Debat

Globalt Fokus: Klimaet overskrider alle grænser – det skal klimaloven også

DEBAT: Danmarks CO2-udledning har konsekvenser i andre lande, ligesom vi mærker konsekvenserne af andre landes CO2-udledning. Derudover nedbryder klimaforandringerne de gængse grænser mellem politikområder. Det skal klimaloven tage højde for, mener Globalt Fokus.

Klimaloven skal tage højde for, at klimaproblemerne er grænseoverskridende − i mere end én forstand. Det mener foreningen Globalt Fokus.
Klimaloven skal tage højde for, at klimaproblemerne er grænseoverskridende − i mere end én forstand. Det mener foreningen Globalt Fokus.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Peter Bjørnbak Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Stuhr Jakobsen
Formand for Globalt Fokus

I sidste uge begyndte forhandlingerne om en ny klimalov. Forhandlinger, som mange vil have en mening om.

Det er vores håb, at klimaminister Dan Jørgensen og resten af Danmarks regering vil lytte til de mange meninger, for nedbringelsen af Danmarks – og verdens – CO2-udledning er en svær nød at knække.

Ikke mindst fordi klimaet og klimaarbejdet overskrider grænser i mere end én forstand.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Klimaet overskrider også politiske grænser
Klimaproblemerne overskrider for det første de nationale grænsestreger på verdenskortet.

Danmarks CO2-udledning har konsekvenser for befolkninger i andre lande – både på grund af vores høje forbrug af importerede varer, men også på grund af udledningen inden for egne grænser såsom inden for blandt andet transport– og landbrugsområdet. 

Der er åbenlyst et behov for, at Dan Jørgensen tænker på tværs af grænser.

Rasmus Stuhr Jakobsen
Formand, Globalt Fokus

Af de selv samme årsager mærker Danmark også konsekvenserne af andre landes CO2-udledning.

For det andet bryder klimaarbejdet grænserne til stort set alle andre politikområder.

Her er to gode − og vidt forskellige − eksempler: Øgede migrations- og flygtningestrømme skabes af klimaforandringerne. Det skyldes blandt andet, at landbrugsjord i flere udviklingslande bliver udyrkelig.

Det fører til stigende sult, større fattigdom og ubeboelige områder, hvilket i sidste ende tvinger mennesker til at flytte sig.

En anden økonomisk konsekvens af klimaforandringerne er forandringen af boligmarkedet herhjemme som følge af forhøjede vandstande og oversvømmelser.

Borgerforslag har konkrete forslag
Der er åbenlyst et behov for, at Dan Jørgensen tænker på tværs af grænser.

Behovet indgår sammen med en række konkrete bud på tiltag til at overskride grænserne og tage ansvar i det borgerforslag, som blev fremsat af en række danske NGO’er i foråret.

I forslaget står skrevet, at Danmark skal yde sit bidrag til Paris-aftalen og målet om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader.

Det skal ske via femårige delmål, integration af klimahensyn i andre politikker, et styrket klimaråd, fokus på at fremme grøn forskning, og at regeringen tager et internationalt ansvar og blandt andet bidrager med additionel klimabistand. Gerne på fem milliarder kroner, der svarer til at være vores ’fair share’.

Særligt den sidste del af borgerforslaget omhandlende Danmarks internationale ansvar og additionel klimabistand er i vores øjne vigtigt.

Hvis regeringen med rette skal kunne sige, at den yder sit for at overholde Paris-aftalens 1,5-graders mål, skal det danske ansvar have et internationalt udsyn.

Øget dansk klimafinansiering til de udviklingslande, som mærker konsekvenserne af klimaforandringerne, er netop at tage dansk ansvar og vise vejen for andre lande, så Paris-aftalen på sigt kan overholdes. 

Danmarks CO2-reduktion foregår desuden ikke kun inden for, men i høj grad også uden for landets grænser.  

Det handler ikke kun om, hvad der sker i Danmark
På den baggrund mener vi, at Dan Jørgensen bør integrere især tre elementer i den danske klimalov.

For det første skal det overvejes, hvordan Danmark regner sin CO2-udledning ud.

Danmarks samlede udledning kan blandt andet også foregå ved indkøb af soja fra Sydamerika til foder til den danske griseproduktion eller ved træ nedfældet i Rusland til brug i biomasse til energi i Danmark.

Klimakrisen er et globalt problem, og hvis vi i Danmark skal tage vores internationale ansvar på os, bliver vi nødt til at medregne vores CO2-belastning eller 'offsettings', som foregår uden for vores egne grænser. Det er det, der også hedder eksternaliteter.

For det andet skal ”leave no one behind”-princippet gøre sig gældende.

Princippet er en rettesnor for, hvordan verdensmålene skal opnås i 2030. Det tilsiger, at udviklingen skal komme alle til gode og skal starte med de grupper eller regioner, der er længst fra at opleve et bæredygtigt liv.

En integration af princippet vil tilsige, at Danmark skal støtte de samfund, som er mest sårbare over for klimaforandringerne.

Samtidig sikres det, at tiltag, som har til sinde at nedbringe Danmarks samlede CO2-udledning, ikke får negative konsekvenser for marginaliserede befolkningsgrupper ude i verden. En retfærdig omstilling for alle.

For det tredje skal der stilles krav til offentlige indkøb.

Danske offentlige institutioner køber i dag ind for cirka 300 milliarder danske skattekroner.

Indkøbene spænder naturligvis bredt, men produktionen af varerne foregår ofte langt væk fra danske grænser.

I den nuværende udbudslov er prisen det vigtigste parameter for valg af leverandør, mens krav til samfundsansvar og andre bæredygtige kriterier såsom CO2-udledning i produktion og transport er frivillige og i realiteten sjældent bliver brugt.

Der er brug for, at bæredygtige krav bliver reglen frem for undtagelsen, så danske skattekroner ikke bidrager til et bæredygtigt ”ræs mod bunden” med større CO2-udledning ude i verden til følge. 

Stop for olieindvinding vil gøre os til en grøn frontløber
Vores håb er, at regeringen tager ambitionen om at være en grøn frontløber seriøst i den mest bogstavelige forstand.

Verden har brug for, at nogen viser vejen mod en fossilfri fremtid.

Hvis Danmark lykkes med at nedbringe vores udslip med 70 procent i 2030, og der er målbare resultater på vejen derhen, vil andre lande kunne skele til vores eksempel.

Det første skridt på vejen må være, at Danmark sætter en stopper for yderligere udvindinger af fossile brændsler, hvilket er helt aktuelt med den kommende udbudsrunde for olieudvinding i Nordsøen.

Hvis denne ambition inkluderes i klimaloven, vil det i sandhed gøre os til et grønt førerland, som ikke blot tager nationalt ansvar, men sætter en international standard, som andre lande kan skele mod.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Stuhr Jakobsen

Adm. direktør og generalsekretær, Care Danmark, forperson, Globalt Fokus
cand.scient.soc., (RUC 2003)

0:000:00