Tidligere folketingsmedlem: Altingets kandidattest er vildledning forklædt som vejledning

Cirka 110.000 vælgere. Så mange vurderes at have skiftet parti på grund af kandidattests ved folketingsvalget i 2022. Det svarer til omkring fem mandater.
Ifølge Jyllands-Posten tog cirka 62 procent af vælgerne en kandidattest op til valget i 2022, og cirka 45 procent stemte på det parti eller den kandidat, testen anbefalede.
Det betyder, at kandidattests ikke længere kan afskrives som uskyldig demokratisk vejledning. De flytter stemmer – og dermed valg.
Alligevel lancerer medier landet over igen kandidattests forud for kommunalvalget 18. november – pakket ind i slogans som “er du i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds?” og “få hjælp til at finde din kandidat”.
Det lyder demokratisk og serviceorienteret. Men når testene reelt påvirker vælgernes adfærd, må vi stille et mere ubehageligt spørgsmål: Er vi vidne til, at medierne – bevidst eller ej – er begyndt at forme vælgernes valg?
Et problematisk udsagn
Problemet er ikke kun, at testene påvirker vælgerne – men hvordan de gør det. Tag et eksempel fra Altingets kandidattest til kommunalvalget i København. Her skal man forholde sig til udsagnet:
Den fjerde statsmagt er ikke længere bare formidler – den er medskaber af vælgeradfærd.
Thorstein Theilgaard
Direktør for public affairs i Holm Kommunikation og fhv. MF (SF)
“Københavns Kommune skal sikre brugbare beskyttelsesrum, selvom det kan betyde færre penge til andre områder.”
Men hvilke områder? Børnepasning, ældrepleje eller klimasikring? Og hvor mange færre penge? Der gives ingen kontekst, ingen definition – og ingen mulighed for at svare “hverken/eller” eller “ved ikke”. Alligevel skal vælgeren tage stilling – og får bagefter at vide, hvem man “matcher” med.
Det er ikke vejledning – det rummer en reel risiko for vildledning.
I Altingets podcast Ajour siger den testansvarlige direkte, at et kriterium for, om et spørgsmål skal med, er, “om det splitter partierne.” Det er et ærligt, men også afslørende og problematisk udsagn.
For når testene konstrueres, ud fra hvad der skiller, frem for hvad der samler eller faktisk optager vælgerne, bliver de ikke et demokratisk værktøj, men et redskab der risikerer at øge polariseringen. Og det i en tid hvor splittelsen mellem vælgergrupper i forvejen vokser både globalt og herhjemme.
Et markedsføringsredskab
Valgforskere fra Aarhus Universitet, som Jyllands-Posten citerer, har dokumenteret, at kandidattests har en målbar effekt på vælgernes partivalg.
Når det samtidig er medierne, der formulerer spørgsmålene, udvælger temaerne og vægter svarene, bliver det et demokratisk paradoks: Den fjerde statsmagt er ikke længere bare formidler – den er medskaber af vælgeradfærd.
Kandidattests præsenteres som et fremskridt for demokratiet, men er i virkeligheden blevet et markedsføringsredskab.
Thorstein Theilgaard
Direktør for public affairs i Holm Kommunikation og fhv. MF (SF)
Jeg har selv prøvet at tage kandidattests ved tidligere valg, og resultaterne taler for sig selv. Afhængig af test fik jeg anbefalet alt fra Enhedslisten til De Konservative – og endda en kommunistisk liste. Hvis det er demokratisk vejledning, så er GPS’en sat til tilfældig rute.
Kandidattests præsenteres som et fremskridt for demokratiet, men er i virkeligheden blevet et markedsføringsredskab. De skaber klik, trafik og data – men ikke nødvendigvis indsigt.
Måske er tiden inde til, at medierne, herunder Altinget, besinder sig. For demokratiet bliver ikke stærkere af tests, der påstår at vejlede – men ender med at vildlede.














































