Tørnæs: Danmark er en af de største donorer til Syrien-konflikten

DEBAT: Behovet for hjælp i Syrien og nabolandene er fortsat enormt. Danmark skal derfor fortsat være i førerfeltet, når det gælder humanitær nødhjælp og bistand til landende, skriver Ulla Tørnæs.  

Af Ulla Tørnæs (V)
Udviklingsminister 

Den humanitære krise i Syrien er gået ind i sit syvende år. Selvom ISIL nu endelig er presset i defensiven, så fortsætter vi med at være vidner til en krise, der har helt ufattelige konsekvenser i form af menneskelige tragedier og kolossale samfundsmæssige tab.

Krigen fortsætter med nærmest uændret voldsomhed, og behovene i Syrien og i nabolandene er enorme. Kendsgerningerne taler sit tydlige sprog: 5,2 millioner mennesker er ifølge FN flygtet ud af Syrien.

Langt hovedparten opholder sig i nabolandene, men syrerne topper også fortsat listen over asylansøgere i Danmark. Der er omkring 18 millioner syrere tilbage i landet, og heraf vurderes 13,5 millioner at have behov for nødhjælp.

Børn har brug for nødhjælp
Særligt bekymrende er situationen for børn - hele 6 millioner børn vurderes at have behov for nødhjælp. Samtidig befinder flere hundrede tusinde mennesker sig i belejrede områder i Syrien, uden for den humanitære hjælps rækkevidde.

Den humanitære folkeret overtrædes dagligt med ødelæggelser af civil infrastruktur, byer som holdes under belejring af væbnede grupper, tilfældige anholdelser eller begrænsninger på folks bevægefrihed.

Forholdene i de tidligere ISIL-kontrollerede områder er meget vanskelige. Raqqa er eksempelvis fyldt med eksplosive krigsrester, som skal fjernes, før de humanitære organisationer overhovedet kan få adgang til byen.

Samtidig melder FN om, at de tilbageværende civile kun har meget begrænset adgang til lægehjælp, medicin, vand og fødevarer.

Danmark skal blive i førerfeltet
Alt det er med til at gøre, at der stadig er tale om en af verdens allerværste humanitære kriser, hvor mange mennesker er helt afhængige af humanitær bistand fra det internationale samfund.

Det samme kan i nogen grad siges om stabiliteten i regionen. Den danske og den øvrige internationale støtte til Tyrkiet, Jordan og Libanon har været afgørende for at holde hånden under landene i en særdeles kritisk periode.

Flygtningepresset på Syriens nabolande er ganske enkelt ikke håndterbart uden international støtte.

Hvis vi ryster på hånden nu, så kan konsekvenserne ende med at være uoverskuelige - i Syrien, i nærområderne og globalt, inklusive i Danmark.

Danmark skal derfor fortsat være i førerfeltet, når det gælder den humanitære nødhjælp til Syrien-krisens ofre og med bistand til at afhjælpe konsekvenserne for Syriens nabolande og her også sikre bæredygtige langsigtede løsninger.

Flere milliarder er doneret 
Danmark har siden krisens start i 2011 været blandt de største humanitære donorer til Syrien-konflikten.

Med nye bidrag i 2017 vil Danmark siden konfliktens start i marts 2011 have ydet et godt stykke over to milliarder kroner i humanitær bistand til indsatser i Syrien og lande, der har modtaget flygtninge fra landet.

Med tilbageførsel af midler vi ikke har anvendt til flygtningehåndtering i Danmark får vi nu mulighed for at nå op på mere end 700 millioner kroner i 2017 i samlet humanitær- og udviklingsbistand til Syrien og dets nærområder - det højeste niveau efter krisens start i 2011.

Et beløb, der altså er vokset markant siden udmeldingen af de 250 millioner kroner, vi fra dansk side annoncerede på den seneste store internationale Syrien-konference i Bruxelles i april 2017.

