Oppositionens plan for medicinske patienter skudt ned

NYHED: Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten vil lave en national plan for medicinske patienter. Men hverken De Radikale eller Dansk Folkeparti vil være med.
De medicinske patienter ligger på gangene og har i den grad brug for en national handlingsplan, mener S, SF og Enhedslisten.
De medicinske patienter ligger på gangene og har i den grad brug for en national handlingsplan, mener S, SF og Enhedslisten.
Anders Heissel

De medicinske patienter betaler i høj grad prisen for 1. månedsgarantien.

Lise von Seelen
Socialdemokratisk medlem af Sundhedsudvalget

Det står skidt til med de medicinske patienter ude på de danske sygehuse. Stuerne er overfyldte, patienterne ligger på gangene, og der er stor udskiftning blandt personalet.

Sådan ser verden ud for Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, der derfor i dag torsdag fremsætter et beslutningsforslag i Folketingssalen om en national handleplan for medicinske patienter.

"Den nationale handlingsplan for de medicinske patienter skal først og fremmest sikre kapaciteten til at passe til det antal patienter, der skal behandle, så vi undgår, at patienter ligger på gangene og i skyllerum. De medicinske patienter betaler i høj grad prisen for 1. månedsgarantien, som alle sagde ville gå ud over kapaciteten, hvis ikke der blev tilført midler," siger Lise von Seelen, socialdemokratisk medlem af Sundhedsudvalget.

0:000:00