Sundhedsstyrelsen: Indsatser mod overvægt må ikke medføre stigmatisering

Stadig flere børn og voksne lever med overvægt og også med svær overvægt. Det er ikke en udvikling, der er enestående for Danmark, men ses i de fleste lande omkring os.

Stigningen i forekomsten af svær overvægt ses i alle socialgrupper, men der er samtidig en markant social ulighed.   
Lad det være sagt med det samme, at en del af de, der lever med svær overvægt, har et godt liv. Dog ved vi, at svær overvægt medfører en større risiko for at få en lang række sygdomme og tilstande.

Det kan have store omkostninger for den enkeltes fysiske sundhed, livskvalitet og trivsel. Der er mange årsager til, at nogle udvikler svær overvægt, og de omfatter både individuelle og samfundsmæssige forhold. Svær overvægt er derfor ikke udelukkende et spørgsmål om den enkeltes livsstil, men skal løses i samfundet som helhed.

Her flugter vi med de strategier, der er i flere europæiske lande, eksempelvis Storbritannien, om at forebygge svær overvægt. Parallelt hermed er der behov for, at tilbuddene til svært overvægtige borgere, som ønsker hjælp til at leve sundere eller til tabe sig, er så gode som muligt. 

For at styrke kvaliteten af tilbuddene har Sundhedsstyrelsen sammen med en arbejdsgruppe gennemgået litteraturen og har udarbejdet faglige anbefalinger for indhold i tilbud om livsstilsintervention af høj kvalitet.

Der er dog stadig behov for at styrke den forebyggende indsats for at undgå, at så mange børn, unge og voksne udvikler overvægt og svær overvægt.  

Har udarbejdet anbefalinger
Indsatser, der kan være med til at forebygge udviklingen af overvægt og svær overvægt, har fokus på at skabe nogle sundere rammer for vores hverdag og liv. Det er blandt andet:   

At sikre mere fysisk aktivitet og mindre stillesiddende tid i hverdagen, når man er i dagtilbud, i skole eller på arbejde, og at skabe gode muligheder (geografisk og prismæssigt) for at deltage i idræts- og foreningslivets tilbud. I forbindelse med byplanlægning kan fysisk aktivitet i hverdagen gøres lettere, for eksempel ved at lave grønne udearealer, der appellerer til gåture, sport eller leg blandt alle aldersgrupper.

At reducere energiindtaget fra eksempelvis sukkersødede drikkevarer og færdigretter. Her har detailhandlen og fødevareproducenterne et ansvar for de varer, som de sælger og producerer. For eksempel kan man se på varernes placering i butikken og på portionsstørrelserne. Det er desuden velkendt, at pris og forbrug i en vis udstrækning hænger sammen.

At sikre rådgivning til familier om trivsel, sundhed, mad og måltider, leg og fysisk aktivitet. De tilbud, der eksisterer, kan med fordel udvides til også at omfatte familier med 3-5-årige børn.

Alvorlige psykosociale konsekvenser
Det er meget væsentligt at være bevidst om den stigmatisering og diskrimination af borgere med svær overvægt, der finder sted både bredt i samfundet og i hverdagslivet.

Udviklingen peger på et åbenbart behov for en styrket og bredere indsats på området

Niels Sandø og Tatjana Hejgaard
Enhedschef og chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen

Mange børn og voksne med svær overvægt udsættes for mobning, diskrimination og stigmatisering på grund af deres overvægt.

Det kan have alvorlige psykosociale konsekvenser, og stigmatisering kan i sig selv bidrage til udvikling af overvægt. Det er en ond cirkel med social isolation og kan eksempelvis have trøstespisning til følge. Det må vi hver især og særligt myndighederne gøre op med, hvis vi skal forebygge overvægt og fremme trivsel. 

Ikke kun et spørgsmål om livsstil
Vi skal som nævnt være opmærksomme på, at udvikling af overvægt ikke kan forsimples til at være et spørgsmål om den enkeltes livstil, og tilrettelægge forebyggelsesindsatsen, som en bred samfundsindsats. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker forsøger at rumme dette i rådgivningen til kommunerne.

Her er der fokus både på mental sundhed og trivsel, fysisk aktivitet og mad- og måltidsvaner. Samtidig ses der ikke kun på individet, men også på rammerne for børn, unge og voksnes liv.