Moderaterne: Det gode sundhedsvæsen fortsætter kun, hvis vi skruer på mange knapper på én gang

I Danmark har vi grundlæggende et godt sundhedsvæsen. Og det kan jeg sige uden at ryste på hånden. For som tidligere Falck-læge, der har fløjet rundt i verden for at hente patienter, der var for syge til selv at kunne flyve hjem, har jeg set lidt af hvert.  

Men der er også mange udfordringer. Det ved jeg fra min dagligdag på hospitalsgangene herhjemme. Og dem skal der findes løsninger på, hvis vi vil have et mere robust og effektivt sundhedsvæsen – særligt i fremtiden. Men den absolut største trussel for vores sundhedsvæsen og velfærdssamfund som helhed er manglen på medarbejdere. 

Dette er grunden til, at den forrige regering nedsatte Robusthedskommissionen, som netop er landet med sine anbefalinger.  

Det er også grunden til, at vi i Moderaterne, da vi præsenterede vores "Akutpakke til sundhedsvæsenet" sidste år, havde fokus på, hvordan vi kunne få flere medarbejdere med mere tid til kerneopgaven – særligt på hospitalerne. Samt at Moderaternes nyligt overstående sommerkampagne netop omhandlede rekruttering af og fastholdelse af international arbejdskraft.  

Fokus på prioritering

I kommissionens rapport er der som forventet en del forslag til, hvordan vi "får mere ud af" de medarbejdere og det sundhedsvæsen, vi har i dag. Jeg bider især mærke i det overordnede budskab om, at vi for at få et bæredygtigt sundhedsvæsen ikke bare kan rekruttere os ud af problemerne, fordi der generelt mangler medarbejdere i Danmark. Der skal derfor skrues på mange knapper på én gang.

Vi skal have en organisation, der konstant vurderer, om behandlinger og løsninger er tidssvarende og i overensstemmelse med nyeste videnskab og "best practice" på sygdomsområderne.

Monika Rubin
MF (M)

En af de ting, jeg selv har kæmpet for, lige siden jeg blev færdiguddannet, er et større fokus på prioritering. Og jeg er derfor glad for, at Robusthedskommissionen også fremhæver det positive i, at regeringen ønsker at nedsætte et tværgående nationalt prioriteringsråd, som skal arbejde for at minimere både økonomisk og ressourcemæssigt spild i sundhedsvæsenet.  

For vi skal have et sundhedsvæsen, der ikke kun er i stand til at tilføje nye behandlinger og løsninger. Vi skal også have et sundhedsvæsen, der er i stand til at sige "væk, dur ikke".  

Vi skal have en organisation, der konstant vurderer, om behandlinger og løsninger er tidssvarende og i overensstemmelse med nyeste videnskab og "best practice" på sygdomsområderne. Sådan behandler vi patienterne og bruger vores sundhedskroner bedst. 

En anden ting, jeg mener er særligt vigtigt at fremhæve, er den medarbejderressource, der allerede findes, som enten ikke arbejder fuld tid, eller som arbejder uden patientrelateret arbejde i eksempelvis administrative og udviklings- og forskningsmæssige stillinger.  

Det var derfor, Moderaterne i vores akutpakke foreslog et fuldtidstillæg, at de faglige siloer bliver nedbrudt og at få flere sundhedsfaglige til at bidrage i både patientrelateret og vagtbelastende arbejde.

Meningsfuld innovation

Sidst men ikke mindst ønsker jeg at slå fast, at indførsel af ny teknologi og innovative løsninger skal være arbejdskraftbesparende samtidig med, at de forbedrer behandlingen for patienterne og mindsker uligheden i sundhed. Det er desværre ikke altid tilfældet.