Velfærdsteknologi - et fortsat uudnyttet potentiale - hvorfor?

Vi får kun gevinsterne ved velfærdsteknologi, hvis de studerende, og efterfølgende de sundhedsprofessionelle, er i stand til at sætte deres fagligheder i spil i forhold til de muligheder, som teknologien giver.

Erik Knudsen
Rektor, University College Lillebælt

Af Erik Knudsen
Rektor, University College Lillebælt

Alle er enige i potentialet i udviklingen af velfærdsteknologi. De mange debatindlæg her på Altinget.dk peger næsten alle på uddannelsesaspektet som et centralt element i at kunne realisere de potentialer, digitalisering og velfærdsteknologi giver borgere og sundhedsprofessionelle

Men der peges også på forskellige løsninger. Og hvem skal forpligtes på opgaven? Her er flere af debatindlæggene enige om, at det er velfærdsuddannelserne, som skal forpligtes på at levere disse kompetencer. Det er jeg for så vidt ikke uenig i, men det giver ikke alene svaret på vores udfordringer. Som Gitte Duelund Jensen fra KL er inde på, kan velfærdsteknologi og faglighed ikke adskilles.

Vi får kun gevinsterne ved velfærdsteknologi, hvis de studerende, og efterfølgende de sundhedsprofessionelle, er i stand til at sætte deres fagligheder i spil i forhold til de muligheder, teknologien giver.

Teknologi og faglighed kan ikke adskilles
Og hvordan gør man det? Det gør man kun, som også Randi Brinckmann Wiencke er inde på i sin replik til Lars Kayser fra KU, ved at arbejde sammen på tværs af fag og sektorer og i fællesskab udnytte teknologien til at styrke og udvikle fagligheden. Og her som i andre sammenhænge kan fag eller professioner ikke ses adskilt fra teknologien. Vi får kun gevinsterne, hvis de integreres.

Det skal vi selvfølgelig gøre i uddannelserne, og her kan professionshøjskolerne selv gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Hvis vi skal sikre denne integration mellem faglighed og teknologi, kræver det et fælles udgangspunkt, og her er der, som også Ellen Silleborg fra EVA peger på, behov for et fælles sprog.

Det kunne, som Rådet for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser har peget på, være i form af en taksonomi. Hvad er det for et teknologigrundlag, vores studerende skal have?

Bedre sammenhænge
Dernæst handler det i høj grad om bedre sammenhænge. Fra borgerens side handler det om at opleve en sammenhæng i de ydelser, som stilles til rådighed for dem – herunder også at de i højere grad bliver inddraget, så de selv kan være med til at sikre, at teknologien bliver et løft i deres hverdag, samtidig med at det også udvikler den faglige kvalitet. 

Og som også Gitte Duelund Jensen er inde på, skal der ikke mindst i forbindelse med inddragelse af velfærdsteknologien i uddannelserne skabes en bedre sammenhæng mellem teori og praktik – KL formulerer det, som at uddannelsesmiljøerne i højere grad skal ligne den kommunale virkelighed. Det kan kun gøres muligt, hvis det udvikles i et tæt samarbejde mellem uddannelse og praktikken.

Endelig handler det også om et bedre samspil mellem virksomheder, kommuner/regioner og uddannelsesinstitutioner. Det handler nemlig ikke kun om at ”klæde” borgere og sundhedsprofessionelle ”på” til brugen af teknologien. Vi får kun gevinsterne ved velfærdsteknologien, hvis udviklingen af teknologien sker i et tæt samspil med den faglige sammenhæng, som teknologien skal indgå i. 

Tættere samspil
Et tættere og bedre samspil med virksomhederne på dette område vil ud over kvalitative gevinster for borgere og de faglige ydelser, som de sundhedsprofessionelle vil kunne levere, også kunne udvikle de velfærdsteknologiske produkter. Der vil, hvis der kan etablere et stærkere fokus på dette aspekt, samtidig være en betydelig systemeksportmulighed for virksomhederne gemt her.

Det overrasker mig samtidig i den sammenhæng, at kommunerne har så lidt fokus på dette aspekt, når man tænker på den massive satsning, der er i disse år på velfærdsteknologi.

Hvis vi skal undgå, at min overskrift på dette debatindlæg vedbliver med at holde stik, er der nu behov for, at vi i stedet for at pege på behovene – og især på at andre må påtage sig sit ansvar – sætter handling bag ordene, hvordan vi i fællesskab kan løfte opgaven. 

Det kræver samspil og sammenhæng. Fra professionshøjskolernes side vil vi tage initiativ til, at vi får sat fokus på – ikke mindst sammen med KL – hvordan vi kan gøre den forskel!