Mette Frederiksen: Danmark skal være i hjertet af EU og Nato

Statsminister Mette Frederiksen udtrykker sig markant mere EU-positivt end tidligere, men hun har ingen planer om at ændre på forbeholdene. Statsministeren ser klimapolitik som en stadig væsentligere del af dansk udenrigspolitik, og så frygter hun en ny flygtningestrøm som i 2015.

Mette Frederiksen (S) under hendes første større udenrigspolitiske interview som statsminister. Her kommer hun ind på Danmarks rolle i forhold EU, Nato og USA.
Mette Frederiksen (S) under hendes første større udenrigspolitiske interview som statsminister. Her kommer hun ind på Danmarks rolle i forhold EU, Nato og USA. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Hun er blevet kaldt den mest EU-skeptiske statsminister, Danmark har haft, og sidste år betegnede hun planerne om et større EU-budget som ”fuldstændig gak”.

Men da Altinget møder statsminister Mette Frederiksen (S) til hendes første større udenrigspolitiske interview, er tonen en ganske anden.

Begreber som ”glødende tilhænger af det europæiske samarbejde” og ”Danmark i hjertet af EU" fyger gennem luften kun overgået af Mette Frederiksens lovprisning af det transatlantiske samarbejde i Nato.

Ved de grænseoverskridende problemer har vi behov for et stærkere europæisk samarbejde. Eksempelvis når det gælder klima, regulering af tech-giganter, fælles bund under skatten og et fælles forsvar af EU’s ydre grænser.

Mette Frederiksen (S), statsminister

Statsministeren fremhæver selv, at trusselbilledet er helt anderledes end ved Natos dannelse i 1949. Men Mette Frederiksen ser den gamle alliance med USA som akkurat lige så vigtig i dag.

Meget anderledes end den kolde krig

Helt overordnet ser Mette Frederiksen fire store udfordringer i udenrigspolitikken:

"For det første er der klimaforandringerne, der kommer til at udfordre os på rigtig mange områder.

For det andet er der autoritære tendenser fra meget store globale spillere, der ikke deler vores værdisæt.

For det tredje er der en økonomisk magtforskydning, hvor Asien vinder frem.

Og for det fjerde er trusselsbilledet blevet meget mere komplekst.

I dag handler det både om militær aggression, som vi har set fra russisk side, cybertrusler og fake news, påvirkning af demokratiske valg, infrastruktur, terrorisme – og migration. Det er en stor forskel fra den kolde krig, hvor der var om en rent militær trussel fra én fjende, nemlig Sovjet.”

Hvad er Danmarks svar på de udfordringer?

”Danmark skal have en fuldtonet forankring i det regelbaserede samarbejde. Det betyder, at vi skal være i hjertet af både EU og Nato. Og vi skal være med af hjertet.”

”Vi skal stadig være villige til at lægge hånden på kogepladen, når det er nødvendigt. Også med militærkraft. Det må Vestens exit fra Afghanistan ikke udfordre.”

”Og så skal vi praktisere det, vi siger: Vi er et af de lande med mest ligestilling mellem mænd og kvinder, vi har et af verdens stærkeste demokratier, og vi har en meget ambitiøs klimapolitik.”

Ny politik eller ny retorik

Du har ikke før talt om Danmark i hjertet af EU. Ønsker du at forankre Danmark stærkere i EU og afskaffe forsvarsforbeholdet?

”Jeg har været glødende tilhænger af det europæiske samarbejde i flere årtier og er det fortsat. Når Danmark skal placere sig i hjertet af Europa, handler det først og fremmest om at gøre Europa rigere, stærkere og grønnere, så vi kan stå distancen i det internationale samarbejde.”

Men skal vi afgive mere suverænitet til EU?

”I mine øjne har det ikke noget med hjertet at gøre. EU er et samarbejde mellem 27 selvstændige nationalstater. Det er der, legitimiteten er i forhold til vores befolkninger, og rigtig mange ting håndterer vi bedst nationalt, eksempelvis vores arbejdsmarkedspolitik og vores socialpolitik.”

”Men ved de grænseoverskridende problemer har vi behov for et stærkere europæisk samarbejde. Eksempelvis når det gælder klima, regulering af tech-giganter, fælles bund under skatten og et fælles forsvar af EU’s ydre grænser.”

