Forsker om dansk-arabisk partnerskab: Regeringens plan vil ikke begrænse migration

Udenrigsministeriet har færdiggjort en ny version af Dansk Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP), der skal afløse det engagement, som udløber i år.

Det nye program er som det foregående på én milliard kroner og dækker aktiviteter i Egypten, Jordan, Tunesien og Marokko fra 2022 til 2027. Det skal behandles i Udviklingspolitisk Råd 30. juni inden endelig godkendelse af ministeren.

Demokratiseringsindsatsen er blevet mindsket
DAPP blev startet i 2003 på initiativ af den daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K). Det blev set som et demokratiseringsinitiativ til at modgå ekstremisme i regionen, og der var et ønske om at inddrage en bred vifte af danske civilsamfundsorganisationer i programmet.

Disse ambitioner blev de første år på mange måder indfriet, men med tiden er antallet af danske civilsamfundspartnere blevet reduceret, og demokratiseringsindsatsen er blevet mindsket til fordel for indsatser på det økonomiske område.

Med den nye udviklingsstrategis prioritering af menneskerettigheder og civilsamfund (Fælles om Verden) skulle man tro, at denne tendens blev vendt, også på grund af regeringens klart erklærede generelle mål om at føre en mere værdipolitisk udenrigs- og udviklingspolitik.

Menneskerettighedsstøtten forringes
Men planen skærer ned på menneskerettighedsstøtten fra cirka 48 procent til 41 procent til fordel for jobskabelsesinitiativer på trods af en række danske menneskerettighedsorganisationers anbefalinger om det modsatte.

Sociale kontrakter og statslig kontrol bliver svære at skelne fra hinanden – især når civilsamfundsorganisationer og kritiske røster bliver stækket.

Marc Schade-Poulsen
Antropolog, ph.d. og gæsteforsker ved RUC med Nordafrika som speciale

Og i modsætning til udviklingsstrategiens fokus på målrettet hjælp til demokratiforkæmpere, der udsættes for chikane og overgreb, nedtones støtten til uafhængige civilsamfundsgrupper som et selvstændigt indsatsområde.

Det gælder ikke mindst støtten til dissidenter i Mellemøsten og Nordafrika, kritiske stemmer og menneskerettighedsaktivister, der i dag arbejder under pres fra de autoritære regimer og har brug for særlig beskyttelse.

Et bedre liv for unge
Det overordnede mål for programmet er at bremse migrationen fra MENA-regionen med den sympatiske vision at skabe et bedre liv for unge i Mellemøsten og Nordafrika.

For at gøre dette foreslår man at skære 66 millioner kroner af det nuværende succesfulde menneskerettighedsprogram (medier, ligestilling, torturbekæmpelse og menneskerettigheder generelt), og man lægger op til et konsortium med et begrænset antal danske civilsamfundspartnere.

Samtidig vil man opgradere samarbejdet med statslige organisationer, såsom nationale menneskerettighedsinstitutioner, og fremme dialog mellem disse og unge mennesker med henblik på at skabe en social kontrakt, som der står.

Der er i princippet ikke noget forkert i at arbejde med statslige organisationer eller med sociale kontrakter. Men under autoritære regimer har sådanne samarbejder begrænsninger og er ofte tæt kontrolleret af sikkerhedsapparaterne. Sociale kontrakter og statslig kontrol bliver svære at skelne fra hinanden – især når civilsamfundsorganisationer og kritiske røster bliver stækket.

54.000 jobs på fem år
Til gengæld for nedskæringerne på menneskerettighedsområdet vil man opgradere jobskabelsesinitiativer for den store gruppe unge i de fire lande, der i dag er arbejdsløse.

Den største del af det planlagte budget skal gå til at skabe 54.000 jobs samlet på fem år i de fire lande. Samtidig vil man støtte, at cirka 5000 unge om året i hvert land bliver mere omstillingsparate på jobmarkedet. De 30.000 jobs ud af de 54.000 opnår man ved en fremskrivning.

DAPP vil give ti millioner dollars til Industrialiseringsfonden for Udviklingslande, som IFU kan skyde ind i Sharaka Fund - et amerikansk netværk, der støtter små og mellemstore virksomheder med lån. Ifølge DAPP-dokumentet vil de 10 millioner dollars tiltrække 350 millioner dollars på fem år, der, ifølge beregningerne vil give 30.000 jobs.

Jeg er ikke økonom, men man kunne vel også sige, at DAPPs andel er 10/350 dele af de 30.000 jobs. Det er lig 857 jobs på fem år...

Som at hælde vand i et bundløst kar
Selv om den danske plan kun vil give en brøkdel af de jobs, der i dag er behov for, er jobskabelse i sig selv ikke en dårlig ting. Men regeringens plan vil ikke modvirke migration, da den ikke beskæftiger sig med årsagerne til, at den store ungdomsarbejdsløshed reproduceres fra år til år.

Regeringens plan vil ikke modvirke migration, da den ikke beskæftiger sig med årsagerne til, at den store ungdomsarbejdsløshed reproduceres fra år til år.

Marc Schade-Poulsen
Antropolog, ph.d. og gæsteforsker ved RUC med Nordafrika som speciale

Blandt disse finder man usammenhængende statslige politikker, store indkomstuligheder, korruption, fejlslagne uddannelsespolitikker, tilpasning til IMF-krav, og så videre. Da man samtidig neddrosler støtten til de kritiske stemmer i civilsamfundet, der netop søger at foreslå holdbare økonomiske politikker, bliver jobskabelsen nærmest som at hælde vand i et bundløst kar.

DAPP-programmet på én milliard kroner ser ud til ikke at ville bevæge sig ind på områder, der kan gøre en kat fortræd - områder, der kan opfattes som sensitive af regeringerne i de fire modtagerlande.

Kortsigtet udenrigspolitik
Blandt andet foreslår man at etablere et ’sounding board’ af unge i hvert af de fire lande, men de skal udpeges af Udenrigsministeriet; så har man styr på det.

Det er forståeligt, at den danske regering har et ønske om at komme i dialog med regeringerne i de fire lande, også om migrationspolitikken.

Det er måske i det lys, det nye DAPP skal læses. Men det er kortsigtet udenrigspolitik at begrænse instrumenterne i den diplomatiske værktøjskasse og skære i støtten til menneskerettigheder og til uafhængige civilsamfundsgrupper.

Det var for eksempel disse grupper, der sikrede en fredelig overgang til demokrati i Tunesien efter revolutionen.

Civilsamfundets og demokratiforkæmperes råderum indskrænkes dagligt i Mellemøsten og Nordafrika. Så man må håbe, at der bliver rettet op på misforholdet mellem udviklingsstrategien og DAPP, inden det færdige program vedtages.

....

Skribenten gør for en god ordens skyld opmærksom på, at han er bestyrelsesmedlem af Middelhavsfonden for Menneskerettigheder, der modtager ca. 7% støtte fra DAPP