Debat

Psykiatriske selskaber: Psykiatrien har brug for, at tiårsplanen sættes i gang allerede næste år 

Regeringen bør allerede nu sætte den første halve milliard af til implementeringen af de første dele af tiårsplanen for psykiatrien. Vi har fire bud på initiativer, der skal sættes i gang allerede næste år, skriver bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab og Bestyrelsen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab foreslår, at der allerede i 2024 afsættes en pulje på mindst en halv milliard kroner til at begynde implementeringen af tiårsplanen for psykiatrien. 
Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab foreslår, at der allerede i 2024 afsættes en pulje på mindst en halv milliard kroner til at begynde implementeringen af tiårsplanen for psykiatrien. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tak til sundhedsminister Sophie Løhde (V) for, at hun også udtrykker utålmodighed efter at se tiårsplanen for psykiatrien udmøntet.  

Dansk Psykiatrisk Selskab efterlyste i Altinget 26. april handling på de fine ord i regeringsgrundlaget om implementering af tiårsplanen, og sundhedsministeren kvitterede med at henvise til, at der allerede er en lang række initiativer i gang. Flere initiativer, som også vi deltager aktivt i og har store forhåbninger til. Men pengene er fortsat ikke sat af til at føre dem ud i livet. 

I regeringsgrundlaget fra december 2022 lovede regeringen at tilføre psykiatriområdet yderligere tre milliarder kroner om året oven i løftet fra den forrige regeringsperiode. Det skulle samlet set give en ekstra bevilling på 4,1 milliarder kroner om året til psykiatrien i løbet af en periode på ti år.  

De skal naturligvis bruges klogt, som også sundhedsministeren understreger, og i et tempo, hvor psykiatrien kan absorbere dem. 

Fire køreklare initiativer 

Pengene er endnu ikke hverken afsat eller øremærket og er derfor fortsat fugle på taget.

Faktaboks

Afsendere på indlægget:

  • Merete Nordentoft, professor, forperson i Dansk Psykiatrisk Selskab 
  • Mikkel Vossen Rasmussen, næstforperson i Dansk Psykiatrisk Selskab, speciallæge i psykiatri 
  • Lene Høgh, næstforperson i Dansk Psykiatrisk Selskab, ledende overlæge 
  • Christian Legind, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge, ph. d. 
  • Kirsten Ilkjær, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab, speciallæge i psykiatri 
  • Thomas Kirkegaard, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge   
  • Signe Wegmann Düring, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge, ph d. 
  • Helle B Krogh, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab, 
  • Camilla Lindahl, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab, hoveduddannelseslæge 
  • Nina Tejs Jørring, overlæge, forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab 
  • Ida Marie Ingeholm Klinkby, næstforperson Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, speciallæge 
  • Rikke Wesselhöft, phd, bestyrelsesmedlem i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri  
  • Mirela Dzeko Dobost, bestyrelsesmedlem i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, hoveduddannelseslæge 
  • Kasper Jessen, ph d, bestyrelsesmedlem i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, hoveduddannelseslæge 
  • Mette Falkenberg Krantz, ph d, post doc, bestyrelsesmedlem i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, hoveduddannelseslæge 
  • Rune Stevnshøj, bestyrelsesmedlem i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, hoveduddannelseslæge 
  • Janne Maÿland Kongsted, bestyrelsesmedlem i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, hoveduddannelseslæge 

Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab foreslår derfor, at der allerede i 2024 afsættes en pulje på mindst en halv milliard kroner til at starte implementering af initiativer på fire områder, hvor der allerede er udvalgsarbejde i gang i Sundhedsstyrelsen, som afsluttes her i 2023.  

Udvalgsarbejdet vil udkomme med en række anbefalinger, og hvis de skal føres ud i livet i 2024 eller 2025, skal de fornødne midler afsættes. 

Konkret vil vi foreslå, at der afsættes 500 millioner kroner ekstra i 2024, og at beløbet optrappes med 500 millioner årligt, indtil investeringerne kommer op på tre milliarder årligt. Dette er overslag, og det bekymrer os, at man ikke i regeringen fremlægger beregninger af behov og derefter sætter penge af svarende til behovet. Det vil være udtryk for rettidig omhu at sikre, at finansieringen af de udgifter er på plads.  

De fire områder, hvor udvalgsarbejdet afsluttes i indeværende år, og de behandlede initiativer med fordel kan iværksættes, følger her. 

Flere penge til kommunale tilbud 

Det første punkt i Psykiatriaftalen fra 2022 er opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet.  

Men der er kun afsat cirka 100 millioner det første år, og derefter 250 millioner årligt. Det er ikke nok, når der er 98 kommuner. Målet er at stoppe børn og unges mistrivsel, før den udvikler sig til egentlig psykisk sygdom.  

Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe arbejder på implementeringen af dette projekt, men alle er enige om, at der mangler ressourcer til at gøre det korrekt, sådan som det er beskrevet i det faglige oplæg under betegnelsen ”Èn indgang”.  

Os bekendt er der ikke gennemført beregninger baseret på, hvor mangen man forventer, vil opsøge tilbuddet. Frygten er en skrabet udgave, der blot vil skabe nye flaskehalse.  

Vi foreslår at starte med 250 millioner det første år og derefter 500 millioner årligt. Det vil give mulighed for at opbygge faglige miljøer i de store kommuner, og at mindre kommuner kan opbygge miljøer på tværs af kommuner. 

