Debat

Virksomheder skal gå planken ud i kampen om biopirateri

DEBAT: Virksomheder, der udnytter fattige landes ressourcer, skal dele overskuddet med lokalbefolkningen, skriver miljøminister Ida Auken. Hun arbejder for, at Nagoya-protokollen bliver vedtaget på EU-plan.
Anders Jerking
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ida Auken 
Miljøminister (SF)

Interessen for fattige landes værdifulde naturressourcer er stor. Kosmetikfirmaerne kan for eksempel bruge palmeolie fra Seychellerne i fugtighedscremer, mens en plante fra Botswana kan gøre gavn i smertestillende medicin.

Det er for så vidt ganske fint, men nogle virksomheder udnytter de fattige landes ressourcer og undlader at give dem en retfærdig del af profitten. Det er uretfærdigt, og det er med til at forøge forskellen mellem de fattige og rige lande. Derfor presser Danmark på for, at EU får fælles regler mod biopirateri, så vi får en mere retfærdig fordeling af udbyttet.

Skal vedtages på EU-plan
Danmark er forgangsland på området, og det er en af de danske miljømærkesager i EU. Allerede i december sidste år vedtog regeringen en lov om implementering af Nagoya-protokollen, der har til formål at beskytte adgangen til genetiske ressourcer i udviklingslandene. Som forgangsland arbejder vi for, at protokollen også vedtages på EU-plan. En EU-beslutning er et vigtigt skridt på vejen mod at sikre, at de fattige lande ikke bliver udnyttet af virksomhederne i jagten på profit.

Fakta
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected] eller skriv i kommentarfeltet nedenunder.

Regler inden for biopirateri vil stille krav til, at virksomhederne tager et ansvar for de lokalområder, de bruger ressourcer fra. Virksomhederne, der udnytter de fattige lande, skal tvinges til at gå planken ud og dele det overskud, naturmaterialerne kaster af sig, så lokalbefolkningen og naturen også får glæde af den.

Penge i at beskytte naturen
Langt størsteparten af verdens forskellige planter, dyr, svampe og mikroorganismer findes i naturen i fattige lande. Et enzym eller et gen fra naturen i et uland er en mulighed for at skabe vækst i et land, der ellers kunne være tvunget til at brænde skoven af. Hvis de brænder skoven af, mister vi ikke blot biodiversitet, men vi finder heller ikke ud af, hvad skoven rummede af muligheder. Måske fandtes der i netop det naturområde vigtige genetiske ressourcer eller stoffer til brug i behandlingen af hjertekarsygdomme eller kræft. Der skal derfor være penge i at lade naturen stå.

Vi skal derfor blive ved med at presse på for at få virksomhederne til at tage et større ansvar. Naturressourcerne, vi har med at gøre, er vigtige og nødvendige byggesten i fremtidens velfærd.

Ida Auken (SF)
Miljøminister

Derudover kan nye bioprodukter bidrage til grøn omstilling, give vækst og skabe arbejdspladser. Det er derfor ikke kun de fattige lande, der får noget ud af, at naturen bliver bevaret.

Det er til vores fælles bedste, at brugen af de fattige landes ressourcer sker på ordentlige vilkår, og Danmark arbejder derfor for, at der kommet et fælles EU-regelsæt. Regelsættet vil udgøre et fremskridt, men stadig kun et skridt på vejen. Vi skal derfor blive ved med at presse på for at få virksomhederne til at tage et større ansvar. Naturressourcerne, vi har med at gøre, er vigtige og nødvendige byggesten i fremtidens velfærd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ida Auken

MF (S), fhv. miljøminister (SF)
cand.theol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00