Håb er ikke en strategi, hverken når det gælder pandemier eller migration

Mette Frederiksen (S), statsminister

Så du lægger ikke op til at afskaffe forsvarsforbeholdet?

”Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begrænsning. Hvis man gør Danmarks placering i Europa til et spørgsmål om forbeholdene, så tager man simpelthen fejl. Det er noget, der en gang imellem opstår i Danmark, men det er ikke en diskussion på europæisk plan.”

Du er tidligere blevet kritiseret for ikke at være europæer i hjertet. Er dine udtalelser udtryk for en ændring af linjen?

”Kritikken har hele tiden været forfejlet. Når vi insisterer på, at arbejdskraftens frie bevægelighed ikke må føre til social dumping, er det blevet udlagt som om, vi er EU-kritiske. Men jeg mener, det forholder sig stik modsat. Hvis de europæiske befolkninger skal bakke op om samarbejdet, skal vi jo ikke bruge det til at underminere lønmodtagerrettigheder. Så skal vi gøre det modsatte.”

Intet må udfordre samarbejdet i Nato

Under den kolde krig så både USA og Vesteuropa truslen fra Sovjet som den absolutte hovedtrussel, og prioriteterne mellem Vesteuropa og USA var langt hen ad vejen parallelle. I dag er USA’s hovedfokus rivaliseringen med Kina, mens mange europæiske lande er fokuseret på at bekæmpe terrorisme og bremse migration fra Afrika og Mellemøsten.

Hvilke konsekvenser får det for vores alliancemønstre?

”Det transatlantiske samarbejde er det absolut vigtigste og må ikke udfordres på nogen som helst måde. Og Europa står ikke et sted mellem USA og Kina, vi står entydigt sammen med USA.”

”Jeg ser den amerikanske alliancebygning i Asien med lande som Indien, Australien, Japan og Sydkorea som noget meget positivt. Det må gerne være en alliancebygning, som europæerne deltager i.”

Mette Frederiksen udelukker dog ikke dansk deltagelse i militære aktioner, som USA ikke er med i:

”Du har ret i, at der er nogle konkrete punkter, hvor amerikanerne har andre fokuspunkter. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at Europa skal kunne gøre mere selv. Det er den militære operation i Mali, som Danmark udfører sammen med Frankrig, et godt eksempel på.”

Men statsministeren skynder sig at tilføje:

”Det må aldrig ske på bekostning eller i modsætning til Nato-samarbejdet. Enhver adskillelse i forhold til det transatlantiske kan kun glæde Rusland og andre, der ikke vil os godt.”

”Så når vi diskuterer det transatlantiske, er det vigtigt, at vi ikke har nedslag på en enkelt begivenhed eller en enkelt politiker, men ser det transatlantiske som selve forudsætningen for vores frihed.”

Dermed mener du, at man ikke blot skal se forholdet til USA i lyset af Trump eller tilbagetrækningen fra Afghanistan?

”Præcis. Det må altid ses i et længere perspektiv, og her er det transatlantiske garanten for vores sikkerhed. Det er den eneste stærke alliance, der er funderet i demokratiske nationalstater.”

"Det transatlantiske samarbejde er det absolut vigtigste og må ikke udfordres på nogen som helst måde," siger statsminister Mette Frederisen (S). Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Amerikansk enegang

Kollapset i Afghanistan er netop en af de begivenheder, der har fået flere politikere til at stille spørgsmålstegn ved amerikanerne som sikre allierede. Ikke mindst fordi en stor gruppe vestlige lande – på linje med Danmark – gik ind i Afghanistan i 2001 i solidaritet med USA efter angrebet 11. september.

Alligevel besluttede amerikanerne egenrådigt at trække sig ud af Afghanistan uden først at konsultere sine allierede.

Er det en rimelig måde at behandle sine allierede på?

”Hvis du spørger mig, om alliancens exit fra Afghanistan skulle have foregået på en anden måde, så er svaret ja. Men det betyder ikke, det var forkert, at vi gik ind i Afghanistan for 20 år siden. Og det betyder heller ikke, at vi fremover skal holde os fra militære aktioner i konfliktområder.”

