Erhvervsledere lægger uventet pres på Republikanerne

FISCAL CLIFF: Overraskende støtte til skattestigning fra den prominente del af USA's erhvervsliv, mens de politiske parter stadig styrer landet mod finansiel uro.
Obama-administrationen er oven på i forhandlingerne om budgettet. Senest har en gruppe erhvervsledere meldt ud, at de foretrækker højere skatter frem for at ryge ud over afgrunden.
Obama-administrationen er oven på i forhandlingerne om budgettet. Senest har en gruppe erhvervsledere meldt ud, at de foretrækker højere skatter frem for at ryge ud over afgrunden.Foto: Official White House Photo/Pete Souza
Marie Louise Gørvild

Mens de politiske parter fortsat er rygende uenige om den finanspolitisk aftale, der gerne skulle træde i kraft 1. januar 2013, kommer der nu overraskende udmeldinger fra ledende kræfter i den private sektor.

Prominente amerikanske virksomhedsledere, heraf flere mangemillionærer, melder på stribe ud, at politikerne må og skal finde et kompromis, også selvom det indebærer højere beskatning af de rigeste amerikanere. Gruppen rummer prominente direktører fra virksomheder som eksempelvis Goldman Sachs, Honeywell, General Electric, Avenue Capital, og Eaton. Fragt-giganten FedEx' direktør, Frederick W. Smith, har officielt udtalt, at han ikke modsætter sig, at skatterne sættes op for de mest velhavende.

Selv konservative erhvervsledere, som eksempelvis Rex W. Tillerson fra olie- og gasgiganten Exxon og Caterpillars direktør Doug Oberhelman, giver offentligt deres opbakning til at få en aftale på plads, selvom denne måtte indebære skattestigning.

Støtte orkestreret fra Det Hvide Hus
Den private sektors store interesse i at nå en aftale - koste hvad det vil - lægger pres på Republikanerne, der indtil videre står stejlt på ikke at tillade skattestigninger som del af en ny finanspolitisk aftale.

Fakta
Hvis parterne ikke når en aftale inden nytår igangsættes automatiske besparelser på 100 mia. dollars for det amerikanske forsvar og centraladministrationen. Dertil dikteres en øget skatteindtægt på 400 mia. dollars. Den Internationale Valutafond advarer om, at dette vil kaste USA ud i en ny recession.

Omvendt synes udmeldingerne at skabe større momentum for præsident Obamas løfte fra efterårets valgkamp om at frede middelklassen fra skattestigninger ved at hæve skatten for de rigeste indkomstgrupper. En effekt, der var tiltænkt og delvist orkestreret. Det Hvide Hus har over de sidste mange uger aktivt søgt at få erhvervslivet til at lægge pres på de løbende forhandlinger ved at føre offentlige møder i Det Hvide Hus med udvalgte erhvervsledere samt en række uformelle møder på Wall Street. Alle med det formål at forsøge at isolere og udvande Republikanernes modstand mod skat som redskab til at møde USA's finansielle
udfordringer.

Og meget tyder på, at Demokraterne vil forfølge denne strategi. Trods de mange udmeldinger fra erhvervslivet fortsætter Obamas toprådgiver Valerie Jarrett en række møder med ledende kræfter i den finansielle sektor i forsøget på at hente yderligere opbakning til Obamas udspil fra netop den gruppe, som Republikanernes søger at frede.

Parterne styrer stadig mod afgrunden
Udmeldingerne kommer på et kritisk tidspunkt, hvor republikanere og demokrater fortsat ligger urokkelige i deres politiske skyttegrave i forhold til at formulere en ny finanspolitik. Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus nægter at tale skattestigninger. Og præsident Obama og flertalsleder i Senatet Harry Reid afviser omvendt forslag om at reformere velfærdssystemet ved at skære i udgifter dertil.

Det eneste, parterne blev enige om i denne uge, var, at man ikke var kommet hinanden nærmere. Flertalsleder i Senatet Harry Reid nedjusterede onsdag yderligere forventningerne ved at så tvivl om en aftale før jul. Dermed er der ikke blot lange, men også nervepirrende udsigter til at få landet en aftale.

Når parterne ikke en aftale inden nytår, igangsættes automatiske besparelser på 100 mia. dollars for det amerikanske forsvar og centraladministrationen. Dertil dikteres en øget skatteindtægt på 400 mia. dollars. Den Internationale Valutafond advarer om, at dette vil kaste USA ud i en ny recession.

0:000:00