EL: Stop for kvoteflygtninge afslører regeringens hykleri

DEBAT: Regeringens beslutning om at droppe FN’s kvoteflygtningesystem er både kortsigtet og hyklerisk, når de tidligere har talt om vigtigheden af at hjælpe i nærområderne, skriver Johanne Schmidt-Nielsen (EL). 

Af Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Udlændingeordfører

Siden 1979 har Danmark givet ly til omkring 500 kvoteflygtninge årligt. Altså flygtninge, der hentes rundt omkring i verden, hvor FN’s flygtningeorganisation UNHCR driver lejre og forsøger at udvælge de flygtninge, som har størst behov for genbosætning.

Beslutningen blev truffet under Anker Jørgensens socialdemokratiske mindretalsregering i 1978. Og mens en lang række af verdens lande – for eksempel vores nordiske naboer – har valgt at øge kvoten som følge af særligt de mange syriske flygtninge, der i disse år er tvunget på flugt, har den danske regering altså som verdens eneste land besluttet at droppe vores kvote.

Der er i hvert fald fem gode grunde til, at det er en dårlig ide.

For det første: Asylsystemet er fyldt med uretfærdigheder. Turen over Middelhavet kræver penge til en menneskesmugler og i øvrigt et godt helbred. Chancen for at overleve i det kolde vand, hvis båden kæntrer, er betydeligt større, hvis du er en voksen mand, end hvis du er barn eller ældre.

Risikoen for at blive udsat for overgreb er markant større for kvinder end for mænd. Alle disse uretfærdigheder gør kvotesystemet netop op med. Her udvælges du i nærområdet og fragtes ad lovlig vej til det sted, hvor du skal genbosættes. Du skal ikke betale. Dit køn og alder spiller ingen rolle.

For det andet: Hvordan kan vi vide, om de mennesker, der spontant kommer til Danmark og søger asyl, også er dem, der har det største behov? Det kan vi naturligvis ikke. Gennem kvotesystemet forsøger FN at lade de mennesker, som i særlig grad er i fare, komme forrest. Det kunne være en enlig kvinde, som tilhører en etnisk minoritet, eller et barn uden forældre.

For det tredje: Menneskesmugling er en ganske lukrativ forretning. Mange bagmænd sætter penge over menneskeliv og sender flygtninge ud i både med minimale chancer for at gennemføre den farefulde færd. Alle er enige om, at menneskesmuglerne skal bekæmpes. Kvotesystemet er en måde at trække tæppet væk under deres forretning. 

For det fjerde: ”Jamen, hjælpen skal gives i nærområderne!” Vi hører det igen og igen – og jeg er enig. Alene det faktum, at mere end 90 procent af verdens flygtninge enten er internt fordrevne i deres egne lande eller lever i nabolandene, viser os jo, at det for alvor er her, hjælpen skal sætte ind.

Men økonomisk støtte er ikke nok. Nogle flygtninge er i særlig grad i fare. Også i FN’s lejre. Det kan være etniske, religiøse eller seksuelle minoriteter. Det kræver voldsomt mange ressourcer lokalt at beskytte dem. Ved at vi genbosætter nogle af de flygtninge i Danmark og andre lande, får nærområderne frigivet ressourcer til arbejdet med de mange andre hundredtusinder af mennesker, som har brug for beskyttelse.

For det femte: Flygtningekrisen er hovedsageligt en krise i de lande, som grænser op til de krigshærgede områder. Men det er ingen tvivl om, at Europa også står med en stor opgave. Det er ikke problemfrit at tage imod flygtninge, som for manges vedkommende kommer fra lande, der er meget anderledes end for eksempel Danmark – flygtninge, som ofte har voldsomme traumer med i bagagen.

En ting er imidlertid sikkert. Løsningerne må findes i samarbejde. Europa og verden må løfte i flok. Det er den flok, højrefløjen med Socialdemokraternes trofaste støtte har meldt sig ud af. Vi må krydse fingre for, at verdens øvrige lande ikke lader sig inspirere.

Forrige artikel Østergaard: Verdensmål slår hurtigere igennem i erhvervslivet end politisk Østergaard: Verdensmål slår hurtigere igennem i erhvervslivet end politisk Næste artikel V: Derfor siger vi nej til kvoteflygtninge V: Derfor siger vi nej til kvoteflygtninge
Se Mette Frederiksens tale til FN's Generalforsamling

Se Mette Frederiksens tale til FN's Generalforsamling

TALE: Fredag aften talte statsminister Mette Frederiksen (S) til FN's Generalforsamling i New York, hvor hun bl.a. valgte at fokusere på klima- og immigrantkrisen. Talerne var i år optaget på forhånd.