Tørnæs vil ikke love støtte til katastrofe-ramte Afrin i Syrien

SPØRGSMÅL/SVAR: Ulla Tørnæs kan ikke garantere, at ekstraordinær bevilling på 350 millioner går til katastroferamte Afrin i Syrien. Det skal vores humanitære partnere prioritere, lyder det.

Foto: /ritzau/Alexander Kots/
Rasmus Dahl Løppenthin

Danmark offentliggjorde i slutningen af april, at man ekstraordinært bevilgede 350 millioner kroner til Syrien. Alligevel vil Ulla Tørnæs ikke garantere, at Danmark kommer til at yde støtte til Afrin-området i Aleppo. Det oplyser hun i et svar til Folketinget.

"Det påtænkes ikke at øremærke dele heraf til Afrin, idet Danmark i overensstemmelse med principperne for god donoradfærd overlader det til vores humanitære partnere at prioritere således, at midlerne anvendes dér, hvor de kan gøre den største forskel," skriver Ulla Tørnæs.

Spørger Søren Søndergaard (EL) påpeger ellers, at behovet er stort. FN og øvrige partnerskabsorganisationer mangler 73 millioner dollars for at håndtere den humanitære katastrofe, der er opstået i kølvandet på, at Tyrkiet er gået ind i området.

0:000:00