Danmark på Vippen vil gøre op med "københavnermyten"

INTERVIEW: Det er tåbeligt grøftegraveri, når regeringen laver et særligt hovedstadsudvalg af ministre, mener Kim Ruberg fra foreningen Danmark på Vippen. Men hvad vil foreningen egentlig selv? Formanden giver svar på tiltale. 

Kim Ruberg er medstifter af Danmark på Vippen og har været formand siden januar 2018. 
Kim Ruberg er medstifter af Danmark på Vippen og har været formand siden januar 2018. Foto: Danmark på Vippen
Morten Okkels

Nu skal der igen fokus på hovedstaden, erklærede regeringen med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen 18. maj og nedsatte et tværministerielt udvalg til at styrke København og omegn.

Helt unødvendigt og grøftegravende, lød svaret fra Danmark på Vippen, en forening støttet af flere offentlige og private aktører, som siden 2014 har arbejdet for decentralisering og blandt andet udflytning.

For foreningens formand, Kim Ruberg, kæmper en helt anden kamp:

"Det gik op for mig, da jeg vendte hjem til Danmark efter mine forretninger i Østen, at vi har mistet fokus på værdiskabelsen herhjemme. Det er primært ude i landet, vores værdiskabelse ligger, ikke i København. Her er det så vores opgave at minde om, hvor værdierne kommer fra – og gerne skal blive ved med at komme fra. Det er Produktionsdanmark, ikke servicejob i København, som løfter hele landet," siger Kim Ruberg.

Fakta
Danmark på Vippen er med egne ord "en partipolitisk neutral landsforening, der kæmper for vækst, velstand og lige vilkår i hele Danmark". 
Foreningen er støttet af både kommuner, private firmaer og andre organisationer. Det sker blandt andet med udgivelser af forskellige analyser. 

De 18 kommuner, der er medlem af Danmark på Vippen, er Esbjerg, Guldborgsund, Hjørring, Ikast-Brande, Jammerbugt, Lemvig, Lolland, Nordfyn, Odsherred, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Struer, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Varde, Vesthimmerland og Ærø. 

Fire af disse kommuner - Esbjerg, Lolland, Sønderborg og Ikast-Brande - har deres borgmester siddende i Danmark på Vippens bestyrelse, hvor Kim Ruberg er formand.

Mere information fra Danmark på Vippen her.

Kilde: Danmark på Vippen

Flere muligheder 
Produktionsdanmark får imidlertid ikke de bedste muligheder lige nu, mener altså formanden. Det er for eksempel både i produktionens og familiernes interesse, at der er et rådhus eller hospital i nærheden at arbejde på.

"Når en plastingeniør flytter til nyt job hos Lego eller en pumpespecialist hos Danfoss, er der ofte familie, der flytter med. Der har det jo været sådan, at ægtefællen ofte har fået job inden for social og sundhed, uddannelse eller offentlig administration. De muligheder skal de også have i dag. Ligesom deres børn heller ikke skal behøve at flytte langt væk for at få adgang til god uddannelse," siger han. 

Vi ved, at på alle de steder, der er rykket ud, er rekrutteringen gået meget bedre, end mange folk gør det til. Det har helt generelt vist sig som en københavnermyte, at det ikke kan lade sig gøre at finde kvalificerede folk andre steder.

Kim Ruberg
Formand, Danmark på Vippen

Centraliseringsmaskinen kører videre
Men Kim Ruberg, 6.000 arbejdspladser er det nu besluttet at rykke vestpå med Bedre Balance I-II, siden Danmark på Vippen startede i 2014. Skulle du så ikke bare sige tak og være tilfreds med det?

Vi er selvfølgelig glade for, at de 6.000 flyttes ud. Men, som en af vores undersøgelser har vist, der er oprettet 6.000 nye i hovedstadsområdet siden 2009. Udflytningen har ikke stoppet, at hele centraliseringsmaskinen kører videre. Der er jo også næsten 200.000 statslige arbejdspladser i alt.

Nogle ville sige, de lavesthængende frugter er plukket nu. Er det ikke rigtigt, det bliver svært at finde økotoksikologer til Miljøstyrelsen i Odense?

0:000:00