Globalt Fokus: Ledelse i svære tider kræver vision og nye fortællinger

DEBAT: Er der behov for et nyt ledelsesparadigme i en sektor, hvor der skal navigeres mellem det værdibårne og øgede krav om professionalisering i en verden af stigende kompleksitet og forandring? skriver Rasmus Stuhr Jakobsen og Katrine Ohm Dietrich.

Af Rasmus Stuhr Jakobsen og Katrine Ohm Dietrich 
Hhv. formand i Globalt Fokus og generalsekretær i Care Danmark og souschef i Globalt Fokus

Som resten af verden er ngo-sektoren under markant forandring – både med hensyn til arbejdet ude i verden, den politiske ramme herhjemme og ikke mindst nye krav fra medarbejderne.

Det stiller i den grad også øgede krav til den øverste ledelse i ngo'erne, generalsekretærer såvel som bestyrelser. Den seneste række afskedigelser af topledere i ngo-sektoren sætter en tyk streg under det og giver anledning til refleksion.

En kompleks virkelighed on the ground
Arbejdet ude i verden bliver stadig mere komplekst. I forvejen komplekse situationer har forvandlet sig til at være hyper-komplekse.

Vi har blandt andet set, hvordan klimaforandringer og en dyb konflikt i Mellemøsten har givet et pres på Europas grænser, der er ved at rive den samlede Europæiske Union fra hinanden. Eller hvordan et ebola-udbrud i Vestafrika forvandler en lokal sundhedskrise til en kontinental og mulig global katastrofe.

Hvor ngo'er historisk har kunnet differentiere sig fra hinanden via et fokus på et særligt kerneområde, for eksempel arbejdet med demokrati, nødhjælp, uddannelse eller lignende, skal organisationerne i dag tænke og agere holistisk og indtænke alle mulige positive og potentielt negative effekter af deres arbejde i en kompleks arena af aktører med forskellige dagsordner.

De globale udfordringer lægger pres på ngo'erne i forhold til at være innovative og indgå nye partnerskaber. Som leder må man gå forrest i at gentænke organisationen og i nogle sammenhænge også "forretningsmodellen".

Men samtidig skal organisationen have styr på kerneværdierne og sikre den vigtige legitimitet, tillid og troværdighed indadtil i organisationen, i forhold til medlemmer og befolkningen generelt. Alt det skal man kunne håndtere som leder af en ngo i dag.

Komplekse krav til organisationernes arbejde
Forandringer på den politiske scene i vores hjemlige kontekst har gjort tilværelsen som dansk ngo mindre stabil og mere konkurrenceudsat. Siden 2015 har vi set et paradigmeskifte i dansk udviklingspolitik.

Blandt andet med nedskæringer i midlerne til de danske ngo'er, et øget fokus på value-for-money, transparens, resultatrapportering og så videre. Især hvad angår projekt-bidrag fra donorer uden for de nordiske grænser er kompleksiteten i ansøgnings- og rapporteringskrav kun gået en vej – op.

Organisationerne bruger i dag en betydelig del af deres ressourcer på at tilfredsstille donorkrav. Der er en masse positive aspekter af de forandringer, men det har også introduceret nogle nye konkurrenceparametre ngo'erne imellem på eksempelvis de lave omkostninger.

Med administrationsbidrag på mellem to og syv procent på almindelige kontrakter er der ikke plads til at fejle, og det øger presset på de interne linjer og kravene til de enkelte medarbejdere.

Resultater, ekstern anerkendelse og legitimitet bliver derfor ekstremt vigtigt for at kunne rejse yderligere og mere "frie" midler. Så på trods af en generel vækst i omsætningen blandt ngo'erne er det samlede resultatet en øget økonomisk usikkerhed.

Øget kompleksitet stiller markant højere krav til civilsamfundets ledere end tidligere. Men det stiller også nye krav til ngo'ernes bestyrelser, som oplever, at de må engagere sig mere strategisk og måske blande sig mere, end de plejer.

