"Systemet blev født med et kæmpe hul i kassen"

INTERVIEW: Omlægningen fra kommunal til statslig fødevarekontrol i år 2000 var fra fødslen et barn med skavanker. Og de mange forandringer og færre ressourcer, der fulgte i årene efter, har kun gjort ondt værre. Det mener tidligere chef for Fødevareregion København, der var med fra begyndelsen.

I min tid talte vi i gruppen af regionschefer og direktion aldrig om faglige spørgsmål. Kun om besparelser.

Jørgen Højmark Jensen
Tidl. fødevareregionchef
Fakta
Om Jørgen Højmark Jensen:

  • Uddannet civilingeniør, i dag pensioneret.

    Tidligere ansættelser:

  • Regionschef i Fødevareregion København fra 2000-2002.

  • Direktør for Levnedsmiddelkontrollen i Københavns Kommune 1990-2000.

  • Vicedirektør i Levnedsmiddelstyrelsen 1987-90.

  • Chef for Ernæringsenheden ved Statens Levnedsmiddelinstitut 1980-87.

  • Lektor ved Landbohøjskolens afdeling for Levnedsmiddelkonservering 1975-80.

  • Ved FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO Zambia og FN i New York til 1975.

    Tillidserhverv:

  • Formand for Levnedsmiddelselskabet 1995-2001.

  • Jørgen Højmark Jensen har udgivet flere bøger og artikler om ernæring og fødevaresikkerhed.

  • Kilde: Altinget/Teknologirådet
    Skeletterne er med forbrugerministerens egne ord væltet ud af skabet det seneste år: råddent kød, manglende kontrolbesøg og giftige, polske hindbær.

    Men ondets rod skal findes helt tilbage i år 2000, da de første omlægninger af den danske fødevarekontrol så dagens lys:

    "Fødevarekontrollens historie de seneste seks år er opskriften på, hvordan man systematisk mishandler en organisation, så den aldrig kommer til at fungere. Den har aldrig fungeret rigtigt, men det er først nu, at skeletterne begynder at vælte ud af skabet, " siger Jørgen Højmark Jensen til Altinget.

    Jørgen Højmark Jensen var chef for Fødevareregion København fra 2000-2002 og har før det bl.a. været vicedirektør i Levnedsmiddelstyrelsen.

    Dokumentation
    Jørgen Højmark Jensens eget forslag til løsning af problemerne i fødevarekontrollen falder i fire afdelinger:

  • Ressourcer: Der skal tilføres flere ressourcer, som skal gøre det muligt at lægge en langsigtet plan for genoprettelsen af tilstanden i fødevarekontrollen og dermed forbrugernes tillid til, at de kan købe sikre og sunde fødevarer.

  • Organisatorisk: Organisatorisk skal der kun ske absolut nødvendige ændringer; ikke flere skift mellem ministerier eller flere sammenlægninger af afdelinger foreløbig. Systemet skal have ro.

  • Ledelse: Ledelsesmæssigt er der brug for mere slagkraft og prioritering af opgaver i Fødevarestyrelsen.

  • Metoder: Som noget af det første bør man i Fødevarestyrelsen erkende, at egenkontrol virker godt i store virksomheder, men ikke i sin nuværende form duer til de små og mellemstore virksomheder, som 90 pct. af alle danske fødevarevirksomheder. Supplerende kontrolmetoder og styringsinstrumenter til kvalitetskontrol i de små virksomheder bør udvikles. Desuden bør der sættes ind med massiv efteruddannelse af personalet, så de bliver bedre rustet til at løfte kontrolopgaven og dermed højne forbrugersikkerheden.

  • 0:000:00