Kommunerne kan vise vejen i klimaindsatsen

Mens verdens topledere har svært ved at nå til enighed om at reducere den globale udledning af CO2, har langt de fleste danske kommuner allerede taget de første skridt til ambitiøse målsætninger om CO2-reduktioner.

Stine Bosse
Formand for CONCITO

Af Stine Bosse,
Formand for Danmarks grønne tænketank CONCITO

De CO2-reduktioner, der er absolut nødvendige for at undgå drastiske klimaforandringer, kan ikke forventes at blive gennemført i kraft af globale aftaler. Dette synes efterhånden at stå klart efter rækken af FN's årlige COP-møder, der er afsluttet uden nævneværdige resultater. Der er derfor i stigende grad behov for, at lokale kræfter - regioner, kommuner, virksomheder og borgere - tager sagen i egne hænder.

Eksperterne er enige om, at vi skal gribe til handling nu, hvis vi vil undgå en temperaturstigning på mere end de to grader, som vi rådes til at holde os indenfor. Desværre kniber det stadig med konkrete handlinger til for alvor at reducere vores CO2-udledning - også med de indsatser, der ligger lige for. Der eksisterer allerede teknologier og gode ideer, men vi udnytter dem ikke optimalt, fordi de ikke understøttes tilstrækkeligt af lovgivning og økonomiske incitamenter.

Budskabet må derfor være, at vi hverken behøver eller kan vente på, at der på de årlige COP-møder måske tages beslutninger om, hvordan vi skal handle i forhold til den globale klimaudfordring. Vi kan lige så godt starte her hos os selv og med os selv. Det er på høje tid, at det offentlige går foran med at vise, at det kan lade sig gøre at reducere CO2-udledningen.

Mens verdens topledere har svært ved at nå til enighed om at reducere den globale udledning af CO2, har langt de fleste danske kommuner allerede taget de første skridt til ambitiøse målsætninger om CO2-reduktioner. I et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening er det for eksempel muligt for kommunerne frivilligt at forpligte sig til at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Det har indtil videre resulteret i, at 73 ud af Danmarks 98 kommuner i dag kan kalde sig for Klimakommune.

Et andet eksempel er den Green Cities-samarbejdsaftale, der i 2012 blev indgået mellem seks danske kommuner. Aftalen sætter strengere mål for kommunernes reduktion af CO2-udslip end målene i den nationale energiaftale. Den indeholder blandt andet et mål om, at medlemmernes el- og varmeforsyning skal være CO2-neutral allerede i 2025. Det er 10 år før det nationale mål!

Man kan også se, at kommunerne engagerer sig internationalt. På europæisk plan har 3.000 borgmestre, herunder 29 danske, underskrevet "Borgmesterpagten", som er en bevægelse af lokale og regionale myndigheder, der frivilligt forpligter sig til øget energieffektivitet og brug af vedvarende energikilder.

Kommunerne har således lagt sig foran i klimakampen, og hvis målsætningerne og handlingsplanerne føres ud i livet, er det en mulighed for Danmark for at opnå store reduktioner i den samlede CO2-udledning. Kommunerne kan for eksempel spare på energien, renovere bygninger, indføre el-biler og købe klimavenligt ind. En aktiv indsats på disse områder kan skabe arbejdspladser og dermed løse flere udfordringer på én gang. Analyser viser også, at kommunerne kan gøre en positiv forskel gennem klimavenlige tiltag på de kommunale arbejdspladser og institutioner, som kan få en positiv afsmitning på medarbejdernes og borgernes adfærd derhjemme.

Det er dog også en kendsgerning, at både målsætninger og ambitionsniveau for klimaarbejdet i kommunerne er vidt forskellige. Flere kommuner har sat sig ambitiøse mål uden nødvendigvis at have en plan for, hvordan de skal indfries. Klimainitiativerne koordineres også sjældent på tværs af kommunegrænserne. Skal den kommunale klimaindsats for alvor bidrage til nationale CO2-reduktioner, er der derfor brug for et langt bedre samarbejde kommunerne imellem.

Det nytter for eksempel ikke noget, at de klimavenlige transportløsninger stopper ved kommunegrænsen, for så benytter borgerne sig alligevel ikke af dem og tager i stedet bilen. Kommunerne skal se ud over kommunegrænserne og lære af hinandens klimaentusiasme, så hver kommune ikke skal begynde forfra, hver gang der skal laves nye klimaplaner og modeller.

Den konkrete handling, vi ser i kommunerne, kan være med til at fremme handling og deltagelse hos andre aktører. De kommuner, der allerede er i gang med at omstille sig til mere klimavenlige samfund, kan tjene som praktiske beviser på, at det nytter. Det er derfor vigtigt at fremhæve de gode historier og erfaringer, idet vi her har muligheden for at vise, at man kan opbygge virkningsfulde netværk på tværs af grænser, sociale skel og interesseområder. Tænk hvis man kunne overføre bare lidt af den tankegang til de store globale forhandlinger.