Men har USA behandlet sine allierede ordentligt i denne situation?

”Allierede skal altid bestræbe sig på at have et tæt og fortroligt samarbejde, men jeg har ikke noget at udsætte på amerikanerne,” siger statsministeren, der konsekvent holder sig fra enhver kritik af amerikanerne.

På det punkt adskiller Mette Frederiksen sig fra selv meget USA-venlige politikere som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K), der på linje med den britiske regering har udtrykt kritik af amerikanernes exit fra Afghanistan.

Den pakistanske forbindelse

I forbindelse med den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan stillede Pakistan lufthavne til rådighed for Danmark, og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) takkede gentagne gange pakistanerne. Pakistans rolle er imidlertid omstridt, fordi den pakistanske efterretningstjeneste har nære forbindelser til Taliban. 

Er det ikke lidt malplaceret at rose Pakistan, når Pakistan gav ly til Taliban, mens de slog danske soldater ihjel?

”Udenrigsministeren takkede Pakistan for et konkret samarbejde om evakuering. Det er da på sin plads at gøre, når vi fik åbnet en luftbro, så vi kunne få både danske og allierede statsborgere ud af Afghanistan.”

Er der nogle ydelser den anden vej til Pakistan som tak for hjælpen?

”Det her var et konkret samarbejde omkring evakueringen."

Så Danmark har ikke lovet Pakistan noget som helst?

”Det her var et konkret samarbejde.”

Værdibaseret udenrigspolitik

Udenrigsminister Jeppe Kofod proklamerede sidste år, at Danmarks udenrigspolitik skal være værdibaseret, nærmere bestemt baseret på socialdemokratiske værdier. Men der har været en vis uklarhed om, hvad det betyder i praksis.

På hvilke områder kan man se, at jeres udenrigspolitik er mere værdibaseret end den forrige regerings?

”Det er jo ikke sådan, at der kommer en helt ny udenrigspolitik, når der kommer en ny regering i Danmark. Det er vores land for lille til, og vores interesser er for store.”

”Når vi siger, at vi ønsker værdibaseret udenrigspolitik, så er det for at få nogle værdier helt i front: værdier som menneskerettigheder, kvinderettigheder, retten til fri abort, ligestilling mellem kønnene og en demokratisk udvikling. Det er værdier, der er velkendte i Danmark, men vigtige at kæmpe for i en verden, hvor nogle af værdierne rulles tilbage.”

Men alt det er vel noget, som den borgerlige regering også kunne skrive under på?

”Nu er værdierne kommet helt i front, og som sagt: Der kommer ikke en fundamental ændring af udenrigspolitikken, bare fordi regeringen skifter.”

Men du kan ikke pege på en konkret forskel i forhold til den forrige regering?

”Vi sætter mere handling bag ordene på det grønne område med markant flere penge til klimatilpasning og klimabistand. Det gør en forskel fra tidligere.”

"Det er jo ikke sådan, at der kommer en helt ny udenrigspolitik, når der kommer en ny regering i Danmark. Det er vores land for lille til, og vores interesser er for store," siger Mette Frederiksen. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Qatar og værdierne

Spørgsmålet er så, hvilke konsekvenser den værdibaserede udenrigspolitik får på mere besværlige områder, for eksempel spørgsmålet om det officielle Danmark skal rejse til diktaturstaten Qatar, for at det kan se det danske landshold spille. Qatar er blandt andet blevet kritiseret for at holde sine migrantarbejdere under slavelignende forhold.

Hvis man har en værdibaseret udenrigspolitik, kan det officielle Danmark vel ikke rejse til et land som Qatar for at klappe ad landsholdet?

 ”Vi har ikke taget stilling til den sag endnu. Jeg er på linje med de fleste andre ærgerlig over, at VM er endt i Qatar, men jeg synes i respekt for sporten, at det vigtigt at få skilt sport og udenrigspolitik ad.”

Qatar er ikke ligefrem kendt som en stor fodboldnation, og landet har budt ind på VM for at få en propagandagevinst. Så kan man skille det helt ad?

”Jeg kommer ikke til at sige noget positivt om Qatar. Men jeg synes, det er ærgerligt for sporten, at der skal være en udenrigspolitisk diskussion om store sportsbegivenheder. Så jeg vil insistere på at skille det ad.”

