I dag er Danmarks ’overshoot day’: Her er tre ting, din virksomhed kan gøre

Hvis Danmarks andel af jordens ressourcer stod på en bankkonto, ville vi fra i dag, tirsdag 28. marts, have overtræk resten af året.

Det viser en opgørelse fra tænketanken Global Footprint Network, der hvert år udregner verdens landes økologiske fodaftryk målt op imod jordens samlede biokapacitet. Det vil sige, at hvis alle landes udledning og forbrug så ud som Danmarks, ville menneskeheden bruge fire gange så mange naturressourcer, som vores planet kan nå at genskabe på et år.

Men i stedet for at fortabe sig i, hvem der har handlet i tide, og hvem der ikke har, mener Tanja Gotthardsen, at det mest konstruktive er at se fremad.

Som rådgiver, konsulent og foredragsholder har hun i flere år iagttaget en lang række virksomheders arbejde for at gå i en mere bæredygtig retning. 

”Vi lever i en tid, hvor der efterhånden er en konsensus omkring, at bæredygtighed er vigtigt,” siger Tanja Gotthardsen.

”Men mange er i tvivl om, hvor de skal starte. Der mangler simpelthen mange steder en helt grundlæggende fælles forståelse for, hvordan vi bedst kan handle på det.”

Derfor mener hun, at Danmarks Overshoot Day kan være en vigtig samtalestarter, hvis man som virksomhed gerne vil gøre en forskel. Hun peger på tre konkrete områder, man som virksomhed bør stille skarpt på, hvis man som virksomhed vil være en del af løsningen.

Sæt alle planetære grænser i spil

Når Tanja Gotthardsen underviser virksomheder, begynder hun altid med at spørge, hvordan virksomheden selv definerer ’bæredygtighed’. Og det er kommet bag på hende, hvor abstrakt et begreb, det er for mange.

”Jeg oplever en masse hjemmestrikkede definitioner på klimavenlighed og bæredygtighed. Men det er de færreste, der rent forholder sig til, at der jo findes formelle definitioner. Eksempelvis Brundtland-definitionen på bæredygtighed, der ligger til grund for verdensmålene,” siger hun henvisning til FN-rapporten fra 1987, der definerede bæredygtig udvikling som en udvikling, der opfylder menneskers nuværende behov uden at bringe fremtidige generationer i fare. 

Hvis vi får et for entydigt fokus på én planetær grænse, ender vi med at skabe kaskader af problemer andre steder

Tanja Gotthardsen
Rådgiver, underviser og foredragsholder

Det er derfor vigtigt for hende, at virksomhederne forstår, at bæredygtighed handler om meget mere end CO2-reduktioner. 

”Vi er nødt til at forstå, at vores planet er et komplekst system, hvor forskellige grænser overlapper. For eksempel er noget, der er godt for klimaet, jo ikke nødvendigvis også godt for miljøet. Og hvis vi får et for entydigt fokus på én planetær grænse, ender vi med at skabe kaskader af problemer andre steder.”

Derfor er den klare opfordring fra Tanja Gotthardsen: Start med at uddanne jeres team, så I sammen kan vurdere, hvordan jeres produkt påvirker de ni planetære grænser: klima, biodiversitet, fældning af skov, forbrug af ferskvand, partikelforurening i luften, nedbrydning af ozonlaget, forsuring af havet, udslip af reaktivt kvælstof og fosfor til miljøet og alle former for menneskeskabt forurening. 

”Det er vildt, at vi er i 2023 og alligevel ikke taler det samme sprog endnu. Men hallo! Mange af definitionerne har været her i over 30 år. Det giver simpelthen ikke mening at tale bæredygtighed, hvis ikke vi tager udgangspunkt i en klar og holistisk definition, hvor hensynet til alle planetære grænser er i spil,” forklarer Tanja Gotthardsen. 

Drop den ‘grønne’ sovepude, og vær transparent om dit aftryk

En anden fælde, man som virksomhed hurtigt kan falde i, er ifølge Tanja Gotthardsen at tale til den afladsfølelse, der er i alle mennesker, når man markedsfører et såkaldt ’bæredygtigt’ produkt – altså ved eksempelvis at fremhæve produktets miljømæssige eller etiske fordele. Det er det, der trigger den lille djævel på skulderen, der hvisker, at det er i orden at købe dén ekstra t-shirt, fordi ”det er jo trods alt økologisk bomuld”. 

Og det er ifølge Gotthardsen en farlig sovepude, da det ekstra forbrug kan ende med at overskygge mindre miljøskadelige egenskaber, det økologiske materiale eksempelvis har: 

”Det er vigtigt, at man som virksomhed først og fremmest forsøger at hjælpe forbrugeren til at tage bestik af, om det er det rette produkt til at opfylde deres behov. For det nytter jo ikke noget, hvis man motiverer til et overforbrug, selvom overforbruget er af kvalitetsmaterialer. Der skal jo reduceres uanset hvad. Og så sker der en rebound-effekt, hvor den forbedring, der kunne være, bliver ædt op af adfærd.”

Men som virksomhed vil man vel også gerne vise til kunden, at man bruger bedre materialer, eksempelvis økologisk bomuld?

”Man må selvfølgelig gerne fortælle forbrugeren, hvilke materialevalg, man har truffet. Men det er være endnu federe, hvis en virksomhed vil nudge sin forbruger til at tage stilling til, om det pågældende produkt overhovedet er det rigtige for dem," siger hun og fortsætter:

"At sælge en økologisk bomulds-t-shirt er jo for så vidt fint, men man må simpelthen ikke give indtryk af, at den er hverken klima- eller miljøgratis, bare fordi der er tale om økologi. Det, der bliver farligt, er, hvis man udnytter kundens kognitive dissonans – for vi ved jo godt, at vi skal reducere. Det nytter altså ikke at man indirekte giver dem et indtryk af, at de bare kan slå sig løs med indkøbskurven, fordi produktet er økologisk. Det kræver mod at turde spørge kunden, om den t-shirt nu også er en, de har brug for. Men det er et samfundsansvar, man som virksomhed kan løfte.”

Spørg: Skaber vi eller imødekommer vi et behov?

Det bringer os til det tredje område, Gotthardsen vil sætte fokus på, nemlig selve måden, man som virksomhed producerer og markedsfører sit produkt på.

”Vi lever i dag med rigtig mange ting, vi ikke vidste, vi havde brug for, før de var der. Der er ingen tvivl om, at der er en skammelfaktor i vores hverdag, som den ser ud i dag. Den britiske organisation Purpose Disruptors estimerer, at 32 procent af udledningerne i Storbritannien stammer fra markedsføring, så det er jo et kæmpe emne.”

Så der ligger et stort problem i reklamer?

”Ja, og undersøgelser viser gang på gang, at efter et vist niveau, bliver vi ikke nødvendigvis lykkeligere af at anskaffe os flere ting. Som virksomhed kan man starte med at se på, hvorfor man sælger sit produkt i første omgang. Løser man et behov og bidrager man til andet end vækst for vækstens skyld? Eller prøver man at skabe et behov, kunden måske ikke har?  Det er vigtigt som virksomhed at gøre sig klart, om man imødekommer et behov eller om man skaber et nyt.”