforandringer skal være del af medicinstudiet
Som læger har vi også en nøglerolle i at formidle viden om sammenhængen mellem klima og sundhed.

Det forudsætter selvfølgelig, at vi har en bredere viden om og en forståelse for, hvad sammenhængen er. Derfor bør klimaforandringer og sundhed allerede på medicinstudiet indgå i undervisningen, ligesom vidensopbygning også skal ske under den lægelige videreuddannelse, hvor det både skal være med forebyggelse og behandling for øje.

Hvis vi skal have en chance mod klimaforandringernes skadelige effekt på folkesundheden, skal der viden til, som kan bidrage til løsninger og forbedringer.

Regeringen bør derfor øremærke midler til forskning og uddannelse i sammenhænge mellem klima, sundhed og forebyggelse.