Flere klimapartnerskaber

Klimaspørgsmålet har i hvert fald siden klimatopmødet i København i 2009 spillet en stadig større rolle i dansk udenrigspolitik.

Mette Frederiksen havde tidligere på måneden en udbytterig rejse til Indien, hvor hun mødtes med den indiske premierminister Modi for at besegle en aftale om et strategisk grønt partnerskab, der blev indgået året før.

Var din rejse til Indien en enlig svale – eller lægges der op til andre klimapartnerskaber rundt om i verden?

”Indien er noget helt særligt, fordi det er verdens største demokrati. Vi er det første land, som Indien har valgt at indgå et grønt strategisk partnerskab med. Det er meget vigtigt for klimaet, hvad Indien gør, og det er vigtigt for vores erhvervsliv.”

”Men det er bestemt ikke en enlig svale. Vi er i meget tæt dialog om klima med både Sydkorea, Colombia og Costa Rica. Vi har også haft drøftelser med Vietnam.”

Hvor meget kommer klimapolitikken til at fylde i dansk udenrigspolitik fremover?

”Der er overhovedet ingen tvivl om, at klimapolitikken bliver en stadig væsentligere del af dansk udenrigspolitik. Danmark har fået placeret sig ekstremt stærkt globalt på klimaområdet med klimalov og bindende mål, samtidig med vores erhvervsliv er med helt fremme. Vi står i en unik position her.”

Asyltal som i 2015

En mere kontroversiel del af dansk udenrigspolitik er regeringens planer om lave modtagelejre for asylansøgere i tredjelande uden for EU. Især Rwanda har været i søgelyset. Landet har det seneste halve år haft besøg af hele tre ministre, senest udenrigsministeren. Den plan er stødt på stor modstand både i Afrika og EU.

Jeres planer er blevet skudt ned, blandt andet af Den Afrikanske Union. Er det stadig realistisk, eller er modstanden simpelthen blevet for stor?

”Modstanden er ikke en overraskelse. Men nødvendigheden er kun blevet større. Der er flere internt fordrevne nu, presset på Europas grænser er igen tiltagende, og nogle steder melder man igen om asyltal, der minder om 2015,” siger statsministeren, der tydeligvis ikke har tænkt sig opgive planerne:

”Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at vores model er den rigtige. Det nuværende asylsystem er brudt sammen: Det er dysfunktionelt, det er inhumant, det koster for mange penge, det er dødsensfarligt for flygtninge og migranter – og Europa kan ikke holde til det pres.”

”Rundt omkring i Europa krydser man fingre for, at det ikke går helt galt igen, som det gjorde i 2015. Men håb er ikke en strategi, hverken når det gælder pandemier eller migration.” 

Har Danmark nogle allierede i bestræbelserne på at få asylcentre i tredjelande?

”Jeg oplever, at der i Europa er en stigende erkendelse af, at det nuværende system ikke er holdbart. Og det sætter sig i første omgang i en større opbakning til at forsvare og håndhæve ydre grænser.”

”Den naturlige konsekvens af det er jo, at vi flytter asylbehandlingen uden for Europa. Vi har ikke et europæisk gennembrud, men tingene begynder at flytte sig – og jeg tror, verden ender her på et tidspunkt.”

Aktuelt er statsministeren bekymret over, at presset igen er stigende:

”Der er et øget migrantpres på Europa. Der er lande, der melder om asyltal, som minder om situationen i 2015, både når det gælder primær og sekundær migration. Der et stigende pres på lande som Tyskland, Østrig og Holland.”

Så hvad gør I, hvis der kommer en ny flygtningestrøm, inden der er etableret et alternativt asylsystem? Vil I afvise asylansøgere ved grænsen, hvis de kommer fra et sikkert land?

”Det må vi tage stilling til, hvis der kommer et stort pres på Danmarks grænser. Lige nu bakker vi meget op om Frontex. Og så skal vi have sikret, at EU's budget også kan bruges til sådan noget som grænsehegn. Det er ikke rimeligt, at det land som Litauen selv skal bære sådan nogle udgifter.” 

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i Afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion