OECD giver dansk ulandsbistand til erhvervslivet en løftet pegefinger

Erhvervslivet skal ind i kernen af det danske udviklingsarbejde.

Danske virksomheder skal være med til at skabe vækst og arbejdspladser. Og dermed skabe udvikling i ulandene.

Det er en af kongstankerne i det udspil til en ny, dansk udviklingspolitisk strategi, der blev præsenteret af udenrigsminister Kristian Jensen (V) tilbage i slutningen af juni.

Men i slutningen af juli midt i sommerferie løftede OECD en pegefinger overfor Danmarks brug af erhvervsredskaber, der ifølge internationale organisation bør ”balancere” de kommercielle mål med de traditionelle mål inden for udviklingsbistanden som fattigdomsbekæmpelse.

Regeringen vil sætte turbo på, hvor meget erhvervslivet skal inddrages med den nye danske udviklingspolitiske strategi, der skal forhandles på plads i efteråret. 

Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigsordfører

Og så skal Danmark være bedre til at måle effekten af erhvervsredskaberne, når det kommer til at løfte samfundene og eksempelvis reelt bekæmpe fattigdom, lyder en af anbefalingerne i OECD’s evaluering

En trossag
Ifølge Henrik Hansen, professor og ekspert i vækst i ulandene, er det ikke dokumenteret, at ulandsbistand gennem erhvervslivet er bedre til at skabe udvikling end eksempelvis traditionel bistand.

”Det handler om bruge bistanden effektivt. Når man tager penge fra skolebyggeri eller sundhedsvæsnet og bruger det på erhvervsredskaber, er vi så overhovedet sikre på, at vi skaber job. Nej, det er vi ikke,” siger han og fortsætter:

”Det handler om tro. Og mantraet er lige nu, at man skal skabe job, vækst og dermed efterspørgsel – hvor det måske mere tidligere handlede om at skabe det gode menneske. Men nu skal der skal skabe efterspørgsel med nye job.”   

I 2016 har regeringen ca. afsat 300 millioner kroner til erhvervsrettede indsatser under udviklingsbistanden. 

Kan fortrænge lokale job
Også seniorforsker ved DIIS og forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, Helle Munk Ravnborg, savner viden om effekten, når udviklingsmidler støtter danske virksomheders adgang til nye markeder i ulandene.

”Når man bruger udviklingspenge, skal udviklingsdelen selvfølgelig være i centrum. I den seneste tid har jobskabelsen med en vis ret stået i centrum, når der er blevet talt om udviklingseffekt. Men når man f.eks. i Investeringsfonden for Udviklingslande kun kigger på, hvor mange job man skaber, og ikke også på hvor mange job, man fortrænger, er det svært at blive klog på udviklingseffekten, selv i dette snævre perspektiv,” siger hun

”Hvis man f.eks. erstatter familiedrevne smålandbrug med stordrift, så erstatter man jo mennesker med maskiner for at effektivisere. Her vil det så ikke være i den umiddelbare jobskabelse, at man ville skulle lede efter udviklingseffekten,” fortsætter Helle Munk Ravnborg.

Men det afviser Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen:

”Det er ikke min erfaring. Jeg oplever, at det især er nye, lokale arbejdspladser, der skabes for de danske midler i områder, hvor der næsten ingen investeringer eller private virksomheder er.”   

V: Job, job og atter job
Men den løftede pegefinger fra OECD og manglende viden om effekten, får ikke Venstre til at ryste på hånden.

Det er ifølge udenrigsordfører for Venstre, Michael Aastrup Jensen, for tidligt at sige, om der kommer flere penge til erhvervsredskaber.

Men han lover, at man vil se en ”rødtråd” mellem ønsket om at styrke det private erhvervslivs rolle i udviklingsbistande og regeringens finanslov, som forventes fremlagt i slutningen af august.

”Vi gør det med oprejst pande, fordi vi mener, at nye job i især Afrika, der de kommende år vil opleve en voldsom befolkningsvækst, er afgørende at skabe mere stabile samfund. Det skal hjælpe med at skabe job, så folk ikke søger væk mod andre lande som Danmark,” siger Michael Aastrup Jensen.

Men vil I gøre mere for at sikre, at indsatserne har den ønskede effekt, også i forhold til fattigdomsbekæmpelse?

”Ja. Vi vil vi sætte mere fokus på erhvervslivet rolle i udviklingsarbejde. Og det kræver nye værktøjer og fokus på løbende erfaringsopsamling. Men man skal huske, at det altså er en forholdsvis ny måde at lave udvikling på, vi ønsker,” siger han.

”Det kræver job, job og atter job i især Afrika, hvis vi skal sikre stabile og velfungerende samfund, som folk ikke ønsker at flytte fra. Og det er især i det lys, vores nye udviklingsstrategi skal ses i,” fortsætter han.

DI: Hjælper sjældent de allerfattigste
I erhvervsorganisationen DI erkender Marie Gad, seniorchefkonsulent i DI, at det er en udfordring for de fleste lande at måle, hvilken effekt erhvervsindsatserne har på at bekæmpe fattigdom.

”Det er svært at finde den optimale måde at sammensætte programmer, og det er svært at måle effekten. Når vi fra dansk side sætter fokus på CSR og arbejdsmiljø, så giver det forandringer lokalt, men det er ikke nødvendigvis fattigdomsbekæmpende lige her og nu.”

”De danske erhvervsredskaber har sjældent effekt for de allerfattigste, f.eks. gadebørn eller de allerfattigste bønder, fordi der sjældent vil kunne ansættes meningsfuldt i den type produktionssamarbejde, danske virksomheder indgår i. Men det er ikke umuligt," siger hun.

Andre effekter
Men det betyder ikke, at det ikke har en gavnlig effekt for ulandene, slår Marie Gad fast:

”Det er vigtigt at skabe arbejdspladser og vækst, så må man finde andre ting at måle også, udover fattigdomsbekæmpelse. Støtte til eksempelvis veje og vandprojekter skaber arbejdspladser, spreder teknologi og opgraderer deres konkurrenceevnen for ulandene.”

Hun mener, at man fortsat kæmper med at finde en god model for at inddrage danske virksomheder – "derfor så vi gerne, at Danida lyttede mere til vores virksomheders erfaringer, når de udformer deres erhvervsprogrammer,” lyder det.

Regeringen har tidligere peget på, at man forventer at have færdigbehandlet den nye udviklingspolitiske strategi på plads i oktober eller november 2016.