Handlingsplan for selvmordsforebyggelse 

En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen skal i 2023 færdiggøre en handlingsplan for selvmordsforebyggelse. Det overordnede mål med handlingsplanen er at reducere antallet af selvmord med 33 procent  fra 600 årligt til 400 årligt inden 2030.

Læs også

Handlingsplanens anbefalinger er ikke færdige endnu, men de vil uden tvivl rumme forslag om indsatser rettet mod de mest selvmordstruede: Nyligt udskrevne psykiatriske patienter, patienter, der har haft et nyligt selvmordsforsøg, patienter, der har opsøgt psykiatrisk skadestue, og patienter, der har haft nyligt opkald til offentlige og private telefonlinjer på grund af selvmordstanker.  

Hvis den persongruppe skal have mere intensiv opfølgning, for eksempel yderligere tre ekstra konsultationer hver, så koster det mindst 100 millioner kroner.  

I børne- og ungdomspsykiatrien er der mange unge med selvskade og selvmordsadfærd på både døgnafsnittene og ambulant. Der er brug for en udvidelse og opgradering af tilbud til disse unge.  

Investering i behandlingsteams 

Sundhedsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udfærdige en forløbsbeskrivelse for voksne med psykoselidelser og en anden forløbsbeskrivelse for unge med debuterende psykoser.  

Anbefalingerne foreligger endnu ikke, men det forventes, at der bliver påpeget et behov for forbedret og mere intensiv ambulant behandling af patienter med debuterende skizofreni i form af OPUS-teams og OPUS Young altså teams for intensiv opsøgende behandling for henholdsvis teenagere, unge og voksne med psykose og at der skal investeres yderligere i teams for behandling af længerevarende sindslidelse (FACT).  

Derudover skal der investeres i bosteds-teams, som kan give beboere på bosteder en mere målrettet og specialiseret behandling.  

Vi vil foreslå, at der afsættes 200 millioner kroner til oprettelse af nye OPUS- og OPUS Young-teams og forstærkelse af allerede eksisterende tilbud, og at der tilføres yderligere 200 millioner kroner til FACT-teams. Det er meget veldokumenteret, at disse områder er underfinansierede, og konsekvensen er, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet til at levere den evidensbaserede behandling. 

Øget finansiering til dobbeltdiagnoser 

Der er også et udvalgsarbejde i Sundhedsstyrelsen om mennesker med dobbeltdiagnose – altså mennesker, som ud over en psykisk lidelse også har alvorlige rusmiddelproblemer.  

Aktuelt ligger den ambulante rusmiddelbehandling i kommunerne, men det er besluttet, at den gruppe, som er sværest ramt af psykisk lidelse og samtidig rusmiddelafhængighed, fremover skal kunne modtage integreret ambulant behandling i regionalt regi. 

Vi er klar over, at der er personalemæssige udfordringer, men for at vende den negative spiral er det nødvendigt med investeringer i forbedringer, så afvandringen fra psykiatrien kan standses.

Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Denne behandling skal varetages af regionale dobbeltdiagnose-teams, som både tager sig af den psykiatriske behandling og af rusmiddelsbehandling. Danske Regioner anslår, at denne gruppe består af cirka 16.000 mennesker.  

Behandling af en målgruppe i den størrelsesorden kan ikke alene finansieres ved overførsel af midler fra kommunale til regionale budgetter. Det skyldes, at der er en stor gruppe patienter, som har behov for integreret behandling, men som ikke aktuelt modtager behandling i kommunerne. 

Vi foreslår derfor, at der tilføres 75 millioner kroner til finansiering af de første udgifter på området. 

Vi ved, at rusmiddelproblemer ofte starter før det 18. år. Denne gruppe er slet ikke inkluderet i udvalgsarbejdet. Der mangler massiv støtte også til forældrene til denne gruppe, hvilket OPUS-Young er ved at opbygge.  

Der findes ikke specialiserede døgnbehandlingssteder for unge med svær psykisk lidelse og rusmiddelafhængighed. Disse unge pendulerer ind og ud af vores intensive døgnafsnit i ungdomspsykiatrien og placeres nogle gange på sikrede institutioner. Oprettelse af nogle få behandlingssteder med ekspertise i unge med dobbeltdiagnoser er ikke engang en del af overvejelserne.  

Vi mener, at det er realistisk at investere i de nævnte fire områder allerede fra 2024, og at det vil styrke implementeringen af en sammenhængende plan for psykiatrien som beskrevet i det faglige oplæg fra Sundheds- og Socialstyrelsen.  

Vi er klar over, at der er personalemæssige udfordringer, men for at vende den negative spiral er det nødvendigt med investeringer i forbedringer, så afvandringen fra psykiatrien kan standses. Det er muligt at rekruttere personale til arbejdet i de ambulante teams, og investeringer på disse områder vil øge kontinuiteten og dermed nedsætte presset på sengeafdelingerne.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

Merete Nordentoft

Forperson, Dansk Psykiatrisk Selskab, klinisk professor, Region Hovedstadens Psykiatri, medlem, Det Etiske Råd
cand.med. (Københavns Uni. 1982), ph.d. (Københavns Uni. 1994), dr.med. (Københavns Uni. 2007)

0:000:00