Tidligere folketingsmedlem til chefredaktør: Du spørger efter et alternativ til kandidattesten. Her er et bud

Mediers magt over valget

Din egen argumentation viser faktisk hvorfor. Jo mere man forsøger at gøre spørgsmålene præcise, jo mere risikerer man at indsnævre dem.

Og jo mere man prøver at gøre dem åbne, jo mere bliver de diffuse.

Når testene påvirker valgresultatet, er der ikke længere tale om et journalistisk værktøj, men om en demokratisk aktør.

Thorstein Theilgaard
Direktør for public affairs i Holm Kommunikation og fhv. MF (SF)

Det er derfor ikke et spørgsmål om redaktionel kvalitet, men om præmissen for hele testen. Den opgave kan ganske enkelt ikke løses, uden at nogen får skævheder med i købet.

Du skriver, at kandidattestene blot er et journalistisk værktøj, som kan give vælgerne et fingerpeg. Men den tid er forbi, hvor det kan siges uden forbehold.

Forskningen, som Jyllands-Posten har formidlet, viser, at kandidattests reelt flytter stemmer – ikke bare få, men omkring 110.000 vælgere ved folketingsvalget i 2022, svarende til omkring fem mandater.

Det nævnte jeg også i mit første indlæg, men bemærkelsesværdigt nok forholder du dig slet ikke til det i dit svar. Det er ellers dér, at diskussionen bliver alvorlig. For fem mandater er mere end rigeligt til at afgøre et valg.

Når testene påvirker valgresultatet, er der ikke længere tale om et journalistisk værktøj, men om en demokratisk aktør.

Og så bliver spørgsmålet ikke, om testene er gode eller dårlige, men om medierne overhovedet er bevidste nok om deres egen magt.

Database med kandidater

Du spørger i din kronik: “Hvad er alternativet?” Måske er det for meget at håbe på, at medierne helt vil droppe kandidattests. Men et nærliggende alternativ kunne være, at man i stedet udviklede åbne kandidatdatabaser – uden algoritmer og matchprocenter.

Her kunne kandidaterne selv præsentere sig, for eksempel med tre mærkesager og korte beskrivelser af, hvad de står for. På den måde kunne vælgerne søge på de emner, der betyder noget for dem, og danne sig et billede af kandidaternes ståsteder – uden at blive ledt rundt af en algoritme.

Det ville give indsigt frem for indflydelse og lade kandidaterne tale for sig selv i stedet for at blive placeret i et skema.

Ærlighed handler også om at erkende, at testene ikke bare “hjælper” vælgerne, men reelt påvirker dem.

Thorstein Theilgaard
Direktør for public affairs i Holm Kommunikation og fhv. MF (SF)

Og ja, testene stiller kandidater mere lige på overfladen – men ægte fairness ligger i at give dem mulighed for selv at præsentere deres politik, ikke i at lade en algoritme gøre det for dem.

At tage redaktionelt ansvar må også betyde at spørge, om man overhovedet bør udvikle en test, når den dokumenteret påvirker vælgernes valg. For 110.000 vælgere og fem mandater er ikke et lille udsving – det er en forskel, der kan ændre retningen for et valg.

Det er i virkeligheden her, diskussionen burde ligge: hvordan medierne kan oplyse uden at forme. For uanset hvor meget man forsøger at udforme “objektive” spørgsmål, kan man ikke forenkle politik på den måde.

Ikke kun en hurtig genvej

Politik er – og bør være – mere komplekst end det, man kan indfange med 15-20 spørgsmål. De fleste spørgsmål rummer dilemmaer, prioriteringer og nuancer, som ikke kan presses ind i fem svarmuligheder. Ærligt talt: Godt, jeg ikke er kandidat og skal svare på dem.

At vælgerne bruger testene, er i øvrigt ikke i sig selv et argument for at fortsætte. Vælgerne bruger også meningsmålinger og kampagnetests, men det gør dem ikke nødvendigvis mere oplyste. Mediernes rolle må være at give viden – ikke at følge efter efterspørgslen.

Det er i sig selv fair, at et medie gør opmærksom på sine produkter. Men når Altingets øverste chef sender en mail ud til tusindvis af læsere med overskriften “Ved du egentlig, hvilke kandidater du er mest enig med?” og opfordrer vælgerne til at tage testen et par gange, er det ikke bare markedsføring – det er et signal.

Et signal, der står i direkte kontrast til det, du selv fremhæver i dit forsvar: omtanke, armslængde og redaktionel ansvarlighed.

Jeg anfægter ikke intentionen. Men jeg anfægter resultatet.

For når forskningen viser, at kandidattestene påvirker vælgernes adfærd – så bør et medie som Altinget, der har sat sig for at højne den demokratiske samtale, måske overveje, om formen nu også tjener det formål.

Hvis et debatindlæg kunne udløse en kronik, så er det næppe, fordi sagen er uvæsentlig. Måske snarere fordi den rammer noget centralt: Mediernes egen magt over vælgernes valg.