Debat

Jesper Olsen om hjemsendt forsvarschef: Det kalder på nye vilkår for statens topchefer

Ansættelsesvilkår for de øverste chefer i staten matcher ikke den moderne verden. Tjenestemandsloven skal fornys, så ansvaret for systemfejl ikke afhænger af rygende pistoler eller nye jobs, skriver Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret.

"Hvis
der ikke er en rygende pistol, er der intet ansvar. Men hvad med det
overordnede ledelsesansvar for de fejl, som systemet begår," spørger Jesper Olsen.
"Hvis der ikke er en rygende pistol, er der intet ansvar. Men hvad med det overordnede ledelsesansvar for de fejl, som systemet begår," spørger Jesper Olsen.Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Jesper Olsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så er den gal igen. Endnu en gang har forsvarsministeren mistet tilliden til en af de øverste chefer i ministeriet. Denne gang forsvarschefen. For mindre end et år siden var det departementschefen.

Der er ikke noget odiøst i, at det er muligt at foretage en udskiftning, hvis ministeren mister tilliden til sine øverst ansatte chefer. For tillid er et nøgleord. Vælger ministeren at ’ofre’ en topchef for at ride stormen af, kan det også være i orden. Det er trods alt ministeren, der har et demokratisk mandat og står til ansvar overfor Folketinget, som må vurdere det rimelige heri.

Der, hvor problemet opstår, er ved det næste spørgsmål; hvad kalder man det? Er de blevet fyret? Og på hvilke fratrædelsesvilkår?

Ansættelsesretten må følge med tiden

Jesper Olsen
Formand, Transparency International Danmark

Det skal være dyrt at skille sig af med en af de øverste chefer i et ministerium. Hvorfor? Det giver dem en økonomisk- sikkerhed og tryghed, som gør, at de har råd til at sige fra, når de har pligt til det efter de særlige pligter om eksempelvis lovlighed, sandhed og faglighed for embedsværket.

Det er garanten for lovlig og saglig administration. Karrieremæssigt vil det aldrig være gratis at sige fra, men man skal ikke afstå fra at gøre det af frygt for at måtte gå fra hus og hjem.

Utidige regler

I den aktuelle sag med forsvarschefen er der nu lagt op til et langstrakt forløb, og nogle af de ting, der er kommet frem, er ikke med til at øge tilliden. På begge sider af forhandlingsbordet skal der bygges en sag op efter tjenestemandsreglerne, der tager sit udgangspunkt i en anden tid og et andet karrieremønster end det, der er gældende i dag.

For tiden er det  et mindretal af departementscheferne, om hvem man umiddelbart tænker, at de er i deres slutstilling. Det kan have mange fordele. Men ansættelsesretten må følge med tiden.

Læs også

Det samme gør sig gældende i forhold til ansvarsreglerne.

De er bundet op på ønsket om en fortsat ansættelse. Hvis man vil undslå sig det ansættelsesretlige ansvar, skal man sige op eller finde sig et andet job.

For to af de seneste store skandaler blev der aldrig placeret et ansvar hos den øverst administrative ansvarlige, fordi departementschefen i Instrukssagen var gået på pension, mens at departementschefen i Minksagen havde fået et direktørjob i en kommune. To af de øvrige departementschefer fik ophævet deres sanktioner, uden at offentligheden kunne få indblik i de nærmere begrundelser.

Vi får ikke en bedre administration, hvis der ikke er incitamenter til at påtage sig ansvaret

Jesper Olsen
Formand, Transparency International Danmark

Ansvaret for ministre og departementschefer kører formelt i to separate spor. Men de er dybt infiltreret i hinanden. For det er ministeren, der afgør om der skal rejses en sag. Og der er et mønster i, at hvis det har konsekvenser for ministeren, så har det også konsekvenser i embedsværket. Det samme gælder, når ministeren går fri. 

Moderniser tjenestemandsloven

Tjenestemandsansvaret bygger på nogle principper, som kan genfindes i strafferetten. Det er de handlinger eller undladelser, der direkte kan henføres til den enkelte, som udløser ansvaret.

Hvis der ikke er en rygende pistol, er der intet ansvar. Men hvad med det overordnede ledelsesansvar for de fejl, som systemet begår? Nogen vil sige, at det er et objektivt ansvar. Men er det ikke netop derfor, man har en topledelse?

Jeg vil derfor foreslå, at man igangsætter et arbejde med at modernisere ansættelsesvilkår og ansvar, så de matcher de moderne vilkår for at lede statens institutioner.

Helt konkret ved at modernisere tjenestemandsloven, sådan at ansvaret for systemfejl bliver tydeligere og ikke er bundet op på, om der er en rygende pistol. At ansvaret ikke forsvinder, fordi man har fået nyt job. At beskyttelsen bevares så man har rygstødet til at sige fra, når det er nødvendigt. Og at der er de rigtige proportioner i konsekvenserne.

Vi får ikke en bedre administration, hvis der ikke er incitamenter til at påtage sig ansvaret.

Læs også

En sådan modernisering vil give ministrene den helt legitime mulighed for at handle, hvis de mister tilliden, men også for at give embedsværket en hånd i ryggen, når det bliver hedt, og de skal sige fra.

På den måde vil der være den rigtige balance, og politikere samt embedsværk vil have gode forudsætninger for at gøre hinanden bedre i de roller og ansvar, de nu har. Til gavn for dem selv. Men i sidste ende også til gavn for det land, de er sat til at tjene, og for tilliden til vores valgte ledelse samt de øverste administrative poster.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Olsen

Formand, Transparency International Danmark, konsulent, ekstern lektor i offentlig ret, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, bestyrelsesmedlem Alzheimerforeningen, bestyrelsesformand, Klostergården i København
cand.jur.

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

Flemming Lentfer

Fhv. forsvarschef, general, forsvarsministerens militærfaglige rådgiver
Flyvevåbnets Officersskole (1985)

0:000:00