Irak er ikke glemt
Den danske indsats er i helt i front med at samtænke den humanitære nødhjælp til Syrien-krisen og en langsigtet udviklingsindsats i Syriens nabolande.

Mens det stadig ikke er muligt at gennemføre langsigtede repatrierings- og udviklingsindsatser i Syrien, kan vi bidrage til at sikre bæredygtige løsninger inden for for eksempel uddannelse, sundhed og jobskabelse i Jordan og Libanon.

Så lokalsamfundene ikke kollapser under flygtningepresset, og så de syriske flygtninge ikke går udviklingsmæssigt i stå, mens de venter på at kunne vende hjem. Vi skal på én gang redde liv og skabe fremtidsmuligheder og –perspektiver og -håb.

Vi har heller ikke glemt den humanitære krise i Irak. Danmark er også her en markant humanitær donor.

I 2017 har regeringen hidtil bevilliget 40 millioner kroner i humanitær bistand, heraf 30 millioner kroner til Den Internationale Røde Kors Komités indsats i Irak. Mere humanitær hjælp er på vej gennem danske humanitære organisationer.

Forrige artikel UNDP: Stabilitet skal være værn mod vold og ekstremisme i Irak UNDP: Stabilitet skal være værn mod vold og ekstremisme i Irak Næste artikel EL: Den næste borgerkrig truer allerede Irak EL: Den næste borgerkrig truer allerede Irak
  • Anmeld

    M.S. Carstens · Realist

    Mere hjælp

    Kan vi ikke også bidrage med de mange dygtige syriske tilvandrer, som kom hertil på gåben og fik asyl?
    Eller hvem skal stå for genopbygningen?
    Det må da være en ære for dem, at kunne vende hjem og bidrage.

  • Anmeld

    V. Brodthagen

    Humanitær nødhjælp og langsigtet udviklingsindsats i Syriens nabolande

    Ulla Tørnæs har i mange år været en kompetent og klarsynet aktør inden for udviklingsbistanden, som virkelig rettere bør hedde udviklingsindsatsen. Den sidste benævnelse signalerer nemlig, at indsatsen er et fælles anliggende, som også i høj grad (håber jeg) kræver ansvarlighed af modtagerne.
    Danmark ligger i toppen blandt donorerne. Det vil mange danskere tilsyneladende godt støtte, selv om takken herfor synes temmelig ringe, men mere og mere på betingelse af en række, afgørende forhold:
    1) Flygtninge og migranter skal hjemsendes. Hvis Syrien in casu vurderes som usikkert, må vi få aftaler i stand med nabolandene om at øge vores indsats her, HVIS de modtager flere af deres muslimske naboer
    2) Danmark skal ikke i 2050 have en befolkningssammensætning, hvor hver syvende eller flere endnu er muslim jf. Pew Research' nye fremskrivninger over den muslimske befolknings katastrofale vækst i Europa
    3) Flygtninge/migranter skal ikke integreres i Danmark. De kan undervises i et internationalt sprog som engelsk, men skal først og fremmest have en faglig uddannelse specifikt rettet mod deres hjemsendelse og kommende opbygningsarbejde i hjemlandet
    4) Religion spiller en altafgørende rolle for den manglende integration i Danmark, når vi taler islam. En abstrakt humanist som de Radikales Morten Østergaard indrømmer, at der findes social kontrol i muslimske miljøer/parallelsamfund, men er blind for, at denne barske, voldelige kontrol er baseret direkte på islams greb om individerne. At man ikke vil se, at islam er et totalitært og undertrykkende verdenssyn med klare erobringsplaner i forhold til Vesten, er ubegribeligt og dybt foruroligende.
    Vi må begynde at beskytte os selv som kristen, demokratisk nation og som velfungerende, fredeligt, produktivt samfund ved at støtte repatriering til nærtbeslægtede nabolande under de konditioner Ulla Tørnæs nævner.
    Men det skal ske hurtigst muligt!