Lotte Hansen: Verdensmålene skaber bæredygtig eufori i Danmark

Af Lotte Hansen
Administrerende direktør i Hansen & Ersbøll Agenda

”Danmark er et kinderæg, når det kommer til SDG’ere.”

Ordene faldt, da en del af det bæredygtige Danmark mødtes i Folketinget til det første SDG-multistakeholder-forum. Arrangementet skyder sammen med en sand perlerække af konferencer i disse uger SDG-processen i gang. Stemningen er høj alle steder. Det er så dejligt dansk, at det ulmer og bobler derude. Nogle gange forbliver euforien dog inden for konferencelokalernes vægge.

Lad os for en stund tage ja-hatten på: Her er et par citater fra talerne på multistakeholder-forum i Folketinget, hvor der var landsholdsstemning:

”Vi er langt, det er rigtig godt.”
”Hvis ikke vi skal gå forrest med verdensmålene, hvem skal så?”
”Vi er verdensmestre.”
”I 2030 vil vi være rollemodeller og leverandører til mange andre lande i forhold til at implementere verdensmålene.”
”Alle os, der er på landsholdet.”
”Danmark er et kinderæg, når det kommer til SDG’er inden for infrastruktur.”
”Det er det rene Noma.”

Verdensmåls-entusiasterne samler bredere, end både den bæredygtige og den udviklingsfokuserede dagsorden har gjort før. Eksempelvis er andelen af blå jakkesæt steget stødt i disse sammenhænge, og det er ikke kun på grund af, at aktivisterne er begyndt at gå mere nobelt klædt.

Hvis alle de konferencer om SDG'erne, der afholdes i det kommende år, ville koncentrere sig lidt mindre om mange forskellige logoer i bunden af invitationerne og mindre om, hvor fænomenalt gode vi er til det hele, og til gengæld samles mere om fælles impact – ja, så kan vi nå langt.

Lotte Hansen
Administrerende direktør i Hansen & Ersbøll Agenda

Fanskaren tæller forskellige grupperinger
Kim Christiansen har en årelang baggrund i Dansk Standard og adskillige miljøinitiativer. Han har forsøgt at vække verden til social og bæredygtig ansvarlighed sammen med dem, der engang hed grønne græsrødder. Her er smilene store. De kan om nogen se, at denne gang er forankringen mere villet og mere dyb, end den har været før, og de er forbløffende gode til at skjule, at det for dem ligner gammel vin på nye flasker.

De kan godt se, at der er brug for nye flasker med flotte mærker på. De gamle flasker er forsvundet ned i bunden af slidte Fjällräven-tasker med "A-kraft nej tak"-badges på siden, og det er der jo ikke noget galt med i sig selv, men de kunne ikke løse verdens udfordringer alene. 

For Flemming Lynge, Danfoss’ CSR ansvarlige, og hans voksende gruppe af ligesindede fra virksomhederne, der stadig bærer CSR-titlen, er smilene store, fordi de nu for første gang i verdenshistorien helt legitimt kan fortælle historien om, at de er bæredygtige, fordi de tror på, at det gavner deres forretning.

Der er selvfølgelig journalister og andre med en (over-)udviklet skepsis over for virksomheder, der ikke hopper på den. De venter stadig på det store tæppefald, hvor der står en stor, grisk pengemaskine på fabrikken inde bag en væg af grøn maling.

Så er der gruppen, der samler bredt blandt både politikere, virksomheder og organisationer, der har en delvist religiøs opfattelse af de 17 verdensmåls firkanter i forskellige farver. Her er fokus på potentialet til mobilisering og ikke på ingeniørens tredje decimal efter kommaet. De synes, at firkanterne er lidt magiske og er oprigtigt imponerede over, at administrationskæmpen FN har fået dette til tops i systemet og stemt det igennem.

Processen derhen fulgte vist ikke de helt almindelige protokoller, men det skal de ikke høre for. At den svenske stat har bestilt udformningen af de 17 verdensmål hos et lokalt grafisk bureau, Trollbäck, og givet dem som gave til FN er genialt, og de må altså gerne få det fulde danske restlager af Hopla-nåle for dette værdifulde bidrag til verdensfreden og klodens overlevelse, for det er jo det, det hele drejer sig om.

Gammel vin på nye flasker 
De klassiske korporale organisationer er også med, men alligevel er det LO og KL, der får begejstringen ned på et absolut Djøf classic-niveau. Både LO og KL vil gerne ”byde ind”, og selvom de mener, at de var der fra starten, så ”ser de frem til" regeringens næste træk. Ingen af de to organisationer har været hurtige nok at tage verdensmålsteten.

Hvis de ikke får drejet sprogbrugen og sat hele det virkelighedsbillede af politikudvikling, den repræsenterer, lidt i gear, så kan de blive ved med at vente på at ”byde ind” på notater, der rundsendes fra Erhvervsstyrelsens CSR-kontor, mens alle andre altså bare er gået i gang.

Nej-hattens store udfordring er, at vi skal have de andre med hurtigt. Og så må SDG-lingoen ikke i sig selv blive en selvtilfreds dansk sovepude. For altså: Ja da, verdensmålene er da i den grad gammel vin på nye flasker. Man kan bare læse regeringens SDG-plan for at finde ud af, at vi gør (næsten) det hele i forvejen, og endda gør vi det som verdens bedste.

Hvis alle de konferencer om SDG'erne, der afholdes i det kommende år, ville koncentrere sig lidt mindre om mange forskellige logoer i bunden af invitationerne og lidt mindre om, hvor fænomenalt gode vi er til det hele, og til gengæld samles noget mere om fælles impact – ja, så kan vi nå langt.

Verdensmestre i grøn energi, men stadig en af verdens mest forbrugende nationer
Det kan godt være, at vi er verdensmestre i grøn energi og vandteknologi, ligeløn og menneskerettigheder – men som en af verdens mest forbrugende nationer har vi en finger med i spillet, når andre lande har knap så stor succes med at åbne deres SDG-kinderæg.

Hvis alle levede som danskerne, skulle vi tage knap fire jordkloder i brug. Særligt er vores CO2-forbrug per indbygger alt for højt. Så alle de lande, der ikke er så seje som os, bruger blandt andet løs af naturens og menneskers ressourcer for at kunne producere stearinlys af palmeolie til os eller soja til vores svin eller tøj til vores Happy Days i stormagasinet.

Så nye flasker og rigtig mange af dem er det, verden har brug for, langt mere end konferencer. Innovation og nytænkning trives nu engang bedst, når vi har en brændende platform. Lad os samles om den, være lidt logoblinde og have fælles fokus på at få resten med.

Gerne i stolthed, men med en vilje til at vise os selv og verden, at vi ikke er selvfede, men klar til at bryde rammer og tænke nyt og skabe reel impact, fordi vi gerne vi være verdensmestre, men også ydmyge over, at vi er havnet på en af klodens bedste matrikler.