SMVdanmark: Motion må ikke blive glemt i sundhedsreformen

Forbud mod tobak og alkohol stjal billedet, da regeringen lancerede sit sundhedsudspil. Men vi må ikke glemme det tredje ben i forebyggelsen – motion. Det går nemlig mildest talt ikke særlig godt på den front. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, der blev udgivet den 10. marts.

Næsten seks ud af ti danskere opfylder ikke WHO's minimumsanbefalinger til fysisk aktivitet og 52 procent af befolkningen er i dag moderat eller svært overvægtige.

Den fysiske aktivitet skal i fokus

Det er veldokumenteret, at det har store helbredsmæssige konsekvenser for den enkelte i forhold til både udviklingen af en række alvorlige sygdomme samt tidligere død. Og helt tilsvarende er de positive effekter ved mere motion også velunderbyggede.

Der skal tænkes nyt og mere ambitiøst, end vi plejer på det her område

Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent, SMVfitness

Derfor er det vigtigt, at der kommer luft under vingerne på de dele af sundhedsudspillet, der handler om den fysiske aktivitet. Det gælder eksempelvis gennem partnerskabet ”Generation Aktiv” øge fokus på børn og unges trivsel gennem øget bevægelse. Øget bevægelse i en tidlig alder kan være med til at forebygge inaktivitet og de medfølgende sygdomme, der kommer ved inaktivitet.

Der har over årene været tiltag – men alligevel er det gået den forkerte vej. Derfor er det nu, der skal tænkes nyt og mere ambitiøst, end vi plejer på det her område.

Det skal være lettere at blive fysisk aktiv

Fysisk inaktive personer lever i gennemsnit syv år kortere end fysisk aktive personer. Samtidig angiver over 70 procent af de inaktive, at de gerne vil være fysisk aktive. Af den årsag er det oplagt at gennemføre initiativer, der kan gøre det mere overskueligt for disse mennesker at vælge fysisk aktivitet til.

I den forbindelse kan man passende oprette et ”Nationalt Partnerskab for fysisk aktivitet” på tværs af Sundheds- og Kulturministeriet og med aktører fra myndigheder, foreningslivet samt den kommercielle idrætsverden.

Vi skal gøre det billigere at være motionist

Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent, SMVfitness

Her skal man med inddragelse af viden om nudging og adfærdsdrevne design komme med initiativer, der kan gøre det lettere for danskerne at blive fysisk aktive.

Man har gode erfaringer med den slags enheder. I 2010 nedsatte man i Storbritannien den såkaldte ”Nudging-unit”, der skulle bidrage med viden og anbefalinger vedrørende blandt andet forebyggelse af alvorlig sygdom gennem indsatser i forhold til rygning, druk og fysisk aktivitet. Enheden rapporterede til den britiske regering og kom her med policy-anbefalinger ud fra adfærdsøkonomiske indsigter.

Også i Sverige har man gjort brug af adfærdsøkonomiske indsigter ud fra det samme princip, som vi bruger her i landet, når vi løbende gør det dyrere at være ryger. Her skal vi gøre det billigere at være motionist.

For at gøre det mere attraktivt og tilgængeligt at være fysisk aktiv, har man i Sverige indført et sundhedsfradrag, hvor man kan trække udgifter til medlemskab af fodboldklubben eller fitnesscenteret fra i skat. Og man har sænket momsen på motionsaktiviteter fra 25 procent til 6 procent. Disse tiltag samt en genoplivning af muligheden for at få ”motion på recept” vil kunne gøre det billigere og nemmere for den enkelte at vælge den fysisk inaktive livsstil fra og motionen til.

Inddrag ejere af træningscentre

Generelt opfordrer vi til, at man ser udogmatisk på området og samarbejder med dem, der kan og vil. Her kunne man starte med at rydde nogle af de barrierer i vejen, der er i forhold til at inddrage de ildsjæle, der har valgt at udøve deres passion for kost, motion og træning som ejere af private træningscentre.

Det vil her være oplagt at lade kommuner samarbejde med private centre i forhold til fritidspas, Åben Skole-puljer og andre finansieringskilder på området.

Det er ikke kun til gavn for den enkelte borger, når flere danskere bliver fysisk aktive. Det er også godt for samfundet som helhed, idet fysisk inaktivitet er dyrt for samfundet. Fysisk inaktivitet er nemlig skyld i 1 million årlige ekstra sygedage, hvilket svarer til et produktivitetstab på 12 milliarder kroner årligt. Der er derfor betydelige samfundsmæssige årsager til at prioritere et øget fokus på forebyggelse gennem fysisk aktivitet.