
Denne uge har stået i kommunalvalgets tegn, i hvert fald her på Altinget. Så meget at jeg med min kollega og kontormakker i ugens løb diskuterede, om Altingets læsere kunne klare flere indlæg og artikler om kommunalvalget i København.
Men med Pernille Rosenkrantz-Theils angreb på SF, et spidst modangreb og en meningsmåling, der varsler et historisk dårligt valg til Socialdemokratiet i København, er det svært at komme uden om. Der er et neglebidende drama under opsejling i hovedstaden.
Nå, men her er tre (andre) debatter, der fangede min opmærksomhed i ugens løb.
Frie Grønnes valgplakater
Bær over med mig, for vi bliver i hovedstaden lidt endnu. Der gik under to døgn, fra valgplakaterne blev hængt op, til partiet Frie Grønne blev voldsomt kritiseret og politianmeldt for deres plakater med budskabet 'Befri København fra Zionismen'. Også budskabet 'Opløs staten Israel' har hængt i gaderne med samme parti som afsender.
Til Altinget siger kandidat for partiet Elise Bjerkrheim fredag, at Frie Grønne er blevet misforstået, og at det er “usandt, injurierende, voldsomt og chokerende”, at partiet er blevet beskyldt for antisemitisme.
Misforstået eller ej, formand for Dansk Zionistforbund og manden bag politianmeldelsen, Max Meyer, mener, at Frie Grønnes plakater gør alle danske jøder utrygge.
Han bakkes op af Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad, som i Berlingske kalder valgplakatens budskab for en usynlig trussel mod jødiske borgere og Frie Grønnes leder, Sikandar Siddique, for en farlig mand.
Hver uge giver en af Altingets debatredaktører sit bud på tre nedslag i den politiske debat, der har gjort indtryk.
Politiken kalder på lederplads kampagnen for “åbenlyst forkastelig, usympatisk og egnet til at skabe frygt i en lille minoritet.”
Og det er vel at mærke plakater fra et parti, der hævder at være minoriteternes trofaste støtte.
Selv siger hovedpersonen, Sikandar Siddique, at plakaten udelukkende kritiserer en politisk ideologi og ikke personer eller religioner.
Mig bekendt er zionismen ikke en politisk ideologi, der dominerer i borgerrepræsentationen i København. Men spændende bliver det at se, om partiet kan veksle omtalen til stemmer.
Er kandidattest vejledende eller vildledende?
Hvem falder ikke for en god “test dig selv”-overskrift?
Jeg gør, og det gør mange af jer læsere også. Kandidattest bliver mere populære for hvert valg; ved folketingsvalget i 2022 tog næsten to tredjedele af vælgerne en test for at finde de kandidater, de deler flest holdninger med.
I Altinget kritiserer tidligere folketingsmedlem for SF Thorstein Theilgaard valgtestene for at vildlede vælgerne:
“Når testene påvirker vælgernes adfærd, må vi stille et ubehageligt spørgsmål: Er vi vidne til, at medierne – bevidst eller ej – er begyndt at forme vælgernes valg?”
Han opfordrer nærværende medie til at besinde sig, men det har Altinget ikke umiddelbart i sinde, for ifølge journalistisk chefredaktør Kristine Korsgaard er kandidattest “nogle fantastiske små hjælpere for demokratiet.”
Hvis ikke valgtest, hvad er så den rigtige måde at finde ud af, hvem man skal stemme på, spørger Korsgaard kritikerne i sin kronik. Og dét har Thorstein Theilgaard så efterfølgende svaret på.
Det er dog ikke kun frem og tilbage i Altingets spalter, at kandidattest bliver diskuteret. I Weekendavisen melder avisens skribent Christoffer Zieler sig i kritikerkoret, fordi han ved at vælge en af de to mest neutrale svarmuligheder i samtlige spørgsmål i Altingets test får det resultat, at han er enig med 71 procent af politikere fra hele det politiske spektrum.
Måske er en del af forklaringen, at politikerne bare ikke er særlig uenige?
Debatredaktør
Han konkluderer, at man som kandidat kan bruge testene strategisk og vinde kommunalvalg ved at “lægge alle holdninger og konsekvens til side og svare »mja« til alting.”
Men måske er en del af forklaringen, at lokalpolitikerne bare ikke er særlig uenige?
Den borgerlige forfatter og debattør – og selverklæret politisk nørd – Christian Egander Skov har i hvert fald svært ved at finde ud af, hvor fronterne står i hans lokale byråd i Aabenraa:
“Når jeg læser, hvad politikerne skriver af læserbreve i den lokale avis, kan jeg til nøds forstå, hvad sagerne drejer sig om, men sjældent hvori uenigheden består.”
Han kan jo forsøge sig med en kandidattest.
Er det tid til anden akt af vores demokrati?
Christian Egander Skovs forhold til kommunalpolitik synes noget besværet; i hvert fald skriver han videre i sin kommentar:
“På den måde minder det lidt om ringridning hernede i Sønderjylland. Det er bare noget, der foregår. Der er ingen, der rent faktisk følger med. Men derfor er det nu alligevel rart, at det er der.”
Jeg ved ikke med dig, men i mine ører er det alarmerende, hvis et demokratisk valg er lige så vigtigt for os som ringridning.
Men sandt er det, at stemmeprocenten til det seneste kommunalvalg var på sølle 67,2 procent.
Man kan ikke anklage Uffe Elbæk for at hvile på de demokratiske laurbær.
Debatredaktør
Måske har Altingets faste skribent Naima Yasin fat i en del af forklaringen. Ifølge hende er hverdagsdemokratiet ikke så let tilgængeligt, som vi gerne vil tro.
“Som barn vidste jeg ikke, at man kunne gå til spejder eller melde sig ind i en sportsklub. Alle fællesskaber kræver en form for adgang, og hvis man ikke lærer koderne hjemmefra eller i skolen, kan de være svære at afkode.”
Hun efterlyser nye veje ind i demokratiet, og sådan nogle har tidligere medlem af Folketinget og politisk leder af Alternativet, Uffe Elbæk, måske nogle bud på. Han skriver i Altinget, at det er på tide, at vi spørger os selv, hvordan anden akt af demokratiet skal se ud.
Det er, skriver han, “oprigtigt en gåde for mig, at der er så lidt nysgerrighed på Christiansborg for at diskutere, hvordan vi kan videreudvikle vores demokrati og vores demokratiske institutioner.”
Hvorvidt en videreudvikling af de demokratiske institutioner – for eksempel, som Elbæk foreslår, genindførelsen af et tokammersystem i Danmark med et borgerting til at supplere Folketinget – kan skubbe valgdeltagelsen til kommunalvalg opad, vil jeg ikke spå om. Men man kan ikke anklage Uffe Elbæk for at hvile på de demokratiske laurbær.
Rigtig god weekend. Du kan jo bruge den på at tage Altingets kandidattest og finde ud af, hvem du er mest enig med.
Omtalte personer



















































