Her er 2030-panelets anbefalinger: Sådan kan Danmark forbedre sit arbejde med verdensmålene

Danmark lever langt hen ad vejen op til verdensmålene. Men der er også hængerpartier, viser en ny rapport fra Folketingets 2030-panel. Bliv klogere på anbefalingerne til, hvordan Danmarks indsats kan blive bedre inden for fem af de 17 verdensmål.

2030-panelets rapport er udfærdiget i samarbejde med Danmarks Statistik og Folketingets 2030-netværk. 
2030-panelets rapport er udfærdiget i samarbejde med Danmarks Statistik og Folketingets 2030-netværk. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rasmus Lauge Winding

Selvom Danmark er både rigt og højtudviklet, så halter det på nogle områder med at imødekomme verdensmålene.

I en ny rapport kommer 2030-panelets redaktionsgruppe med en række anbefalinger til, hvordan regeringen kan rette kursen op, så Danmark lever op til FN's 2030-dagsorden og verdensmålene.

De står bag rapporten

Redaktionsgruppen, som har tilvejebragt rapporten, er nedsat af 2030-panelet og består af:

  • Sara Krüger Falk – formand for 2030-panelet, direktør, UN Global Compact Network Denmark
  • Anette Christiansen – miljøchef, Landbrug & Fødevarer
  • Anja Philip – formand, Forbrugerrådet Tænk
  • Clara Halvorsen – chefkonsulent, DI
  • Maj Lindberg Hansen – konsulent, KL
  • Nanna Callisen Bang – direktør, Etisk Handel Danmark
  • Thomas Ravn-Pedersen – direktør og chefredaktør, Verdens Bedste Nyheder

Få et overblik over de konkrete anbefalinger her.

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

Generelt lever Danmark op til verdensmålet om at sikre kvalitet og lige muligheder i uddannelsessystemet, men for at fremtidssikre kvaliteten anbefaler 2030-panelet:

  • Alle elever skal sikres lige muligheder for at uddanne sig uagtet socioøkonomisk baggrund, etnicitet og køn. Et tiltag er her at sikre, at uddannelsessystemet skaber balance i den praktiske og teoretiske del af undervisningen.
  • Der skal iværksættes et udregningsarbejde, som med afsæt i national og international erfaring skal komme med politiske tiltag, der kan sikre, at alle samfundsgrupper kan realisere deres potentiale i uddannelsessystemet.
  • Regeringen bør sikre, at indholdet i undervisningen tager højde for faglighed, men også trivsel og mental sundhed.
  • Uddannelse i verdensmål samt bæredygtighed skal være en national prioritet i uddannelsessystemet. Herunder skal der skabes de nødvendige støttestrukturer, som kan fremme uddannelsesinstitutionernes bidrag til bæredygtig fremgang.
  • Regeringen skal fortsat støtte de otte UBU-uddannelsespartnerskaber frem mod 2025. Her bør regeringen øremærke midler til kompetenceudvikling af undervisere i bæredygtighed i eget fag og tværfagligt, til forsøgs- og udviklingsarbejde, bæredygtig uddannelsesforskning og efteruddannelse.

Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene

I Danmark er der formel ligestilling, men der er stadig et stykke vej til reel ligestilling. Anbefalingerne i denne forbindelse lyder:

  • Kønsuligheden inden for de toneangivende og højtlønnede stillinger skal nedbrydes.
  • Der skal iværksættes konkrete tiltag, som kan nedbringe forekomsten af vold, seksuel chikane og seksualforbrydelser.
  • Gennem informationskampagner og incitamentsstrukturer skal kønsuligheden i uddannelsesvalg nedbringes. Kvinder skal repræsenteres mere inden for det teknologiske område, mens at mænd i højere grad skal anspores til relations- og omsorgsfagene.
  • Der bør foretages en af, hvilke konsekvenser ny lovgivning vil få for ligestillingen og mangfoldigheden i Danmark.

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Ressourceforbruget i Danmark er for stort og langt fra 2030-målet. Derfor anbefaler 2030-panelet:

  • Der bør udarbejdes en national handlingsplan for et sæt politiske rammebetingelser, som kan gøre det overskueligt, attraktivt og nemt at have et ansvarligt forbrug og en ansvarlig produktion i alle sektorere.
  • Regeringen skal sikre et ansvarligt forbrug for private husholdninger samt den private og offentlige sektor. Det skal ske ved hjælp af viden, data, rammevilkår og vejledninger.
  • Regeringen bør styrke genanvendelse og recirkulering gennem eksempelvis standardisering af affalds- og materialestrømme.
  • Regeringen bør sikre et overblik over, hvad den samlede ressourcebelastning er ved dansk produktion og forbrug i ind- og udland.
  • Regeringen skal forpligte og hjælpe offentlige indkøbere til at samtænke samfundshensyn med indkøb af varer og ydelser, der er i udbud.

Verdensmål 14: Livet i havet

I forbindelse med sikringen af livet i havet har Danmark en række udfordringer: udledning af kemikalier og næringsstoffer, ringe beskyttelse af marine områder samt manglende viden om vindmølleparkers miljøpåvirkning. I den forbindelse anbefaler 2030-panelet:

  • Der skal etableres flere beskyttede marine områder, som lever op til Biodiversitetskonventionen.
  • Regeringen bør iværksætte initiativer, som styrker målsætningen om at imødekomme EU’s Vandrammedirektiv. Blandt andet skal der iværksættes konkrete tiltag, der minimerer udledningen af kvælstof til havet.   
  • Regeringen bør iværksætte naturgenopretning i det kystnære havmiljø ved hjælp af etablering af stenrev samt plantning af ålegræs.
  • Der skal iværksættes initiativer, der reducerer udledning af forurenende stoffer til havet, herunder hormonlignende stoffer, pfas, tungmetaller og mikroplastik.
  • Der bør være øget gennemsigtighed omkring, hvor mange fangster i de danske farvande, der er MSC-certificeret.

Verdensmål 15: Livet på land

Biodiversiteten i Danmark er presset, hvorfor 2030-panelet anbefaler følgende:

  • Regeringen skal udvikle en biodiversitetestsrategi, der romfatter naturen i havet, i det åbne land samt i byerne. Denne strategi skal leve op til Biodiversitetskonventionen.
  • Regeringen skal forbedre naturtilstanden ved at udlægge flere og større arealer til naturområder. Blandt andet skal der sikres 75.000 hektar uberørt skov i Danmark.

Læs hele rapporten med anbefalinger fra 2030-panelet her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00