Lønnen modsvarer ikke kompleksiteten eller kan i hvert fald ikke tåle sammenligning med den private sektor, og ngo'erne skal gå balancegang mellem at tiltrække de dygtigste ledere til en lavere pris – også når arbejdsugen bliver over 60 timer, og man samtidig bliver et kendt ansigt.

Et nyt ledelsesparadigme?
Det giver anledning til at spørge, om der er behov for et nyt ledelsesparadigme i en sektor, hvor der skal navigeres mellem det værdibårne og øgede krav om professionalisering i en verden af stigende kompleksitet og forandring?

Selvom vi har set nogle dramatiske afskedigelser og alt for dårlige APV'er i ngo-miljøet, så ser vi i Globalt Fokus positivt fremad.

Ngo-sektoren har, uagtet den aktuelle status, altid produceret god fremsynet ledelse. Ngo-ledere har arbejdet med begreber og værktøjer som empati, situationsbestemt ledelse, anerkendende og coachende tilgange, inddragelse af medarbejdere, flade og agile organisationsstrukturer, inden det overhovedet var nået det private erhvervsliv og blev sat på formel af ledelseskonsulenter.

Vi er beriget af stor interesse fra helt nye målgrupper og uddannelser på det danske arbejdsmarked, der alle sammen rigtig gerne vil arbejde for noget, der giver mening. Så der er rig mulighed for, at vi igen i civilsamfundet kan vise vejen og være med til at skabe nogle nye svar på fremtidens gode ledelse, uden blindt at kigge til det private.

Men nye bæredygtige ledelses- og styringsmodeller i ngo-sektoren kræver, at vi har ledere og bestyrelser, der er klædt på til opgaven. I Globalt Fokus er vi i fuld gang med at udarbejde et program, som tager højde for ovenstående udvikling, og som skal udmønte sig i et tilbud til danske ngo-ledere og deres bestyrelser med henblik på at give den bedst mulige støtte for organisationerne i fremtiden.

Lederprogram for ngo-generaler og bestyrelser
Det nye program for ledere og bestyrelser i ngo'erne tager derfor afsæt i, at civilsamfundet står med væsentlige kort på hånden i form af efterspurgte værdier, kompetencer og legitimitet, der kan bidrage med vigtige svar og løsninger på de kriser, vi i dag står med globalt.

Fokus vil være på at klæde fremtidens ledere og bestyrelser i organisationerne på til at 'lede på en vision', skabe følgeskab og at levere de nye fortællinger, der kan samle folk.

Lederprogrammet vil dog også have fokus på, at det som leder ikke er nok at være strategisk stærk og tage de rigtige beslutninger på de ydre linjer. Det kræver også, at man kan skabe følgeskab og godt arbejdsmiljø indadtil – at man formår at lytte, udvise nysgerrighed og empati.

Som Mike Adamson, der er topleder i British Red Cross, har udtrykt det fornyligt, så kræver ledelse i svære tider, at man formår at praktisere "compassionate implementation of courageous decisions".

I de kommende år vil Globalt Fokus lederprogram udmønte sig i en række initiativer såsom morgenmøder, konferencer, kompetenceudviklingsforløb og ledernetværksgrupper samt inkludere et fokus på kvinder i ledelse.

Forrige artikel Forsker inden valget: Dansk diplomati kræver livsnødvendige investeringer Forsker inden valget: Dansk diplomati kræver livsnødvendige investeringer Næste artikel CARE: Vi har brug for flere ministerier til at løfte Danmarks udviklingsindsats CARE: Vi har brug for flere ministerier til at løfte Danmarks udviklingsindsats
Røde ordførere vil presse S til at øge udviklingsbistanden

Røde ordførere vil presse S til at øge udviklingsbistanden

VALG: De røde partier vil have Socialdemokratiet til at øge udviklingsbistanden, hvis partiet skal danne regering efter valget. De afviser samtidig S-planer om at skære på den langsigtede bistand for at styrke hjælpen til nærområderne.