Fem gode råd: Sådan håndterer du en udflytning

Tilbyd økonomiske goder, skab dialog, og vær fleksibel i tilrettelæggelse af arbejdstiden. Det er blot nogle af de elementer, som kan hjælpe arbejdspladser til en ubesværet udflytning.

Runde to af udflytningen af statslige arbejdspladser er over os. Læs guiden til den gode håndtering her. 
Runde to af udflytningen af statslige arbejdspladser er over os. Læs guiden til den gode håndtering her. Foto: /ritzau/Mads Claus Rasmussen
Katja BeaulaHanan Chemlali

Hjørring, Sønderborg, Odense og Ringkøbing.

Det er fire af de ialt 38 byer, der blev begunstiget med statslige arbejdspladser, da regeringen i 2015 offentliggjorde udflytningsplanen “Bedre balance”.

Nu står runde to af udflytningen for døren. Bedre Balance II skal sikre, at 1.800 statslige arbejdspladser flyttes ud i landet. Der er i alt 27 nye byer på listen, og det betyder, at en helt nye række af styrelser, sekretariater, uddannelsessteder og lignende for første gang skal håndtere en udflytning.

Erfaringer fra første runde viser, at sådan en proces ikke altid er lige nem. På den baggrund har Moderniseringsstyrelsen udarbejdet en længere vejledning til bedst muligt at håndtere en udflytning. Vi giver dig overblikket her.

Fakta
Her er alle de byer, som for første gang får tildelt statslige arbejdspladser:

Sjælland og Lolland-Falster (7)
Frederiksværk, Kalundborg, Maribo, Nakskov, Roskilde, 
Stenlille & Svinninge 

Fyn (3)
Bogense, Nyborg & 
Svendborg

Jylland (18)
Augustenborg, 
Brovst, Frederikshavn, Haderslev, Hadsten, Hedensted, Hobro, Holstebro, Horsens, Kolding, Løgstør, Middelfart, Randers, Skjern, Skive, Struer, Thisted & Vejle

1. Skab en god dialog

En flytning af arbejdspladsen kan give anledning til stor usikkerhed blandt medarbejdere. Derfor er det helt afgørende, at man på et tidligt stadium sørger for at skabe en god dialog. 

Både samarbejdsudvalget og tillidsrepræsentanter har en central rolle i at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen, herunder at få drøftet tilrettelæggelsen af hele udflytningsprocessen.

Ledelsen skal sikre, at der hurtigst muligt bliver givet den fornødne information. Det kan for eksempel gøres via informationsmøder. Herudover er det vigtigt, at medarbejdernes synspunkter inddrages, inden der tages eventuelle beslutninger.

I forbindelse med etableringen af Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg blev medarbejderne inddraget i processen. Der blev blandt andet afholdt medarbejderseminarer om forandringsprocessen.

0:000:00