Debat

Med sundhedsministeren i Brasilien

DEBAT: Den brasilianske sundhedssektor er innovationsforskrækket. De vil egentlig gerne, men ved ikke helt hvordan. Tværfaglig forskning og samarbejde med patienter, pårørende og industrien er stadig kun spirende tanker mere end strategier og konkrete handlinger. Men her kan Danmark måske vise vejen, skriver forsker Jane Clemensen, der i starten af september var med sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i Brasilien.  

Lektor på Syddansk Universitet Jane Clemensen deltog i starten af september i en delegation til Brasilien med sundhedsminister Nick Hækkerup (S) for at få et indlik i den brasilianske sundhedssektor. 
Lektor på Syddansk Universitet Jane Clemensen deltog i starten af september i en delegation til Brasilien med sundhedsminister Nick Hækkerup (S) for at få et indlik i den brasilianske sundhedssektor. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jane Clemensen
Lektor, ph.d. Klinisk Institut, SDU

I starten af september tog jeg med en delegation af forskere, undervisere og en repræsentant for Welfare Tech til Brasilien med sundhedsminster Nick Hækkerup (S). 

Det var en travl uge med et tætpakket program. Vi fik i sandhed set en masse og mødt mange interessante mennesker fra både hospitalsverdenen og universiteterne. Vi besøgte også en sundhedsklinik i en Favela i Rio De Janeiro.

Fire indlæg, en paneldiskussion og alle de uofficielle dialoger har givet mig, og sikkert også de andre deltagere, stof til eftertanke.

Brasiliens udfordringer
Det samlede indtryk er, at Brasilien er et samfund, der generelt set KAN og VIL tilbyde god sundhedsservice til dets borgere, og som bidrager til sundhedsvidenskaben i absolut verdensklasse.

Fakta
Deltag i debatten! Send dit indlæg til [email protected]

Men er den lagte vej mon langtidsholdbar?

Brasilien står midt i eller over for de samme demografiske udfordringer med tiltagende livsstilsrelaterede helbredsproblemer, som det meste af verden gør. Men vi hørte om lange gennemsnitlige indlæggelsestider i forhold til de danske hospitaler. En rundvisning på et stort hospital sidst på eftermiddagen, måske nærmere først på aftenen, bekræftede, at der er en høj aktivitet hele døgnet rundt. Patienter, der stadig ventede på undersøgelser, overfyldte skadestuer, travle laboratorier mm. Min tanke var igen, hvordan får de ressourcer nok?

Måske kan vi vise vejen gennem de gode eksempler på, at innovation og forskning i sundhedsteknologi kan skabe konkrete forandringer i den kliniske praksis gennem stærk brugerinvolvering og Patient Empowerment og brugbare, konkrete løsninger.

Jane Clemensen
Lektor, ph.d på Klinisk Institut, SDU

Sundhedsvæsenet er præget af en kultur, hvor lægen stadig er den paternalistiske figur som ”ved bedst” (som en læge-professor udtrykte det), og hvor patienten følger lægens råd og anvisninger, men også efterspørger lægens råd - måske uden den store forventning om dialog og inddragelse. Med andre ord: I Brasilien er rollerne stadig veldefinerede, en læge er en ekspert (som bestemmer) og patienten udfører lægens anvisninger.

Innovationsforskrækket sundhedssektor
Innovation og samarbejde med det private erhvervsliv var også på vores dagsorden. Måske er Brasilien lidt innovationsforskrækket, i hvert fald inden for sundhedssektoren. De vil egentlig gerne, men ved ikke helt hvordan.

Tværfagligt samarbejde og forskning, samarbejde med patienter og pårørende og ikke mindst samarbejde med industrien er endnu spirende tanker mere end strategier og konkrete handlinger. Det er i hvert fald mit indtryk. Og vi kender jo selv holdningerne – ”de (industrien) skal ikke tjene penge på os (sundhedssektoren)”, og omvendt ”det offentlige er ineffektivt – ikke som os i det private”.

Her er vi i Danmark kommet langt og har efterhånden et forbilledligt samarbejde – måske især inden for det sundheds-/velfærdsteknologiske område med øget vækst og nye måder at organisere vores sundhedsservices på, hvor kendskab, respekt og samarbejde mellem sektorerne og faggrupperne også er omdrejningspunkt for forandringer i den kliniske praksis.

Befinder Brasilien sig på en brændende platform, hvor ressourcerne ikke modsvares af behovene? Hvordan får I det til at hænge sammen? Har I råd til den service, I tilbyder – også på lidt længere sigt? Sådan lød nogle af mine spørgsmål. Der var ikke noget klart svar, men jeg fornemmede dog, at der var stor uenighed mellem den unge generation og generationen, der sidder på magten. Ved en efterfølgende reception kom et par unge dermatologer hen til mig og gav hviskende udtryk for deres begejstring for mit indlæg. De kiggede sig over skulderen, inden de sagde noget – Er jeres system meget hierarkisk, spurgte jeg? ”Helt vildt, men nu er de værste snart døde, så mon ikke vi så kan skabe forandring”, var deres svar.

Gensidigt samarbejde
Så hvad kan vores lande byde ind med i et gensidigt samarbejde, der kan komme alle til gode?

Vi må forstå situationen, altså den kultur Brasilien præges af lige nu, og tage udgangspunkt her. Og måske kan vi vise vejen gennem de gode eksempler på, at innovation og forskning i sundhedsteknologi kan skabe konkrete forandringer i den kliniske praksis gennem stærk brugerinvolvering og Patient Empowerment og brugbare, konkrete løsninger. Sådan noget kræver dog et change of mind-set og et nyt paradigme, men vi er godt på vej i Danmark.

Vi er allerede i gang med at kommunikere med forskere i Brasilien om, hvordan vi udnytter hinandens potentiale gennem videndeling og fælles projekter.

Og her kan vi måske udnytte, at vi er et hestehoved foran? 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00